S og støttepartier var enige om en fattigdomsgrænse. Regeringsperioden endte uden resultat, og nu giver minister corona skylden

Der skulle indføres en ny fattigdomsgrænse, men opgaven var ikke lige til. Coronakrisen var blandt andet skyld i, at arbejdet ikke blev færdigt inden valgudskrivelsen, forklarer socialminister Astrid Krag. "Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger," siger den politiske ordfører i SF, Karsten Hønge.

Hvis ikke man har en officiel fattigdomsgrænse, så risikerer man hele tiden at starte forfra i diskussionen om, hvad fattigdom er. Derfor bliver det også markant sværere at følge udviklingen på området, siger&nbsp;Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.<br>
Hvis ikke man har en officiel fattigdomsgrænse, så risikerer man hele tiden at starte forfra i diskussionen om, hvad fattigdom er. Derfor bliver det også markant sværere at følge udviklingen på området, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vu NguyenAndreas Wind

Før folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet klar til at genindføre den fattigdomsgrænse, der eksisterede under Thorning-regeringen.

Senere endte ambitionen om at indføre en fattigdomsgrænse i det såkaldte forståelsespapir.

Men i regeringsperioden ville Socialdemokratiet først udarbejde en officiel fattigdomsgrænse efter en ydelsesreform, der skulle bekæmpe børnefattigdom. Den nye kontanthjælpsaftale endte med at falde på plads tre år inde i regeringsperioden - juni 2022.

Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Den vej har Socialdemokratiet trådt ind ad lige fra starten af.

Karsten Hønge
Politisk ordfører i SF

Med et efterårsvalg senere kom fattigdomsgrænsen aldrig, og nu lyder forklaringen fra socialminister Astrid Krag, at det blandt andet skyldes corona.

”Regeringen har været i gang med et meget grundigt arbejde med at udvikle sådan en ny fattigdomsgrænse, men på grund af blandt andet coronakrisen er arbejdet desværre ikke nået i mål inden valgudskrivelsen,” skriver hun i en mail til Altinget.

Læs også

Dårlige undskyldninger

Det har været en mærkesag for samtlige støttepartier, hvorfor det også møder kritik i et tilbageblik fra SF.

”Regeringen har været genstridige og umulige at have med at gøre. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Den vej har Socialdemokratiet trådt ind ad lige fra starten af,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører i SF.

Støttepartiet har presset på, og gjort hvad de kunne. Men det kunne ikke lade sig gøre, og ”det er simpelthen for ringe,” lyder det.

Ingen politiske partier - uanset ideologi - ønsker at øge fattigdommen. Derfor vil man heller være den viden foruden.

Lars Trier Mogensen
Politisk kommentator

”En fattigdomsgrænse er et af de krav, vi kommer med til forhandlingsbordet efter valget. Vi vil stadig indføre en fattigdomsgrænse, da det hører med til et opgør med børnefattigdommen i Danmark,” siger Hønge.

Ifølge Socialdemokratiet er det fortsat vigtigt, at man igen får en fattigdomsgrænse, efter den borgerlige regering afskaffede den forrige, understreger socialminister Astrid Krag i et mailsvar.

”Men det skal være en ny fattigdomsgrænse, som giver os bedre muligheder for at tage diskussionen om, hvornår man reelt er fattig i et land som Danmark, og hvilke afsavn børn og voksne oplever. Derfor er opgaven heller ikke lige til.”

Hun skriver videre i mailen til Altinget, at hun ikke kan genkende kritikken fra SF.

”Vi har arbejdet målrettet på en model for en ny fattigdomsgrænse, fordi vi mener, at vi skal have en ny fattigdomsgrænse. Men på grund af først corona og så valget er vi desværre ikke kommet i mål.”

Læs også

Ubekvem sandhed

Hvis ikke man har en officiel fattigdomsgrænse, så risikerer man hele tiden at starte forfra i diskussionen om, hvad fattigdom er.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

Ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil det for den til enhver siddende regering være en ”ubekvem sandhed,” hvis der er en kontant opgørelse over udviklingen af fattigdom i Danmark.

”Ingen politiske partier - uanset ideologi - ønsker at øge fattigdommen. Derfor vil man heller være den viden foruden.”

Spørger man Red Barnet, så bidrager en fattigdomsgrænse til en fælles erkendelse af, at der er mange tusinder af børn i Danmark, som vokser op i fattigdom, og at man skal gøre noget ved det.

”Det er rigtig ærgerligt, at en fattigdomsgrænse ikke er blevet til virkelighed. Det står ellers ret tydeligt i forståelsespapiret,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, og tilføjer:

”Hvis ikke man har en officiel fattigdomsgrænse, så risikerer man hele tiden at starte forfra i diskussionen om, hvad fattigdom er. Derfor bliver det også markant sværere at følge udviklingen på området.”

Tidslinje over fattigdomsgrænsen i Danmark

Thorning-regeringen indførte en relativ fattigdomsgrænse i 2013. Indkomstgrænsen blev fastsat som 50 procent af medianen for de disponible indkomster i befolkningen.

Medianen er den præcis midterste indkomst, hvis man sætter alle danskeres indkomster op på en lang række. Det betød, at man blev regnet som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kr. gennem tre år.

Kort efter valget i 2015 afskaffede Løkke-regeringen fattigdomsgrænsen anført af Venstres gruppeformand og socialminister Karen Ellemann. 

Danmarks Statistik lancerede en ny fattigdomsgrænse i 2018. Finansministeriet bedte Danmarks Statistik om at udarbejde nye indikatorer for at følge udviklingen i andelen af danskere, der lever i fattigdom, til opfølgning på FN’s verdensmål.

Her er man fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst, der ligger under halvdelen af medianindkomsten og samtidig højst har en formue på det samme beløb. Altså, en såkaldt relativ fattigdomsgrænse, der definerer fattigdom i forhold til resten af befolkningens indkomst og ikke som et absolut beløb, man skal have for at kunne leve en rimelig tilværelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Lars Trier Mogensen

Politisk kommentator
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00