Støttepartierne er skuffede: Hvor er pengene til det grønne?

FINANSLOV: Der mangler nye penge til klima og natur, lyder den gennemgående kritik fra støttepartier og grønne organisationer, efter at Nicolai Wammen (S) har fremlagt regeringens udspil til næste års finanslov.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenKristine Korsgaard

Regeringens udspil til næste års finanslov mangler grønne ambitioner.

Sådan lyder det fra både SF og Enhedslisten, der ikke stiller sig tilfredse med de i alt 2,1 milliarder kroner, regeringen har sat af til grønne tiltag i sit udspil til en finanslov for 2020.

"Det er skuffende, at regeringen − efter verdens mest ambitiøse klimamålsætning − ikke har sat flere nye penge af til klima og grøn omstilling, men hovedsageligt flytter rundt mellem eksisterende puljer og rammer. Det er afgørende, at vi sætter ind nu!" skriver eksempelvis finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) på Twitter.

"Den første finanslov skal selvfølgelig kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Der skal være penge til både minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling, og det er der ikke i forslaget nu," skriver Pernille Skipper (EL) på samme medie.

S: Vi er kommet godt i gang
Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til, at der skal afsættes én milliard kroner til grøn forskning, som regeringen finder størstedelen af i den eksisterende forskningsreserve.

Samtidig afsætter regeringen 600 grønne millioner kroner til klimabistand. Men de penge findes i den pose penge, som skulle gå til udviklingsbistand, hvis regeringen vil bevare det nuværende niveau på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten.

På dagens pressemøde blev Nicolai Wammen da også gentagne gange spurgt, hvorfor regeringen ikke selv lægger op til at gøre mere.

”Vi synes, det her er nogle gode første skridt på vejen," svarede Wammen.

Han understregede, at regeringen stadig arbejder efter målet om at sænke CO2-udslippet med 70 procent i 2030.

"Nogle af virkemidlerne til at nå det mål, dem kender vi. Men der er også værktøjer, vi ikke har fundet endnu, og en af de vigtigste opgaver er at få åbnet døren til ny viden og forskning, så vi får fundet dem. Og det er netop det, vi gør med investeringer i forskning," sagde han og gjorde opmærksom på, at "denne her finanslov skal jo ikke ses isoleret".

Han pegede på, at klimaminister Dan Jørgensen (S) i øjeblikket har forhandlinger med Folketingets partier om en klimalov, og at der næste år skal laves en klimahandlingsplan.

"Der vil man se en lang række initiativer, hvor vi også kommer til at tale noget finansiering. Løser det her hele udfordringen med den grønne omstilling? Nej. Men vi er kommet godt i gang,” sagde finansministeren.

Læs også

Ikke nok for SF
Godt i gang er dog ikke nok for SF-formand Pia Olsen Dyhr. 

"Tusindvis af unge går på gaden hver eneste uge, og de forventer med rette, at vi går i gang med at nå vores klimamål – og det kan vi altså ikke ved kun at omprioritere lidt inden for den eksisterende ramme," skriver hun på Facebook og tilføjer:

"Det er nødvendigt at sikre en markant grøn finansiering, som samtidig sikrer, at den grønne omstilling ikke bliver betalt af dem, der har mindst i Danmark." 

Her er nogle af reaktionerne på den grønne del af finanslovsudspillet:

Dokumentation

Her er regeringens grønne tiltag på finansloven 

  Tiltag Pris*
  Grøn omprioritering inden for erhvervs- og eksportindsatser 60
  Grøn prioritering inden for forskning (eksklusive grøn forskningsmilliard) 50
  Øvrig grøn omprioritering 10
  Ny grøn forskningsmilliard 1000
  Lav proces-elafgift til opladning af el- og plug-in-hybridbiler (mindreprovenu) 30
  Nye grønne prioriteringer i udviklingsbistanden 600
  Et grønnere landdistriktsprogram 350
  I alt 2100

*I millioner kroner i 2020

Kilde: Regeringens Finanslovforslag for 2020


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00