Støttepartier tabte armlægning til S: Omstridt offentlighedslov bliver ikke lempet
OFFENTLIGHED: Selv om en lang række af Folketingets partier ønsker at lempe de omdiskuterede paragraffer i offentlighedsloven fra 2013, afviser Socialdemokratiet at genåbne forhandlingerne.
Martin Mauricio
ForsideredaktørDet vil ikke blive lettere for offentligheden at få indsigt i de dokumenter, der udveksles mellem ministre og embedsværket på Slotsholmen.
Sådan lyder den klare melding fra Socialdemokratiet, der sidder alene på regeringsmagten.
Partiet afviser nemlig at tage initiativ til nye forhandlinger, til trods for at alle partier undtagen Venstre og Socialdemokratiet selv ønsker at lempe den omstridte offentlighedslov fra 2013.
”Det er ikke særlig længe siden, at man reviderede loven og havde drøftelser i forligskredsen for at se, om man kunne lave nogle justeringer. Det blev der brugt ganske meget energi på, uden at det lykkedes at nå til enighed,” siger retsordfører Jeppe Bruus (S) til Altinget.
Der kommer desværre ikke ændringer, så længe Socialdemokratiet sidder på de afgørende mandater.
Pernille Skipper (EL)
Politisk ordfører
Socialdemokratiet og Venstre kan tilsammen mønstre 91 mandater, og dermed består det politiske flertal bag forliget om offentlighedsloven.
Offentlighedsloven har især fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers interne arbejdsgange og for dermed at gøre det sværere for journalister at kontrollere landets magthavere.
Støttepartier tabte armlægning
Enhedslisten, SF og Radikale, der sammen udgør den parlamentariske støtte for S-regeringen, ønsker alle at ændre lovens § 24 og § 27, stk. 2. De to paragraffer har været stærkt kritiserede for at indskrænke offentlighedens indsigt i de politiske beslutningsprocesser.
”Vi havde offentlighedsloven oppe at vende i regeringsforhandlingerne. Men der kommer desværre ikke ændringer, så længe Socialdemokratiet sidder på de afgørende mandater,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, siger til Altinget, at partiet fortsat er modstander af loven, men at man samtidig accepterer, at der ikke kommer ændringer i den kommende valgperiode.
Samme melding lyder fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der siger, at det bliver ”op ad bakke” at ændre de omstridte paragraffer.
Også i den anden side af Folketingssalen møder den nuværende lovgivning modstand, idet både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker at lempe de omstridte paragraffer.
Læs hele artiklen på Altinget Embedsværk, hvor du får mere baggrund og flere kommentarer i sagen.
SAGEN KORT
I 2013 vedtog S-R-SF-regeringen med støtte fra Venstre og Konservative en ny offentlighedslov.
Loven trådte i kraft 1. januar 2014.
Flere eksperter og politikere har kritiseret loven for at mørklægge indsigten i de politiske beslutningsprocesser.
Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med den nye lov.
Det er særligt tre af lovens paragraffer, der har fået stærk kritik for at indskrænke retten til aktindsigt:
§ 22: Kalenderadgang
Paragraffen blokerer for offentlighedens adgang til ministres og embedsmænds kalendere.
§ 24: Ministerbetjeningsreglen
Paragraffen gør det muligt at undtage et dokument for aktindsigt, hvis det vurderes, at dokumentet er udvekslet på et tidspunkt, hvor det har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister.
§ 27, stk. 2: Folketingspolitikerreglen
Paragraffen giver mulighed for, at dokumenter, der er udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer, kan undtages for aktindsigt.
Kilder: Justitsministeriet, Retsinformation.dk og TV 2 Nyhederne.