Søren Sandfeld Jakobsen
Trine Baumbach
Elisabet MichelsenStor rokade i Radio- og tv-nævnet

Når Radio- og tv-nævnet mødes første gang i det nye år, vil det være en særlig oplevelse for to tredjedele af nævnets faste medlemmer.
Det er nemlig kun formand Søren Sandfeld Jakobsen, næstformand Lisbet Dyerberg samt Lars Raakilde Jespersen, der er kendte ansigter fra sidste periode. Modsat skal seks nye medlemmer sidde med om bordet for første gang.
Det oplyser Kulturministeriet.
Radio- og tv-nævnet har blandt andet til opgave at afgive udtalelser om radio- og tv-foretagenders opfyldelse af deres public service-kontrakter samt udstede tilladelse til radiovirksomhed og ikkekommerciel tv-virksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder.
Hertil træffer nævnet afgørelser om identifikation, placering og omfang af reklamer samt i sager om sponsorering og produktplacering.
Medlemmerne af Radio- og tv-nævnet er:
- Søren Sandfeld Jakobsen, professor i jura, ph.d. (formand)
- Lisbet Dyerberg, direktør (næstformand)
- Anne Scheel Nordestgaard Dyrehauge, direktør, journalist
- Tanja Nyrup Madsen, journalist, tidligere chefredaktør ved Mandag Morgen
- Lene Heiselberg, lektor, ph.d.
- Mads Møller Tommerup Andersen, adjunkt, ph.d.
- Julie Rosenkilde, journalist
- Lars Raakilde Jespersen, journalist
- Henning Hechmann Madsen, næstformand i Arbejdernes Radio og Fjernsyns Forbund
Hertil er professor i strafferet Trine Baumbach og dommer Elisabet Michelsen udpeget til at deltage ved behandlingen af sager, hvor der kan træffes afgørelse efter regler, der forbyder tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion, nationalitet og fremme af terrorisme.
Den nuværende periode for Radio- og tv-nævnet strækker sig fra januar 2025 til og med december 2028.
Omtalte personer
Indsigt
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger











































