Massiv vækst i patienter presser offentlige sygehuse

ØKONOMI: Mens antallet af patienter på de offentlige sygehuse er vokset markant, er der kun kommet få ekstra ansatte, viser nye tal. Det understreger behovet for flere penge, mener regionsformand Stephanie Lose (V). 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Der er travlt på de danske sygehuse, og det er ikke så underligt. 

Det viser nye tal fra Landspatientregistret.

Fra 2009 til 2018 er antallet patienter, der er i kontakt med et offentligt sygehus, vokset samlet med 5,3 millioner. Det svarer til en stigning på 39 procent. 

Modvendt er antallet af fuldtidsmedarbejdere kun vokset med 3,5 procent i samme periode, som svarer til 2.510 ansatte. 

Det demografiske træk, som flere partier henviste til i valgkampen, er tilsyneladende allerede i fuld gang. Og det får formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), til at forudse vanskelige økonomiforhandlinger, når en ny regering er på plads:

"Der er ingen tvivl om, at vi står over for rigtig svære forhandlinger," siger hun.

Status quo ikke godt nok
Under valgkampen fremlagde både Socialdemokratiet og Venstre store velfærdsløfter og understregede i den forbindelse vigtigheden af at dække det demografiske træk.

Det gælder blandt andet Mette Frederiksen (S), der ved præsentationen af partiets 2025-plan lagde vægt på, at der både skulle være penge til det demografiske træk og et løft af velfærdsservicen.

”Status quo er ikke godt nok. Derfor skal der også være en politisk vilje til nye prioriteringer, og det er det, vi har lagt frem her,” sagde Frederiksen.

Flere sundhedsøkonomer har imidlertid i en artikel i Altinget afvist, at der med partiets plan vil være råd til bedre kvalitet, eller at sundhedspersonalet vil få mindre travlt. 

En udpræget forventning
Regionerne har spillet ud med et krav om et samlet løft af sundhedsvæsenet på tre milliarder kroner - to milliarder til regionerne og en milliard til kommunerne.

Stephanie Lose advarer mod at tro, at man kan nøjes med at tale om demografien:

"I valgkampen har det af og til lydt, som om nu starter vi med at sikre, at der i hvert fald er råd til det demografiske træk. Og der vil jeg bare gøre opmærksom på, at sådan som sundhedsvæsenet er skruet sammen, kan det ikke lade sig gøre at betale for demografien først," siger hun. 

Hun peger på, at ny medicin og nye behandlingsmetoder ikke bare kan sættes på standby:

"Generelt er der en udpræget forventning både blandt politikere og befolkning om, at vi tager nye behandlingsmetoder i brug, når de viser sig," siger hun.

For få hænder
Stephanie Lose mener derfor, at det er nødvendigt at løfte bevillingerne til det samlede sundhedsvæsen sådan, at der først er penge til ny medicin og behandling og dernæst også til demografien. Ellers vil man blive ved med at have for få hænder til patienterne:

"Ellers sker der det, som vi har set over de sidste ti år. At vi tager ny medicin og bedre behandlinger i brug, men så bliver der altså færre og færre medarbejdere til at klare flere og flere patientkontakter," siger hun.

 Gør det dig mere eller mindre optimistisk, at I sandsynligvis skal forhandle med en rød regering denne gang?

"Vi forhandler med den regering, der er. Vi må jo sige, at sidste gang, der var en rød regering, fik vi ikke nogen specielt god økonomiaftale. Men vi har da noteret os, at der er et stort ønske om generelt at løfte velfærden, og vi vil da spille ud med, at vi mener, at sundhed skal have del i det løft," siger Stephanie Lose.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00