Stort møde med amerikanerne overskygges af transatlantiske spændinger: ”Det har været et totalt mareridt”

BRUXELLES:  Timingen kunne mildest talt have været bedre. Når Margrethe Vestager og hendes sidekick i Bruxelles Valdis Dombrovskis, der ligesom hende også er ledende næstformand i EU-Kommissionen, onsdag stiller i Pittsburgh til det første møde i et spændt afventet nyt Handels- og teknologiråd mellem EU og USA, sker det på et bagtæppe af ballade i det transatlantiske forhold.

I små to uger har særligt franskmændene, men også flere EU-chefer, offentligt raset over, hvordan amerikanerne er gået bag ryggen på europæerne ved at indgå en forsvarsaftale med Storbritannien og Australien. En aftale, der indebærer et salg af ubåde for et trecifret milliardbeløb, som franskmændene egentlig havde aftalt, at de skulle levere down under, men som amerikanerne nu løber med.

Den konflikt er skyllet ind over det nye samarbejde om det såkaldte TTC, der skal bringe EU og USA tættere på hinanden på en række strategisk vigtige områder spændende fra kunstig intelligens, mikrochips, data governance og nye teknologier over klima og grøn omstilling til sikring af forsyningskæder og eksportkontrol ved salg af varer til tredjelande.

Et samarbejde, som rigtig mange virksomheder og mere åbne økonomier har stor fidus til, men som var på nippet til at blive i hvert fald midlertidigt aflyst efter massivt fransk pres. Ifølge en EU-kilde var det ”et totalt mareridt” at få dæmpet gemytterne.

Hvis problem er det

Ikke fordi alle lande støttede franskmændene i deres vrede mod amerikanerne. Tværtimod var der en del, der var overraskede over at se både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, udenrigschef Josep Borrell og chef for Det Europæiske Råd, Charles Michel, med hårde ord om illoyalitet mod allierede melde sig ind i en kamp, der i bund og grund er franskmændenes og ikke EU’s problem.

At statsminister Mette Frederiksen (S) ikke var på den galej, gjorde hun ret klart i sidste uge i New York, da hun til Politiken valgte at gå all in på amerikanernes side i konflikten og advare mod,” at løfte nogle konkrete udfordringer, som der altid vil være mellem allierede, op til noget, som det ikke bør være”, som hun formulerede det.

Et forsonende opkald mellem den amerikanske præsident, Joe Biden, og hans franske modstykke, Emmanuel Macron, i onsdags, så ud til at lægge en dæmper på den værste franske vrede.

Men også efterfølgende har der været en del knaster at høvle væk for at få franskmændene til at bakke op om de fælles konklusioner, der skal komme ud af mødet onsdag. Knasterne er ikke væk endnu, og det handler ikke bare om franskmændenes sårede stolthed og følelse af at være blevet ført bag lyset af amerikanerne.

Knas med chipsene

Franskmændenes fokus på det, der i EU-jargonen kaldes strategisk autonomi – forsøget på at gøre EU mindre afhængig af omverdenen på følsomme områder – betyder også, at der er ting, de ikke er nær så interesserede i at samarbejde med amerikanerne om som mange af de andre EU-lande.

Mikrochips er ét af de områder. Her kæmper franskmændene en kamp mod nærmest alle øvrige EU-lande for, at der ikke bliver sendt signaler om alt for store ambitioner i samarbejdet med amerikanerne om de såkaldte halvledere, der sidder i alt fra biler til computere og mobiltelefoner, og som der er akut global mangel på netop nu.

Ved et møde mandag blandt EU-landenes ambassadører var franskmændene stadig utilfredse med, hvordan linjen var lagt, og der blev ikke umiddelbart fundet en løsning, selv om Vestager og Dombrovskis allerede på det tidspunkt havde forladt Bruxelles med retning over Atlanten.

Forventningen er dog, at de sidste kanter når at blive filet af inden mødet onsdag.

Hvad vil Joe?

Selv om det er franskmændene, der har stået klart stejlest i diskussionen, så viser de seneste to ugers skærmydsler, at der er en vis forvirring omkring, hvad det egentlig er, amerikanerne vil med det europæiske samarbejde.

På den ene side har præsident Joe Biden annonceret, at ”America’s back” med forholdet mellem EU og USA som ”en hjørnesten” i et tæt netværk på tværs af Atlanten. På den anden side følte en del europæere sig i forvejen trådt på af amerikanerne efter den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan, og nu føler de sig også overset og forsmået på verdensscenen, fordi Biden har øjnene stift rettet mod Asien og Stillehavs-regionen.

I et indlæg for den amerikanske tænketank Peterson Institute slår EU’s tidligere handelskommissær, Cecilia Malmström, et slag for, at det netop er derfor, at samarbejdet i det nye Handels- og teknologiråd er så vigtigt for at få knyttet bånd mellem de øverste politiske lag på begge sider af Atlanten.

”Uden direkte kanaler, gentagne interaktioner og måder at få etableret tillid risikerer Biden-administrationen at fortsætte med at snuble i fejlkommunikation af sine politikker, sådan som det skete med annonceringen af sikkerhedssamarbejdet med Australien og Storbritannien,” skriver hun i en artikel sammen med seniorforsker Chad P. Bown.

De to nedtoner forventningerne til konkrete resultater fra mødet.

"Ikke desto mindre vil bare det at mødes fysisk og få amerikanske og europæiske politikere i gang være et fremskridtstegn, som der er hårdt brug for. Det er tingenes sørgelige tilstand i en verden efter Trump og halvvejs gennem en pandemi," skriver de.

Nu gør Vestager og Dombrovskis i hvert fald forsøget, når de mødes med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken, erhvervsminister Gina Raimondo og handelsrepræsentant Katherine Tai onsdag.