Line Nørbæk
Maria Schack Vindum Styrelse henter ny direktør hos Finansministeriet

Det er en erfaren embedsmand, der i fremtiden overtager tøjlerne i Økonomistyrelsen.
Efter knap tre år som afdelingschef i Finansministeriet bliver Line Nørbæk nemlig ny direktør for styrelsens 460 ansatte.
Det oplyser hun via Linkedin.
"Jeg glæder mig rigtig meget til den 1. marts, hvor nye udfordringer venter, og hvor jeg ser frem til at lære Økonomistyrelsens chefer, medarbejdere og samarbejdspartnere endnu bedre at kende," skriver den kommende styrelsesdirektør.
Line Nørbæk har i Finansministeriet haft ansvar for Økonomistyrelsen ved siden af flere politikområder som kommune- og regionsøkonomi samt sundhed- og uddannelsesområdet. Tidligere har hun blandt andet været erhvervspolitisk direktør i Erhvervsministeriet og administrerende direktør i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.
Den nye direktør overtager fra Maria Schack Vindum, der i december 2024 tiltrådte stillingen som departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama









































