Operation

Sundhedsøkonomer tror ikke på forsikrings-ide

6. april 2011 kl. 12:20
ØKONOMI: Flere venstrefolks tanker, om at forsikringer skal finansiere en større del af danskernes behandlinger i sundhedsvæsnet, er svær at gennemføre i virkeligheden, mener Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard.
| Flere

Måske en god ide i teorien - men ikke i virkeligheden. Det er blandt vurderingerne fra professorene i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard, om fire Venstre-MF'eres forslag om at øge brugen forsikringer. 

I en artikel i Berlingske (se linkboks) argumenterer de for, at finansieringen af velfærdssamfundet skal sikres ved, at nogle ydelser og behandlinger ikke længere skal være finansieret over skatten.

Blandt andre er Karsten Nonbo (V) åben over for at skære ned på den frie adgang til sundhedsydelser, hvis behovet er mere eller mindre selvforskyldt.

"Det skal ikke gælde sygdom, der er alle mands herre. Der skal vi være solidariske. Men hvad med narkomanen? Det er ikke så let. Og det samme med fedmen. Derfor behøver det ikke være en enten-eller forsikring. Det kan også være en form for forsikring med selvrisiko. Man skal bare ikke helt gratis kunne gå til lægen og sige, at jeg vil gerne fedmeopereres," siger Karsten Nonbo, der bakkes op af Jens Kirk (V) i artiklen.

Han stiller også spørgsmålstegn ved, om det offentlige skal betale sygedagpenge til folk, der eksempelvis er blevet syge som følge af en sportsskade.

Både Jes Søggard, der også er direktør i Dansk Sundhedsinstitut, og Kjeld Møller Pedersen kan ikke umiddelbart komme på lande, der har forsøgt sig med krav om, at folk skal forsikre sig mod sygdomme, der er selvforskyldte.

"Der er mig bekendt ikke erfaringer med denne slags forsikringer. Hvis kriteriet er "selvforskyldt", er der ikke meget, der vil være omfattet. Det er næsten umuligt at
gøre det operationelt, så der er en klar skelen mellem, hvad der er selvforskyldt, og hvad der ikke er," siger Kjeld Møller Pedersen.

Mange grænsetilfælde
Han peger på de mange grænsetilfælde i form biluheld på grund af for høj hastighed, de mange afledte skader af rygning eller manglende motion.

Her er Jes Søgaard enig. Han vurderer, at der vil komme et utal af retssager, hvor borgere mener at kunne dokumentere, at de ikke er skyld i den sygdom, de lider af.

"Selv ved lungekræft - her skyldes hele 80 procent af tilfældene tobaksrygning. Men det åbner jo op for, at der kan være andre årsager," siger Jes Søgaard.

Kjeld Møller Pedersen vurderer, at politikerne ikke har fundet et Colombus-æg i bestræbelserne på at sikre finansieringen af velfærdssamfundet.

Han har også lidt svært ved at forestille sig, at folk i risikogruppen for at blive narkomaner er så fremsynede, at de tegner en forsikring. 

Jes Søgaard hæfter sig ved, at politikerne på tværs af partierne generelt taler om vigtigheden for at bekæmpe den sociale ulighed på sundhedsområdet. I så fald peger han på, at øget brug af forsikringer er den forkerte vej at gå. 

"Der er jo klare eksempler fra USA, hvor sundhedsforsikringer er dominerende. I Danmark har vi set, at de socialt dårligt stillede ikke får tegnet arbejdsmarkedspensioner. Det samme vil givetvis være billedet, hvis man gjorde det nødvendigt at forsikre sig på sundhedsområdet på et eller flere områder," siger Jes Søgaard. Han peger på, at der ofte foreslås, at man bare kan gøre forsikringerne obligatoriske.

"Men så vil man med rette bare kunne kalde det en ny skat, når den er tvungen," siger Jes Søgaard.

Han mener så, at staten så lige så godt kunne øge sundhedsbidraget, før kendt som amtsskatten, som alle danskere betaler som en del af den almindelige indkomstskat. 

Debatten er ikke død 
Samme dag som Berlingske bragte artiklen, var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ude og afvise ideen fra partikollegerne.

Det var dog heller ikke V-medlemmer fra partiets inderkreds, der var citeret i artiklen, ligesom at to af de citerede, Preben Rudiengaard og Jens Kirk, ikke genopstiller til Folketinget.

Jes Søgaard er dog langt fra overbevist om, at ideen om øget brug for forsikringer er politisk død.

"For ti år siden ville vi aldrig have haft den her diskussion. Det skyldes, at der blandt nogen ikke er samme villighed til at bruge ligeså mange offentlige kroner på sundhed som tidligere," siger Jes Søgaard.

Han hæfter sig ved, at diskussionen jævnligt er dukket op under betegnelsen brugerbetaling.

Læger afviser
Konservative foreslog også tidligere i år, at der nedsættes en brugerbetalingskommission, og partiets ordfører Carina Christensen, var i går i flere netmedier ude at støtte udmeldingen fra V-medlemmerne.

Hos Lægeforeningen advarer man dog mod ideen, som de mener bryder med sundhedslovens ord om let og lige adgang til sundhedsydelser.

"For Lægeforeningen er det afgørende, at alle har adgang til den lægehjælp, som de har behov for. Dertil kommer, at det er umuligt afgrænse, hvornår en sygdom er selvforskyldt. Har man selv været ude om det, hvis man brækker benet på idrætsforeningens baner? Det giver ingen mening. Motion medvirker jo netop til at holde befolkningen sund og rask." siger Lægeforeningens næstformand Yves Sales.

 
Altinget | Sundhed

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK