Svensk chefredaktør: Löfven efterlader sig ikke den store politiske arv

Selvom Stefan Löfven har været statsminister i Sverige i syv år, efterlader han sig ikke nogen nævneværdig politisk arv.

I stedet for de store politiske visioner har kriser og intern partisplid i det svenske socialdemokrati fyldt. 

Det mener Sanna Rayman, der er chefredaktør for Altinget i Sverige.

”Vi ved ikke rigtigt, hvilke politiske spørgsmål der lå ham tæt på hjerte. Det er lidt som om, at han har været et offer for de politiske omvæltninger i samtiden. Han har hele tiden skulle håndtere forskellige kriser - det har gjort, at han har haft svært ved at udvikle politik og få fremført samt gennemført sine egne visioner,” siger hun.

Hvor Stefan Löfven, der også forlader sin post som formand for Socialdemokratiet, mest af alt har holdt kursen i stormvejr på den landspolitiske front, er han på den interne front ”lykkedes med at sejle partiet ud af den krise, de var i, da han tiltrådte,” siger Sanna Rayman og fortsætter:

”Så på den måde har Stefan Löfven udført sin opgave med at få samlet partiet. Så er der selvfølgeligt spørgsmålet, om der bryder en ny form for intern borgerkrig ud i forbindelse med de magtkampe, som muligvis finder sted nu.”

På mange måder så er der ikke en politisk arv fra Löfven. Vi ved ikke rigtigt, hvilke politiske spørgsmål der lå ham tæt på hjerte.

Sanna Rayman
Chefredaktør ved Altinget i Sverige.

Ifølge Sanna Rayman kom det for mange - også i de politiske kredse - som et chok, at Stefan Löfven søndag d. 22. august annoncerede sig farvel til svensk politik.

Der er valg til Sveriges Riksdag den tredje søndag i september 2022. Stefan Löfven stopper som statsminister og leder af de svenske socialdemokrater til november 2021.

Hvis Stefan Löfvens arvtager vil beholde statsministerposten, så skal vedkommende overleve en 'partirunde' - svarende til det, vi i Danmark kender som en 'dronningerunde'. Her skal den kommende leder af det svenske socialdemokrati finde et flertal for sit virke som statsminister.

Lukket proces 
Det er ifølge Sanna Rayman ikke nemt at vurdere, hvorvidt der kommer kampvalg eller interne stridigheder i det traditionsrige parti. Socialdemokratiet i Sverige er notorisk lukkede om valgprocesser internt i partiet: 

”Det er altid svært at sige, hvorvidt der udbryder valgkamp internt i partiet. Det er meget lidt indsigt, vi får i processen - de har ikke nogen åbne kandidaturer eller gennemsigtighed i, hvad der foregår," siger hun og fortsætter: 

"Der er et nomineringsudvalg, som indstiller en kandidat, så det er altid lidt svært at vide, hvad der foregår bag kulisserne.”

Det er altid svært at sige, hvorvidt der udbryder valgkamp internt i partiet. Det er meget lidt indsigt, vi får i processen - de har ikke nogen åbne kandidaturer eller gennemsigtighed i, hvad der foregår.

Sanna Rayman
Chefredaktør ved Altinget i Sverige.

Og dét er i sig selv et kritikpunkt for flere socialdemokrater.

”Der findes jo røster, som mener, at der skal være mere transparens i processen, så kandidater åbent fortæller, hvad de vil, og hvad de mener. Der er altid ret meget internt partipolitisk fnidder, som ikke er synlig for omverden,” siger Sanna Rayman.

Kan blive en kvinde
Sanna Rayman vurderer alligevel, at der kan være en god mulighed for at positionere sig frem til det kommende valg i 2022. En ”friskere” kandidat kan ifølge chefredaktøren være dét, som partiet har brug for.

”Der snakkes meget om, at formanden burde blive en kvinde, og at man derigennem ville kunne få bedre medvind i forhold til at jagte de kvindelige vælgere, som lige nu hælder mere til Venstrepartiet,” siger Sanna Rayman.

Det er den nuværende finansminister i Sverige, Magdalena Andersson, der spås posten som ny partileder, og hun er da ofte udnævnt som partiets ”kronprinsesse”.

”Magdalena Andersson virker som en stærk favorit. Jeg tror dog ikke, det er helt indlysende, at det bliver hende - eller om hun overhovedet ønsker posten. Der er mange andre kandidater, der også nævnes, selvom hun er favoritten,” siger Sanna Rayman.

”Det er heller ikke indlysende, at det kommer til at gå hende godt. Hun har været en dygtig finansminister, men i forhold til medierne har hun ikke været så stærk en debattør på TV, og det bør du jo være som statsminister og partileder,” fortsætter hun.

Af andre kandidater kan nævnes stedfortrædende statsminister Mikael Damberg, energiminister Anders Ygeman, justitsminister Morgan Johansson og socialforsikringsminister Ardalan Shekarabi.

Det er dog Magdalena Anderssons navn, der er på alles læber.