Svensk chefredaktør: Palmesagen er lukket, men mordet er levende historie

Af Sanna Rayman
Chefredaktør, Altinget Sverige

I lang tid var Palmemordet såvel som Palmeundersøgelsen levende.

En levende nyhedsbegivenhed, noget, man fulgte med i. Det skyldes også, at personerne i persongalleriet stadig var iblandt os. Enken Lisbeth Palme, den dømte og frikendte Christer Pettersson, efterforskningsleder Hans Holmér.

Det hører til sagens natur, at historie først bliver historie, når personerne ikke længere er med os og med autoritet kan rette eller justere historieskrivningen.

Traumet er ikke længere lige så traumatisk.

Sanna Rayman
Chefredaktør, Altinget Sverige

Fnisen på Twitter
Naturligvis har pressekonferencen onsdag været på alles læber. Og ja, der findes "hobbydetektiver", som har gjort Palmemordet til deres interesse og hobby. Men distancen, den forløbne tid bliver tydelig.

Traumet er ikke længere lige så traumatisk. For ti år siden havde tv-serien 'We got this', en komedieserie om både hobbydetektiver og Palmemordet, der lige nu sendes på svensk tv, været utænkelig. Den er alt for rå, når den laver sjov med alt. Men nu? Støvet har lagt sig. Men kan faktisk godt lave sjov med det.    

Under den lange og detaljerede pressekonference lå der ikke en alvorstung sky som låg på svensk politik på Twitter, der var nærmere en spændt fnisen. Der blev konkurreret i spøg og skæmt, man anmeldte pressekonferencen, man producerede meme-fotos i rasende fart. 

Memento mori
Når jeg skriver på sociale medier, at det, jeg først og fremmest husker fra den dag, er, at der var stillet ind på tv-programmet 'Gomorron Sverige', der blev sendt på en af Sveriges dengang to kanaler, så den 9-årige Sanna blev frarøvet sin elskede tegnefilm, så viser det sig, at flere deler netop det minde med mig.

Alle er vi voksne nu. Samfundsbærende, erhvervsaktive, skattebetalende og midaldrende – og vores stærkeste minde om Palmemordet er, at Søren Spætte udgik af tv-programmet. Det er om noget et memento mori.

Husk, at du er dødelig. Alting blegner og glemmes siden. Også en begivenhed, som er et nationalt traume, en historisk og definerende politisk hændelse, bliver før eller siden en niårig piges vage minde og et internet-meme.

På den anden side kan historien måske ikke blive mere levende end netop sådan.