Nyt fokus på "stille pandemi" i EU

Antibiotikaresistens er en af vor tids største sundhedstrusler, men interessen for emnet har været begrænset i EU. Det ønsker Sverige at ændre på og bruger nu sin rolle som EU-formandsland til at rejse spørgsmålet. "På den lange bane er det det moderne sundhedsvæsen, der er på spil," siger socialminister Jakob Forssmed (KD).

Antibiotikaresistens forventes at overhale kræft som den anden hyppigste dødsårsag i verden inden 2050. I EU er det skyld i 33.000 dødsfald hvert år. 
Antibiotikaresistens forventes at overhale kræft som den anden hyppigste dødsårsag i verden inden 2050. I EU er det skyld i 33.000 dødsfald hvert år. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Charlotta Asplund Catot

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, og Verdenssundhedsorganisationens europæiske chef, Hans Kluge, er på talerlisten i Stockholm, når EU’s ministre mandag og tirsdag sætter et skæbnesvangert emne på sundhedsområdet i fokus.

Sammen med højtstående embedsmænd og sundhedseksperter er ministrene i gang med over to dage at drøfte, hvordan EU bedre kan bekæmpe antimikrobiel resistens, navnlig antibiotikaresistens.

Mødet er en del af Sveriges ambition om at intensivere EU's arbejde med spørgsmålet under landets seks måneder som EU-formandsland. Truslen fra antibiotikaresistens – ofte kaldet den stille pandemi – bliver mere og mere akut, mener mødets vært, den svenske socialminister Jakob Forssmed (KD).

"I det lange løb er det det moderne sundhedsvæsen, der er på spil. Det handler om, at vi i fremtiden ikke vil kunne lave simple knæoperationer, og at kræftbehandlinger vil være umulige, hvis vi ikke får styr på spørgsmålet om antibiotikaresistens," siger han i et interview med Altinget.

Ligesom med klimaspørgsmålet handler det ifølge Jakob Forssmed om ansvarlig ressourceudnyttelse på tværs af landegrænser.

"Hvis det ikke lykkes, vil vi i Sverige, på trods af at vi selv er rigtig gode, også blive ramt af resistente bakterier. Så det kræver en lokal indsats, men også en international og global tilgang i det her," siger han.

Antibiotikaresistens forventes at overhale kræft som den anden hyppigste dødsårsag i verden inden 2050. I EU er det skyld i 33.000 dødsfald hvert år samt tab på 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) i sundhedsmæssige udgifter og tabt produktivitet.

Overforbrug og fejlagtig brug af antibiotika har bidraget til at gøre eksisterende antibiotika stadig mindre effektive – og der er ikke udviklet nye i de seneste 30 år.

"Der er en mangelfuld markedslogik i det her. Vi siger til medicinalvirksomhederne, at de skal udvikle nye antibiotika. Samtidig er det vores holdning, at vi ikke ønsker at bruge antibiotika mere end højst nødvendigt for ikke at skabe ny resistens. Så må man finde nye måder at stimulere, hvordan man kan udvikle nye antibiotika," siger Jakob Forssmed.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00