Debat

Sygeplejerske: Patientomsorg drukner i pinlige Instagram-opdateringer

DEBAT: På AUH er sygeplejerskerne på Instagram – også i arbejdstiden. Det er en udfordring for fagligheden og omsorgen for patienterne, mener kræftsygeplejerske Stine Lægård Skovhus.

Når sygeplejerskerne er på Instagram, går tiden fra patienterne, mener sygeplejerske Stine Lægård Skovhus.
Når sygeplejerskerne er på Instagram, går tiden fra patienterne, mener sygeplejerske Stine Lægård Skovhus.Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Lægård Skovhus
Kræftsygeplejerske, Rigshospitalet, stud.cur.

”Godeftermiddag, Instagram. Jeg er lige mødt ind i min tredje aftenvagt, og det er jo altid spændende, hvordan aftenen bliver. I går aftes modtog vi flere akutte patienter, og i dag har vi fået nogle patienter ind, som skal have noget kemoterapi. Så vi får se, om det bliver en travl aften igen i aften.”

Sådan lyder det i en instagramvideo fra en sygeplejerske (navnet er kendt af redaktionen, red.), som er ansat på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital er ligesom en lang række andre danske hospitaler helt fremme i de hvide træsko, hvad angår brugen af sociale medier. På instagramprofilen @auhdk kan man dagligt følge livet blandt ansatte, patienter og pårørende på hospitalet. Men instagramprofilen er et billede på en ny bølge i sundhedsvæsenet, som vi skal være kritiske over for.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I et offentligt finansieret sundhedssystem som det danske giver det ikke mening at flyde med på mediebølgen. Og når slipstrømmen når helt ind på de enkelte hospitalsafdelinger, skal vi ændre kurs.

Stine Lægård Skovhus
Kræftsygeplejerske

Professionel ageren på sociale medier kræver kommunikationsansvarlige medarbejdere. Hvis vi som sundhedsprofessionelle blindt rider med på bølgen, så risikerer vi at drukne vores egen kerneopgave – nemlig behandling af og omsorg for den enkelte patient og pårørende.

En amerikansk søsættelse
Mediebølgens strømme stammer fra USA, der som bekendt har et privatiseret sundhedsvæsen. Og som i så mange andre tilfælde er det USA, der står ved roret og sætter kursen for de sociale mediers indtog i det danske sundhedsvæsen.

Med til denne beskrivelse følger detaljerede billeder af det udstyr, der har været oppe i patienten.

Stine Lægård Skovhus

Amerikanske investorer, der søsætter en betragtelig sum penge i sundhedsforskning, er naturligvis interesserede i at bjerge sig positiv opmærksomhed på baggrund af deres investering. Derfor er amerikanske sundhedsforskere nødsaget til at poste forskningsresultater på diverse sociale medier og på denne måde gøre reklame for investorerne. Og gårsdagens fagligt funderede sociale medier som Research Gate og LinkedIn er ikke længere tilstrækkelige. Budskabet skal spredes bredt via populære sociale medier som Instagram, Twitter, Facebook og personlige blogs.

Men i et offentligt finansieret sundhedssystem som det danske giver det ikke mening at flyde med på mediebølgen. Og når slipstrømmen når helt ind på de enkelte hospitalsafdelinger, skal vi ændre kurs.

Patienterne må holde de svære samtaler tilbage
Samme sygeplejerske poster senere på aftenen et billede af en kaffekop med teksten: "Jeg er sygeplejerske, jeg er uovervindelig, jeg er træt."

Herefter fortæller hun, at aftenen har budt på antibiotisk behandling, blodtransfusion, sondeanlæggelse, smertebehandling, kemobehandling, telefonrådgivning og samtaler med patienterne. Og i øvrigt er det i morgen, at hendes søde kollega 'M', der overtager instagramstafetten.

Sygeplejersken lægger ikke skjul på, at hun har haft en travl aften. Patienterne i sengene på Aarhus Universitetshospital og deres pårørende må således finde sig i, at deres sygeplejerske åbenlyst giver udtryk for, at hun er træt efter at have behandlet og samtalet med netop dem.

Men vi risikerer, at patienterne i morgen holder lidt igen med de svære samtaler, når søde 'M' møder ind. De skal jo nødigt risikere at udtrætte en uovervindelig sygeplejerske.

Cannabisolie og tarmskylning til offentligt skue
Dykker man længere ned i kommentarfeltet på Aarhus Universitetshospitals instagramprofil, ser man, at både patienter og pårørende stiller sygeplejerskerne en række spørgsmål.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være svært for ambulante patienter at komme i kontakt med de sundhedsprofessionelle uden for besøgstid, og ventetiden på lægesamtaler i ambulatoriet kan føles lang. Derfor må man formode, at den direkte kommunikation over Instagram er en kærkommen smutvej for mange patienter.

Således skal sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital svare på spørgsmål om alt fra deres erfaring med cannabisolie til, hvordan patienterne kommer på toilettet, når de får intern strålebehandling i 20 timer. Til sidstnævnte svarer sygeplejersken, at patienterne får et urinkateter og en tarmskylning inden behandlingsopstart. Skulle uheldet alligevel indtræffe, giver man piller for at stoppe maven. Med til denne beskrivelse følger detaljerede billeder af det udstyr, der har været oppe i patienten.


"Udstyr der har været oppe i patient". Foto fra Instagramprofilen @auhdk.

Som modtager af intern strålebehandling ville jeg nok være lidt forlegen ved, at alle kan få så detaljeret en beskrivelse af behandlingen på Instagram. En anden patient skriver faktisk direkte: ”Puha, jeg får helt kold arm og kvalme af at se den røde pose” som kommentar til en Knæk Cancer-blomst, som sygeplejerskerne har lavet af en pose rød kemoterapi og syv poser saltvand.


'Cancerblomst' lavet af poser med saltvand og kemoterapi (rød pose). Foto fra Instagramprofilen @auhdk.

Kommunikationsansvarlige medarbejdere
Egentlig er det et skridt i den rigtige retning, at patienter og pårørende får en kanal, hvor de nemt kan henvende sig til de sundhedsprofessionelle. Men det kræver retningslinjer for kommunikationen.

Hvordan sikrer vi, at alle svar er evidensbaserede? Skal sygeplejersken svare, når hun er på arbejde, eller skal hun vente, til hun har fri? Og kan vi forvente, at alle sygeplejersker skal udstille deres personlige profil på de sociale medier? Hvad har førsteprioritet – at svare på Instagram eller at være nærværende på hospitalsstuerne?

Og hvad med de patienter eller pårørende, man ikke har tid til at svare? Og hvor længe forpligter man sig til at følge med i en kommentartråd?

Spørgsmålene er mange. En så stor kommunikationsbyrde kræver kommunikationsansvarlige medarbejdere, så vi sikrer høj faglighed og kontinuerlig opfølgning på patienternes spørgsmål. Ellers risikerer vi et scenarie, hvor afdelingssygeplejersken ansætter den sygeplejerske, der har mest medietække frem for ham eller hende, der er fagligt mest kompetent.

Og i lige så høj grad skal kommunikationsmedarbejderne sikre, at sygeplejerskerne på gulvet ikke rives med af mediebølgen og lader patienterne på stuerne sejle deres egen sø.

Vi skal som sygeplejersker holde fast i, at kernen i vores opgave er behandling af og omsorg for den enkelte patient, vi står over for, og dennes pårørende.

Ressourcespild og mangel på faglighed
Og skal vi vende tilbage til Knæk Cancer-blomsten, så ligger den i øvrigt på hospitalets gulv. Transfusionsposerne er således lige til at skylle ud med spildevandet, når instagrambilledet er søsat i cyberspace.

Sådan kan vi åbenbart også vælge at bruge de knappe ressourcer, vi har i det danske hospitalsvæsen. Eller skulle vi hellere ansætte mediekompetente medarbejdere, inden vi opretter en instagramprofil?

Man kunne også fristes til at spørge, om det var klogt af Aarhus Universitetshospital at fyre 10 kliniske sygeplejespecialister, som per definition er ansat til at sikre høj faglighed i sygeplejen?

Måske er det en medvirkende årsag til, at sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital bliver kastet på dybt vand på Instagram uden nogen som helst form for redningsplanke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00