Syv nedslag i FE's rapport om trusler mod Danmark

TRUSLER: Forsvarets Efterretningstjeneste har udgivet årets risikovurdering af trusler mod Danmark. Her er syv vigtige konklusioner, oplysninger og forudsigelser om fremtiden.

Der vil være uroligt i Syrien i mange år frem, og Rusland kan påvirke en dansk valgkamp. Sådan lyder nogle af forudsigelserne i årets risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Her er det Syriens præsident Assad og Ruslands præsident Putin.
Der vil være uroligt i Syrien i mange år frem, og Rusland kan påvirke en dansk valgkamp. Sådan lyder nogle af forudsigelserne i årets risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Her er det Syriens præsident Assad og Ruslands præsident Putin.Foto: /ritzau/Mikhail Klimentyev
Kristine Korsgaard

Terrorister kan forsøge at komme til Europa under dække af at være flygtninge, Rusland kan påvirke dansk valgkamp, og Vesten vil opleve terrorangreb.

Det kan man læse i Forsvarets Efterretningstjenestes årlige rapport om de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed, som blev offentliggjort tirsdag.

Altinget har udvalgt nogle vigtige konklusioner og forudsigelser – og tre eksempler på konkrete angreb mod danske virksomheder og myndigheder.

Cyberangreb er den største trussel
It-angreb på danske myndigheder og virksomheder står for første gang øverst på listen over de største farer for landets sikkerhed.

”Hovedkonklusionen er, at cybertruslen mod Danmark er meget høj, og at der er tale om en vedvarende trussel,” skriver chef for FE Lars Findsen i sit forord.

Nogle stater – herunder formentlig Rusland – forsøger igen og igen at spionere mod danske myndigheder og virksomheder ved at hacke sig ind i it-systemerne. Og de bliver stadigt bedre til at skjule deres aktiviteter. Udenrigsministeriet, ambassaderne og Forsvarsministeriet bliver løbende udsat for forsøg på spionage.

I andre lande har der været eksempler på decideret destruktive cyberangreb, hvor data er blevet slettet, og strømforsyning afbrudt.

Den positive konklusion er, at militante ekstremister endnu ikke har evner og ressourcer til at udføre cyberterror.

Tre eksempler på cyberangreb mod Danmark
FE giver tre eksempler på cyberangreb mod danske myndigheder og virksomheder:

1. I september i år blev hjemmesiderne for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet i en kort periode gjort utilgængelige. Det skyldtes et angreb, som tyrkiske cyberaktivister sandsynligvis stod bag. Angrebet var formentlig en reaktion på en debat om Muhammed-tegningerne kort forinden.

2. A.P. Møller-Mærsk blev ramt af et større angreb i juni i år, der lagde store dele af koncernens it-systemer ned.

3. Det danske forsvar blev i 2015 og 2016 hacket af en gruppe, som formentlig bedriver cyberspionage for en russisk efterretningstjeneste. Det skete ved, at medarbejdere blev lokket til at indtaste deres brugernavn og kodeord på kopier af mailsystemets login-side. Derefter kunne hackerne bruge oplysningerne til at logge ind på den rigtige side.

Rusland kan påvirke dansk valgkamp
FE fastslår i rapporten, at Rusland målrettet laver kampagner, som skal give næring til mistro til vestlige politikere og myndigheder og til at skabe tvivl om vestlige mediers troværdighed. Det kan for eksempel ske med fake news, som deles på sociale medier.

Også Danmark vil med intet eller meget kort varsel kunne blive ramt af sådan et russisk påvirkningsforsøg. ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark,” hedder det i rapporten.

Det vil for eksempel kunne ske i forbindelse med en valgkamp. Det kan også ske som et forsøg på at påvirke situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel.

Militante islamister kan forsøge at komme ind som flygtninge
Det er fortsat terrorgrupper som Islamisk Stat og al-Qaeda, der udgør den største terrortrussel mod Vesten, konkluderer FE.

De vil blive ved med at planlægge større, komplekse angreb, og Vesten vil opleve terrorangreb ”på kort til mellemlangt sigt”.

Tendensen er, at angrebene mod Vesten især bliver begået af radikaliserede enkeltpersoner, som sympatiserer med ISIL eller al-Qaeda. Propagandaen er blevet mere professionel og når ud til flere – især unge – gennem digitale medier. For eksempel kan der være detaljerede manualer til at fremstille bomber.

FE kalder det ”sandsynligt”, at militante islamistiske grupper som ISIL vil forsøge at komme ind i Europa under dække af at være flygtninge. Det kan ske, hvis de traditionelle migrationsruter gennem Balkan bliver aktive igen. Og det er meget sandsynligt, at der allerede er personer med tilknytning til ISIL, som er rejst ind i Europa via flygtningestrømmen i 2015.

Syrien vil være ustabilt i mange år
Mens regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om, hvordan man sende flere syriske flygtninge tilbage til hjemlandet, når der bliver fred, forudser FE, at der er mange års uro forude.

Det er meget sandsynligt, at præsident Bashar al-Assad forbliver ved magten, og at han på kort sigt vil få formel kontrol med det meste af landet. Men krigen er langt fra slut, og ”Syrien vil forblive ustabilt i mange år,” skriver FE. Syrien vil være et land i ruiner med en svag centralmagt, og Assad-styret vil være meget afhængigt af sine allierede Rusland og Iran.

De grundlæggende forhold, som udløste den folkelige opstand imod Assad-styret, er ikke forbedret, men forværret efter seks års krig, lyder konklusionen.

Her var der flest islamistiske terrorangreb
Kortet fra FE's rapport giver overblik over, hvor der blev gennemført henholdsvis ISIL- og al-Qaeda-relaterede terrorangreb i året, der gik.

Ud over Mellemøsten er Somalia og Mali i Afrika hårdt ramt.

FE konkluderer da også, at det samlede konfliktniveau i Afrika er højere i dag end i 00’erne. Flere konflikter har spredt sig til flere lande, og i lande som Burkina Faso, Mali, Tunesien og Libyen vokser den islamistiske radikalisering.

Dokumentation

Se hele Forsvarets Efterretningstjenestes rapport "Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017".


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Findsen

Fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste, fhv. departementschef, Forsvarsministeriet 2007-15
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00