Tænketanke: Socialdemokratiets store plan vil give mere lighed og flere på forsørgelse

Cepos: Vil koste 8 milliarder
Med planen foreslår Socialdemokratiet at bruge hele det økonomiske råderum på at dække de øgede udgifter til flere børn og ældre i de kommende år.

Venstre har foreslået det samme, men S topper det nu ved at lægge nogle milliarder oveni. Partiet vil blandt andet bruge lidt flere penge på velfærd og lade visse grupper gå tidligere på pension. En del af pengene skal findes ved at hæve en række skatter og afgifter.

Men samlet set vil planen koste Danmark dyrt, mener den liberale tænketank Cepos.

Cirka 10.000 danskere vil forsvinde fra arbejdsmarkedet, og planen vil samlet set koste Danmark omkring otte milliarder i velstand, lyder analysen baseret på tal fra Finansministeriet. Det er især forslaget om tidligere pension, der batter, for det forventes at trække omkring 8.500 personer ud af arbejdsmarkedet og ind på offentlig forsørgelse.

”Jeg har fulgt politik tæt i mange år, og det er første gang siden Nyrup i 1993, at jeg ser en socialdemokratisk statsministerkandidat gå til valg på lavere velstand. Det, synes jeg, er ærgerligt, for der er brug for at få flere ind på arbejdsholdet og at gøre samfundskagen større,” siger Mads Lundby.

Nødudgangen er nødvendig
I de røde tænketanke anerkender de, at socialdemokraternes plan måske kan koste arbejdsmarkedet omkring 10.000 personer. 

Asbjørn Sonne Nørgaard understreger dog, at Finansministeriet selv har kaldt sine tal for "en grov beregning".

"Det er jo rigtigt, at den tidlige folkepension vil reducere arbejdsudbuddet. Det er netop meningen med det hele. Men der er den krølle på det, at den her ”nødudgang”, hvor nogle får lov at trække sig tidligere tilbage, måske kan være en forudsætning for, at der overhovedet er politisk opbakning til at blive ved med at forhøje folkepensionsalderen," siger Lars Andersen fra AE.

Han henviser til det store velfærdsforlig, som betyder, at pensionsalderen stiger i takt med levealderen. Et forlig, som ofte får æren for, at den danske økonomi er solid og fremtidssikret, selv om vi har udsigt til flere ældre.

Lars Andersen er heller ikke så sikker på, at 2025-planen samlet set vil give mindre velstand. For Cepos tager ikke højde for, at der er andre initiativer i socialdemokraternes plan, som til gengæld kan være godt for økonomien, siger han.

”Det gælder for eksempel investeringer i mere uddannelse til unge og opkvalificering af ufaglærte. Det er godt for produktiviteten, altså hvor meget den enkelte dansker i arbejde bidrager med. Om vi så ender med en samlet effekt på velstanden på minus, på plus eller på nul, kan jeg ikke vurdere,” siger Lars Andersen.

Men det er ”ønsketænkning”, hvis man tror, at det vil batte noget særligt for den danske økonomi, når S siger, de vil opkvalificere ufaglærte til faglærte arbejdere, siger Mads Lundby.

”De kan allerede videreuddanne sig i dag, men de gør det ikke,” siger cheføkonomen.

Skat på aktier kan ramme den brede befolkning
Det andet store kritikpunkt fra Cepos er de stigninger i skatter og afgifter, som S lægger op til med planen.

Nogle af dem vil nemlig ramme almindelige danskere på pengepungen, mens andre vil få dem til at arbejde mindre, mener Mads Lundby.

”Når man for eksempel øger skat på aktieindkomst fra 42 til 45 procent, betyder det mindre incitament for virksomhederne til at investere i nye maskiner og teknologi. Det kan betyde, at hver medarbejder bliver mindre produktiv, det giver mindre løn, og det gør det igen mindre attraktivt at arbejde en time længere,” forklarer han.

Mads Lundby peger på, at lavere lønstigninger endda kan ramme folk på overførselsindkomst.

”I Danmark er overførselsindkomster koblet til lønningerne, så når lønnen går ned, rammer det også overførslerne. Så en skattestigning, der umiddelbart ser ud til at ramme de såkaldt rige, kan sagtens ramme hr. og fru Danmark,” siger Cepos-økonomen.

Cepos: Sådan mindsker man uligheden
Det gælder også de 1,5 milliarder kroner, som S vil hente fra bankerne og andre i finanssektoren.

”Mette Frederiksen lider af et Riskær-syndrom (folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen, red.), når hun vil lægge en hel masse afgifter på erhvervslivet og foregøgle, at den lille mand går fri. Sådan fungerer det ikke. Nye skatter vil resultere i lavere løn til medarbejderne eller blive lagt oven i priserne til forbrugerne,” siger Mads Lundby.

Siger du så ikke, at man som politiker er helt magtesløs, hvis man gerne vil have store virksomheder til at bidrage mere og gøre noget ved uligheden?

”Nej, nej. Du kan godt gøre noget ved ulighed, men det virker ikke at gøre det gennem virksomhederne. Du kan lave en millionærskat på lønninger, du kan lave højere topskat, du kan indføre en formueskat. Det vil klart trække i retning af øget lighed. Men det vil jeg nu nødig advokere for!” siger Mads Lundby og peger også på sænkelse af visse afgifter og højere kontanthjælp som metoder til mere lighed.

Asbjørn Sonne Nørgaard fra Cevea siger, at næste skridt for S bør være at se på mulighederne for medarbejderaktier.

"Den stigende ulighed, vi har set, er primært sket, fordi nogle grupper er blevet rige på boliger og aktieindkomster. Hvis man kan give flere danskere mulighed for at få del i det, så vil du kunne rykke noget på ulighed. Det samme gælder, hvis man gør noget ved loftet over kontanthjælpen," siger han.

Blandt Mette Frederiksens mulige støttepartier ønsker SF, Alternativet og Enhedslisten både en formueskat og et opgør med kontanthjælpsloftet, som sætter en øvre grænse for, hvad man kan modtage i offentlige ydelser og tilskud.