Tandlæge: Magtkamp om tandplejen går ud over danskernes tænder

DEBAT: Skal en økonomisk ramme sætte standarden for danskernes tandpleje? Nej, mener tandlæge Jens Krogsgaard, der kritiserer regeringens prioriteringer. 

Af Jens Krogsgaard
Tandlæge og næstformand i Praktiserende Tandlægers Organisation

Der foregår i øjeblikket en magtkamp om borgernes behov for tandpleje. Kampen står mellem regeringen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen og landets praktiserende tandlæger.

Som gidsler uden for ringen sidder landets borgere.

Regeringen og sundhedsministeren vil give befolkningen den tandpleje, der kan rummes inden for en økonomisk ramme på cirka 1,4 milliarder kroner.

Tandlægerne vil give befolkningen den tandpleje, de har behov for efter en faglig vurdering af deres sundhedstilstand. 

I 2017 har disse to forhold ikke kunnet forenes og har medført overskridelser på rammen på 1,4 milliarder kroner med næsten 300 millioner kroner.

Selvom det offentliges tilskud til tandpleje er et tilskud til patienten og ikke tandlægen, så kræver sundhedsministeren, at det er tandlægerne, der skal betale beløbet tilbage. 

Tandlægerne kommer altså til at betale for borgernes behov for tandpleje.

Det svarer til, at en læge på skadestuen skal betale for at lægge en patients brækkede ben i gips. Vel at mærke uden at lægen har haft nogen skyld i bruddet.

Tandlægebesparelser skyldes hul i finanslov
Sagen har sit udspring ved tilblivelsen af finansloven i 2012-13. Her manglede der 300 millioner kroner til fængsler for rockere og andre kriminelle.

Hvor kan vi finde de penge, tænkte kreative folk i Finansministeriet? Jo da. Vi tager dem fra den ramme, der allerede var afsat til tandbehandling. Det er der nok ingen, der opdager.

Men det gjorde tandlægerne med det samme. 

Vi kan ikke give landets borgere behovsorienteret tandpleje efter nugældende regler for de penge, sagde tandlægerne. 

Hvad gør man så?

Jo, finansdrengene sætter Sundhedsstyrelsen til at fabrikere nogle retningslinjer, der blandt andet udsætter indkaldeintervallerne.

Styrelsen og regeringen forsøger altså at få befolkningens behov for tandpleje til at passe med de midler, regeringen sætter af til formålet. 

Tandlæger betaler befolkningens behandling
Det siger sig selv, at man ikke med et trylleslag kan manipulere med borgernes tandsundhed og behov for behandling. Borgerne har de huller og det behov for tandbehandling, de altid har haft, og det ændrer nogle djøf-designede retningslinjer ikke på.

Eneste måde at få pengene til at passe er, at tandlægerne ikke giver befolkningen den tandbehandling, der efter en faglig diagnose er behov for. Hvis tandlæger springer på den galej, udfører de imidlertid ikke lege artis-arbejde. Altså tandbehandling efter normal faglig forsvarlig standard.

For at bruge eksemplet med det brækkede ben svarer det vel til, at lægen sparer gipsen væk. Det heler nok alligevel.

Udfordringen for læger og tandlæger er bare, at de i så fald risikerer tilsyn, kontrol og sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de ikke udfører deres arbejde fagligt forsvarligt og korrekt.

Så tandlæger står i dag i en situation, hvor de må vælge mellem at overholde den økonomiske ramme for tandbehandling og gøre regering og sundhedsminister tilfredse, men med risiko for kritik fra patienter og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Eller udføre behovsorienteret tandpleje og gøre patienter og styrelsen tilfredse, men få regering og sundhedsminister på nakken. Hvem sagde catch 22?

Tandlægerne valgte til fordel for landets borgere. 

Og regionerne, med hvem tandlægerne har en overenskomst om tandpleje, har ikke kunnet få flere midler til tandbehandling fra regeringen. Derfor har regionerne efter venligt råd fra sundhedsministeren 28. februar i år opsagt overenskomsten.

Særlov stiller Danmark dårligere end Polen i tandsundhed
I stedet overtager Ellen Trane Nørby nu taktstokken. Hun skal nok bestemme, hvilket behov for tandbehandling befolkningen har. Man er vel minister og djøf’er. Vi ved bedst.

Herefter er der fremsat en særlov, der skal regulere borgernes tandbehandling, så den ikke overstiger det behov, minister og ministerium mener, at borgerne har. Og hvis tandlægerne vover at give behovsorienteret tandpleje, kommer de selv til at betale. Så kan de lære det, kan de.

Blandt nyskabelserne i loven er, at borgere, der søger tandbehandling i Danmark, stilles ringere, end hvis man tager til Polen eller Tyrkiet. 

Ved tandbehandling i udlandet kan en patient nemlig få tilskud, selvom den udenlandske tandlæge ikke har tilsluttet sig de regler, der gælder i særloven via aktiv tilmelding. Det kan man ikke i Danmark.

Et eksempel: 
En patient, der søger tandbehandling hos en dansk tandlæge i for eksempel Aabenraa, kan ikke få tilskud, medmindre den danske tandlæge har tilsluttet sig særloven.

Vælger samme patient derimod at krydse landegrænsen få kilometer sydpå og lade sig behandle af en tandlæge i Flensborg, som heller ikke har tilsluttet sig særloven, da har patienten alligevel ret til tilskud fra regionen for den modtagne behandling.

Et velfungerende klagesystem skrotter man også med den nye særlov. Et system, der er udpræget patientvenligt med mulighed for tilbagebetaling af erlagt honorar, hvis der har været mangler ved behandlingen.

I stedet skal tandlægepatienter nu igennem det i andre henseender kraftigt kritiserede offentlige patientklagesystem uden mulighed for tilbagebetaling og med lange ekspeditionstider. 

Usikre regler om ejerskab åbnes der også op for, når beslutningen om tildeling af mindre end to  ydernumre placeres i hver af de fem regioner uden deltagelse af tandlæger.

Det åbner op for situationer, hvor en region mener, at ti ydernumre eller flere til samme tandlæge godt kan forenes med hensynet til patientsikkerheden, mens andre regioner mener, at tre er det maksimale og i øvrigt i overensstemmelse med gældende praksis i LSU.

Særloven er bestilt arbejde, der skal få pengene til at passe. Regeringen vil ikke betale for varen. De vil have en luksustandpleje, men kun betale discountpriser.

Konsekvensen bliver, at mange huller og andre behov for tandpleje ikke bliver udført fremover. Al erfaring viser, at det kun gør situationen værre og behandlingsbehovet større.

Måske mistes en eller flere tænder? Udgiften til behandling bliver i hvert fald større.

Værsgo at skylle, fru sundhedsminister. Men er det virkelig det, regeringen og sundhedsministeren vil? 

Forrige artikel Plejefamilier: Giv os samme forhold som funktionæransatte Plejefamilier: Giv os samme forhold som funktionæransatte Næste artikel Ida Auken om disruption: Vi skal gå amok i uddannelse Ida Auken om disruption: Vi skal gå amok i uddannelse
  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    For lidt føling med det virkelige liv i DK

    Der er åbenbart fortsat alt for få i regering og folketing, som har et mere indgående kendskab og viden om vores hverdag hos tandlægen i DK.
    Det er helt ude af trit med fordeling af tilskud, når en dansk skal tage til et andet land for at få en nødvendig og forebyggende behandling af sine tænder.

  • Anmeld

    Finn Petersen · senior- fhv.forhandlingssekretær

    Mistro

    Endnu en gang skal vi opleve et slagsmål mellem en organisation og staten.
    De nyligt afsluttede forhandlinger mellem de faglige organisationer og de offentlige endte med en række forlig.

    Nu ser vi optræk til et slagsmål mellem praktiserende tandlæger og staten.

    Umiddelbart ,når man læser tandlægernes argumenter, tager de kun kampen for patienternes skyld.

    Det er her min mistro kommer ind.

    Når en organisation bestående af nogle af en faggruppe som har indtægter som ingen almindelige lønmodtagere nogen sinde kommer i nærheden fortæller at de fører kampen for danskernes / patienternes skyld og ikke for egen vindings skyld ,bliver jeg for alvor mistænksom.

    Kære selvstændige tandlæger, hvis I vil have os, jeres patienter, til at tro på at kampen udelukkende sker for vores skyld, kunne i f.eks. bevise det ved ikke at kræve højere indtjening til Jer selv.

  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    Det er statens tilskud der er tale om !

    Sagen vedrører statens tilskudsordning til tandbehandling mere end tandlægens honorar størrelse---og om man er med i særordningen eller ej. Dermed vedr. det i sagens natur den danske borger 1st.--som såfremt tandlægen i DK ikke er med i særordningen, kan få tilskuddet med til et andet lands tandlæger, således den danske stat sender midlerne ud af DK.
    Honorarer er forskellige fra land til land, men i denne sammehæng i en anden boldgade.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Hjerteskærende opråb fra et velernæret erhverv

    I sit hjertegribende partsindlæg til fordel for tandlægerne, skriver næstformand for tandlægerne Jens Krogsgaard :

    "Selvom det offentliges tilskud til tandpleje er et tilskud til patienten og ikke tandlægen, "

    Men visse-vasse: Ethvert offentligt tilskud til enhver form for behandling er og bliver et tilskud til behandlernes mulighed for at berige sig uden reel konkurrence.

    Og påstanden om at "Borgerne har de huller og det behov for tandbehandling, de altid har haft" er noget sludder.

    Enhver tandlæge med plads i kalenderen har særdeles let ved at skaffe sig job ved overflødig tandbehandling, som klienten ikke har mulighed for at vurdere nytten af når de først ligger i stolen, fastlåst af mundsug og instrumenter og emsige hænder i gummihandsker.

    Tandlæger er et liberalt erhverv, og enhver støtte til behandling burde være via private obligatoriske forsikringsordninger, således at forsikringsfirmaernes indbyrdes konkurrence kunne holde tandlægerne lidt i ave.

  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    Forsikrings selskaberne har også en pris !

    Det er fortsat patientens tilskud,som af regering/folketing delvist er for-fordelt til rocker fængsler. Via evt. obligatoriske private forsikringsordninger bliver det blot flere instanser, som skal have del i tandlæge patientens tilskud.... - kronisk dansk mistro og kontrol på kontrol bider tilsidst sig selv i halen og er ikke til gavn for nogen eller noget budget.

  • Anmeld

    Finn Petersen · Senior - fhv. Forhandlingssekretær

    Kontrol nødvendigt.

    At Peter Godiksen syntes at alle offentlige kasser blot skal stå åbne uden at man kontrollerer lovligheden af udtrækket er ikke særligt hensigtsmæssigt.
    Vi så det senest da udenlandske personer ,uden at blive kontrolleret,kunne få udbetalt mere end 12-14 mia.kr.
    Bevares,er man liberal,er det prisen som må betales.
    Heldigvis er der ikke så mange liberale i DK ,så den tankegang bliver ikke til noget.

  • Anmeld

    Vagn Ruhoff Hansen

    Den offentlige tandlægeordning er endu et eksempel på ulighed

    Igen er vi vidne til endnu et eksempel på VLAKregeringens manglende økonomiske sans og lederevne.
    Det kan i øvrigt undre, at vi ikke for længst har indført skattebetalt tandlægeordning.
    Det nuværende system er en skævvridning af sundhedssystemet og en potentiel bombe under folkesundheden.
    Mange i lavindkomstområdet er allerede nu nødaget tilat fravælge tandpleje, på trods af at usunde tænder kan være kilde til andre infektioner, der efterfølgende skal behandles af det offentlige sundhedsvæsen.
    Så i virkeligheden kunne der spares penge ved at lade tandplejen blive financieret over skatten på samme måde som resten af kroppen bliver det.

  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    Sagen/Tilskud til Tandlæge, er ikke = alle kasser!

    Herr Finn Petersen,
    Det er urigtigt at skrive mit navn i forbindelse med din ukorrekte fortolkning af mit indlæg som blot var svar til det foregående indlæg med forslag om privat forsikring og kontrol mv.



  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Vagn Ruhoff Hansen: Hvilken ulighed ??

    De må gerne prøve at forklare nærmere hvori "uligheden i sundhedssystemet" består ? Det er jo en højest privat beslutning hvorledes man vedligeholder sit tandsæt, og det bør jo derfor også i lighedens navn være en privatsag at sørge for reparationer der følger af mangelfuldt vedligehold.

    Men OK: En vis fælles solidaritet tilsiger også mig, at vi alle bør have en vis økonomisk sikkerhed til at opretholde tyggeevnen. Men den nuværende skatteyderbetaling er helt uden kontrol af tandlægernes valgte behandlinger. Og ikke mindst blandt de segmenter der får det hele (eller næsten det hele) betalt af det offentlige, kan tandlægerne score kassen, ikke mindst da der er garanti for betalingen uanset beløb.

    Derimod ville en lovgivningsmæssig påtvungen minimumsforsikring på defineret nødvendigt tandarbejde være underlagt den kontrol som de konkurrerende private forsikringsselskaber jo vil udøve - for at holde præmien lav og får mange kunder.

    Det er snart på tide at flere vælgere indser, at de fællesgoder som velfærdssamfundet først opkræver penge til og dernæst tilbyder, skal underlægges en langt bedre kontrol end et offentligt embedsapparat kan og vil præstere.

  • Anmeld

    Tove Traore · pensionist

    tandlægernes magtkamp

    Jeg er pensionist og 76 år.
    Jeg er fra arbejderklassen og fik min første tandbørste som 11 årig.
    I al den tid jeg var på arbejdsmarkedet før jeg blev pensionist har jeg betalt tusindvis af kroner for at rette op på min barndoms mangel på tandhygiejne og pleje. og jeg skal hilse at sige at jeg med min løn ikke har haft råd til en privat forsikring.
    Jeg kan se at det er velbjlærgede folk som kommenterer på tandllægernes kamp for en retfærdig fordeling af de offentlige midler til tandpleje.
    Hvorfor spørger i ikke jeres tandllæge hvad der er op og ned i denne sag. Det er meget tidskrævende og en stor udfordring for tandlægen at prøve at bevare de 12 tænder man skal have i overmunden og 12 i undermunden for at kunne tygge sin mad.Og vi bliver flere og flere i min alder som er udstyret med tænder som er slidt op.