Holstein: Terror sætter svensk udlændingepolitik under hårdt pres

ANALYSE: Angrebet i Stockholm understreger, at hverken en blød udlændingepolitik eller en tilbageholdende udenrigspolitik forhindrer islamistisk terror. Efter asylkrise, bandekrig og terror står den svenske udlændingepolitik nu ved en korsvej.

”Vi er ikke vant til den slags i Sverige. Vi er så neutrale i alting og stiller op for omverdenen. At vi skal opleve sådan noget her, det er ubegribeligt.”

Udtalelsen fra en tilfældig mand i Stockholm interviewet af Berlingskes journalister viser, hvordan fredagens terrorangreb rammer lige ind i den svenske selvforståelse. En selvforståelse, der ikke opererer med islamister som dødelige fjender af det svenske samfund.

Ifølge den logik udspringer den islamistiske terror af det enkelte lands politik snarere end af terroristernes ideologi.

Da terroren ramte København for to år siden, skrev forfatteren Carsten Jensen på samme måde, at ”Danmark i to årtier har målrettet styret mod konfrontationen – og nu har vi fået den”.

Såvel den danske udenrigspolitik som udlændingepolitik kunne bane vejen for terroristens radikalisering, mente Jensen.

Efter angrebet i Stockholm må man forvente, at den slags påstande endegyldigt forstummer.

En investering i fremtiden
Igennem 50 år låste det officielle Sverige sig fast på en ideologi, man af al magt forsøgte at få virkeligheden til at passe ind i. Det gælder over hele linjen:

– Selv holdninger, der er i frontal modstrid med det humanistiske grundlag for det svenske velfærdssamfund, blev forsøgt rummet. Kvindeundertrykkelse og religiøs fanatisme i etniske kredse blev indtil for ganske nylig konsekvent bagatelliseret.

– Asyl og-indvandringspolitikken har været baseret på en forestilling om, at en massiv tilstrømning af ufaglærte fra den tredje verden var ”en investering i fremtiden”. Selvom absolut intet tyder på, at den investering vil styrke det svenske samfund.

– Indtil indførsel af grænsekontrol for halvandet år siden var holdningen, at der stadig er plads til langt flere asylansøgere i Sverige. Som den tidligere borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt udtalte i 2014, havde Sverige ”uendelige mængder marker og skove”. Den dag i dag er tilstrømningen til Sverige væsentligt større end til Danmark.

Terrorforsøg i 2010
Nu tyder alt på, at terrorangrebet blev foretaget af en afvist usbekisk asylansøger med sympati for Islamisk Stat. Det var tilmed ikke første forsøg. Kun et rent held forhindrede et islamistisk attentat tilbage i 2010.

Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, fordi også den svenske udenrigspolitik gennem årene har været præget af stor forsigtighed. Således har Sverige været helt anderledes tilbageholdende end Danmark i krigene i Mellemøsten og i kampen mod Islamisk Stat. Sverige er som bekendt heller ikke med i NATO.

Alligevel blev Sverige angrebet.

Terroren udfordrer dermed den flagellantiske udgave af kulturrelativismen, hvor selv angreb på civile er blevet mødt med holdninger som: ”Hvad har vi dog gjort forkert, siden de hader os så meget?”

Terror til I omvender jer
I stedet for denne fortænkte tilgang til virkeligheden kan man blot se på, hvad islamisterne selv angiver som årsag til angrebene.

Sidste år gav IS selv en prisværdig ærlig redegørelse af organisationens motiver for terrorisme mod Vesten i organisationens propagandamagasin Dabiq. Under den sigende overskrift ”Why we hate you and why we fight you” lød det blandt andet:

”1. Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro.

2. Vi hader jer, fordi I er sekulære, har liberale samfund, der tillader de ting, som Allah har forbudt og forbyder mange af de ting, han har tilladt.

3. På grund af det ateistiske overdrev hader vi jer og fører krig mod jer, fordi I ikke tror på jeres herre og skabers eksistens.”

Først derefter blev den vestlige udenrigspolitik nævnt som årsag, og for at ingen skulle være i tvivl, sluttede IS-magasinet af med følgende understregning:

”Det er vigtigt at forstå her, at selvom nogle måske argumenterer for, at jeres udenrigspolitik er det, der driver vores had, så er denne grund sekundær. Faktum er, at selvom I ville stoppe med at bombe, fængsle, torturere, bagvaske os og tilrane jer vores lande, så ville vi fortsat hade jer. For vores primære grund til at hade jer vil ikke forsvinde, før I omfavner islam.”

Kønsapartheid
Terrorangrebet er ikke det eneste eksempel på, at den ideologi, det svenske establishment har været bannerfører for, støder ubarmhjertigt sammen med virkeligheden. Bare de seneste uger har budt på foruroligende nyheder:

– Den hårdkogte krig mellem indvandrerbander i Malmø og andre svenske byer har for alvor sat fokus på parallelsamfund, der er kommet ud af kontrol.

– Debatten om etnisk kriminalitet fik for alvor en spand kul, da efterforskningslederen i Örebro Peter Springare kunne berette om, at en overvejende andel af de kriminelle, han mødte, havde etnisk baggrund.

– Forleden kunne det svenske tv berette om kønsapartheid på en muslimsk friskole, hvor pigerne blev tvunget til at sidde bagerst i bussen.

Spørgsmålet er nu, hvordan debatten i Sverige vil udvikle sig.

Vil størstedelen af de svenske medier og politikere fortsat forsøge at bagatellisere problemerne?

Eller er Sverige tværtimod nået til et vendepunkt, hvor ketchupeffekten vil få en debat, der har været undertrykt i 50 år, til at eksplodere uhæmmet? 

Sverige står for alvor ved en skillevej.

Forrige artikel DF's svære dilemma DF's svære dilemma Næste artikel Nu skal Macron undgå at ende som Obama Nu skal Macron undgå at ende som Obama
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.