Tesfaye: "Jeg kan godt forstå, det gør ondt på Radikale"
"Radikale gør sig ikke ligefrem spilbare," siger Mattias Tesfaye om Martin Lidegaards kritik af uddannelsespolitikken. Han afviser, at regeringen lægger op til at skære ned på almen dannelse. En ny praktisk ungdomsuddannelse skal tværtimod have samme formålsparagraf som stx.
Signe Løntoft
RedaktørMartin Lidegaard (R) taler fra sit elfenbenstårn, når han i et interview med Altinget kritiserer regeringen for at ville give køb på den frie og lige adgang til uddannelse og skabe et A- og B-hold.
Det mener undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som samtidig konstaterer, at Radikales politiske leder de facto melder partiet ud af forhandlinger om ungdomsuddannelserne, endnu inden regeringen har fremlagt et udspil.
"Når jeg kan læse, at Radikale mener, at en erhvervsrettet gymnasieuddannelse bliver en B-uddannelse, så er det sagt fra et meget akademisk elfenbenstårn," siger han.
Samtidig slår ministeren fast, at regeringen forbereder en reform, der skal få flere unge til at tage en gymnasieuddannelse.
"Hele interviewet bygger på en forkert præmis, for regeringen ønsker ikke, at færre skal gå i gymnasiet. Vi forbereder en reform, hvor flere vil komme til at gå i gymnasiet," siger han.
Regeringen ønsker ikke, at færre skal gå i gymnasiet.
Regeringen har endnu ikke fremlagt et udspil, men det står klart, at planen er at etablere en ny gymnasial ungdomsuddannelse, som skal være målrettet unge, der ønsker at gå den faglærte vej eller tage en professionsuddannelse. Samtidig skal adgangskravet til stx skærpes.
Martin Lidegaard er bekymret for, at højere adgangskrav til stx vil signalere til unge, at det boglige gymnasium er finere end en ny, erhvervsrettet ungdomsuddannelse og give afledt karakterræs i grundskolen.
Men sådan behøver det ikke gå, mener Mattias Tesfaye:
"Vi kan sagtens lave en mere erhvervsrettet gymnasieuddannelse, som er lækker, og som vil tiltrække både elever med høje og med lave karakterer, og både piger og drenge. Men det starter med, at vi ikke omtaler det erhvervsrettede som en B-uddannelse," slår han fast.
Rent spin
Mattias Tesfaye peger på, at regeringen har fremlagt en række uddannelsespolitiske udspil og efterfølgende lavet brede aftaler.
"Radikale er enten ikke med i de aftaler, eller også har de haft det meget svært med dem, som på folkeskoleområdet," konstaterer han.
"Jeg kan godt forstå, det gør ondt på Radikale. For dansk uddannelsespolitik står midt i et paradigmeskifte," siger han.
Hvad er det for et paradigmeskifte?
"Det er et opgør med nogle lidt for elitære, radikale ideer, som har fyldt for meget i mange år. Jeg er sat ind i Undervisningsministeriet for at føre en anden og mere folkelig undervisningspolitik, som Socialdemokratiet og Venstre og Moderaterne kan se sig selv i."
Du kalder den mere folkelig, mens Lidegaard beskriver den som mere orienteret mod arbejdsmarkedets behov. Kan du genkende, at den nuværende regering og Socialdemokratiet laver uddannelsespolitik for at løse problemer med mangel på arbejdskraft?
"Nej, det er rent spin. Vi sidder ikke og flytter rundt på unge, som om de var brikker i et spil Ludo."
Bundlinjen bliver, at den samlede skoletid vil blive forlænget.
I regeringsgrundlaget står der under uddannelsespolitik, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og du har selv brugt mangel på faglærte som argument for din politik. Så det er ikke grebet ud af den blå luft?
"Vi er enormt optaget af, at der bliver uddannet flere fagprofessionelle til velfærdssamfundet og flere faglærte. Men vores ambition med den her reform handler ikke om at fratage unge frie valg, men tværtimod om at give dem bedre valgmuligheder," siger Mattias Tesfaye.
Han peger på, at mange unge i dag er i tvivl efter 9. eller 10. klasse, men ender med at vælge stx i mangel af bedre.
"De Radikales kernevælgere er i høj grad folk med en lang videregående uddannelse, så de har næppe haft det problem, men det har masser af unge. Og hvis vi skal løse det, kræver det reformer. Det er de reformer, Radikale er ved at tale sig væk fra," siger han.
Hvis færre unge i fremtiden skal tage en treårig ungdomsuddannelse, vil det efterlade nogle unge med mindre uddannelse end i dag. Er det et mål for regeringen, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet?
"Vi har ikke lagt os endelig fast på, hvor lang den nye praktiske gymnasieuddannelse skal være. Men bundlinjen bliver, at den samlede skoletid vil blive forlænget. Det bliver ikke et spørgsmål om mindre skole, men mere skole. Derfor vil det også kræve en enorm økonomisk investering. Til gengæld bliver det mere erhvervsrettet skole."
Samme formålsparagraf
Over 70 procent af unge vælger i dag at gå i gymnasiet lige efter 9. og 10. klasse. Heraf går flest på det almene gymnasium, stx. Sådan har det været i årevis.
Mattias Tesfaye, de unge søger i stor stil det almene gymnasium, og Martin Lidegaard påpeger, at almen dannelse har været en af nøglerne til Danmarks velstand. Skal den almene dannelse fremover være en luksus for den mindre gruppe unge, der har et højt nok snit til at kunne komme på stx?
"Nej. Den almene dannelse vil også være en del af den praktiske gymnasieuddannelse. Faktisk forestiller jeg mig, at den nye ungdomsuddannelse skal dele formålsparagraf i gymnasieuddannelserne."
Så en hpx, eller hvad det nu kommer til at hedde, og et stx-gymnasium skal have samme formålsparagraf?
"Ja, det forestiller jeg mig. Fordi det alt sammen er gymnasieuddannelser. Men jeg vil gerne tilføje, at vi har brug for at udvide dannelsesbegrebet, så det ikke kun handler om skønlitteratur og oldtidskundskab."
Mattias Tesfaye peger på, at der også foregår almen dannelse på hhx og erhvervsuddannelserne.
Jeg mener ikke, et menneske kan hævde at være almendannet uden at kunne spejle et æg.
"Jeg vil ikke være med til at reducere almen dannelse til det, der ligger i den humanistiske dannelsestradition og latinskolen og alt det, som stx er vokset ud af," siger han.
Radikale repræsenterer et snævert dannelsessyn, mener ministeren:
"Det er også almen dannelse at være 14 dage i praktik i en vuggestue eller skrive en opgave i farmakologi," siger han.
Nogle af de samme tanker lå bag den nye folkeskolereform, som skal føre til mere praksisfaglig undervisning.
"Jeg mener ikke, et menneske kan hævde at være almendannet uden at kunne spejle et æg. Tilværelsen har også en praktisk side," siger Tesfaye.
Skal dem, der går på stx, så snydes for den almene dannelse i at lære at bruge en stiksav?
"Ja, ligesom eleverne på den nye praktiske gymnasieuddannelse vil blive snydt for den almene dannelse, der ligger i oldtidskundskab. Det er ikke et forsøg på at sige, at alle skal lære alt. Men at almen dannelse kommer i mange former."
Da du forhandlede folkeskolereformen, lagde du vægt på, at det er vigtigt med et fælles grundlag af almen dannelse for at modvirke polarisering. Skal ungdomsuddannelserne være med til at give det fælles grundlag?
"Det fælles grundlag, som befolkningen står på, er folkeskolen. Derfra begynder vi stille og roligt at bevæge os i forskellige retninger. Det er helt legitimt, så længe man ikke opgiver ambitionerne om det almene på ungdomsuddannelsesområdet. Det mener jeg er vigtigt at holde fast i."