Thorning: Terrortruslen kræver nye tiltag

Danmark kan ikke helgardere sig mod terrorangreb i fremtiden.

Men der er brug for at styrke det hjemlige beredskab og tilføre flere ressourcer til blandt andet politiet og PET, efter den seneste tids terrorangreb i både København og Paris.

Det var budskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun torsdag eftermiddag præsenterede regeringens 12 anti-terrortiltag under overskriften "Stærkt værn mod terror".

Se tiltagene her

Vores værn mod terror er stærkt, men vi er også udfordrede. De militante ekstremister udvikler hele tiden nye måder at udfordre vores sikkerhed på. 

Helle Thorning-Schmidt (S)
Statsminister

“Vores værn mod terror er stærkt, men vi er også udfordrede. De militante ekstremister udvikler hele tiden nye måder at udfordre vores sikkerhed på. De er meget aktive på nettet, og de prøver med ny, aggressiv propaganda at opildne til terror. Derudover ved vi, at der i de seneste år er rejst personer fra Danmark til Syrien og Irak for at kæmpe med IS, og de kan udgøre en trussel, når de vender hjem igen,” sagde statsministeren.

“Vi står over for nye udfordringer, og det kræver nye tiltag,” fastslog hun.

Ny lovgivning på vej
Regeringen vil bruge en milliard kroner på tiltagene, og pengene skal blandt andet gå til at styrke Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), PET og politiet.

Derudover er regeringen klar til at ændre lovgivningen.

“Vi vil fremsætte forslag til ny lovgivning, der kan give myndighederne tidssvarende beføjelser. Helt konkret vil vi styrke myndigheders mulighed for at overvåge terrorister og de miljøer, som de udspringer af. Nye it-systemer, mere personale og ny adgang til relevante oplysninger om flypassagerer,” sagde statsministeren.

Står det til regeringen, skal FE eksempelvis have lov til at følge danske ekstremister, som rejser til udlandet for at deltage i aktiviteter, som ifølge udspillet “kan indebære eller forøge en trussel mod Danmarks, danske interesser eller andre landes sikkerhed”.

Statsministeren understregede, at der kan blive taget yderligere lovmæssige tiltag, når forløbet omkring weekendens terrorangreb i København er blevet kortlagt.

“Eksempelvis om der er brug for et nationalt register over overvågningskameraer,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

Indsats mod radikalisering i fængslerne
Derudover vil regeringen styrke den diplomatiske indsats og gøre mere for, at unge ikke bliver radikaliseret, når de sidder i fængsel.

“Vi kan ikke tillade, at indsatte ekstremister ikke skal have lov til at påvirke andre indsatte,” lød det fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der sammen med justitsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) deltog i pressemødet.

Mette Frederiksen understregede, at terrorangreb først og fremmest skal bekæmpes og forhindres gennem en stærk politi- og efterforskningsmæssig indsats.

“Men vi må aldrig undervurdere styrken af vores eget fællesskab,” sagde Mette Frederiksen og understregede, at hun var stolt af politiets indsats under weekendens angreb.

SF: Gode og fornuftige tiltag
Spørger man SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr, er der mange “gode og fornuftige tiltag” i regeringens anti-terrorplan.

“Det er godt, at regeringen vil styrke aktionsstyrken og livvagterne, og at regeringen nu vil give myndighederne lov til at bruge vidneudsagn fra danskere, som befinder sig i Syrien,” udtaler hun til TV 2 NEWS.

Omvendt mener SF-formanden, at der er brug for at forbedre registreringen af de overvågningskameraer, der findes rundt om i landet.

Derudover mener hun ikke, at hjemmeværnsfolk fremover skal have lov til at opbevare våben hjemme hos sig selv. Den riffel, som den formodede gerningsmand brugte i weekenden, stammer nemlig fra Hjemmeværnet, og det ryster Pia Olsen Dyhr.

“Jeg vil gerne have, at våbnene bliver flyttet fra folks hjem og hen til et centralt lager,” siger hun til TV 2 NEWS.

DF: Grænsekontrol skal på dagsordenen
Hos Dansk Folkeparti savnes der en række tiltag i planen.

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) siger til TV 2 NEWS, at der skal ses på muligheden for at udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Derudover vil han også have fokus på Danmarks grænser.

“Grænsekontrol er også et spørgsmål, som vi ønsker på dagsordenen. Når man bare kan sætte sig i en bil et eller andet sted i Europa og køre frit til Danmark og for den sags skyld have våben med, så kan vi godt en masse i Danmark, men gøre det uden stor effekt, fordi grænserne er pivåbne.”

EL: Pas på med masseovervågning
Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen fremhæver flere midler til beskyttelse og hurtig evaluering af myndighedernes indsats mod radikalisering som positive elementer i regeringens plan.

Men der er også tiltag, som møder kritik fra Enhedslisten: 

”Det gælder blandt andet forslaget om at tillade generel overvågning af borgerne i forbindelse med flyrejser. Den form for masseovervågning skal vi være meget forsigtige med,” siger Johanne Schmidt-Nielsen i en pressemeddelelse, og fortsætter: 

"Der er også nogle store mangler i regeringens udspil. Vi bør tage hårdere fat i forhold til at stoppe spredningen af våben. For eksempel ved at sikre at medlemmer af hjemmeværnet ikke har våben i eget hjem. Det er simpelthen for stor en sikkerhedsrisiko. Det er også et stort problem, at regeringen sammen med højrefløjen fastholder de store nedskæringer på vores beredskab. Netop beredskabet er afgørende, hvis et terrorangreb igen rammer Danmark."

Desuden peger Johanne Schmidt-Nielsen på, at der er brug for mere fokus på social forebyggelse.