Analyse af 
Erik Holstein

Holstein: Thulesen i ønskeposition under afslutningsdebat

ANALYSE: Modsætningerne internt i de to blokke kom i fokus i Folketingets åbningsdebat, hvor Mette Frederiksen (S) priste samarbejdet med DF. Thulesen fremstod som debattens omdrejningspunkt, mens Radikale er mere og mere isolerede.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, må konstatere, at hans parti står til at tabe mandater. Men rent parlamentarisk er han mere ombejlet end nogensinde.<br>
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, må konstatere, at hans parti står til at tabe mandater. Men rent parlamentarisk er han mere ombejlet end nogensinde.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Centrale dele af strategien for den kommende valgkamp blev blotlagt i de første timer af Folketingets afslutningsdebat, som først forventes afsluttet ved midnat.

Det mest overraskende var, at oppositionen ikke kunne enes om et samlet forslag til vedtagelse, som man ellers altid plejer at gøre. Den fordelingspolitiske del af oppositionen i form af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten gik sammen om én vedtagelse, mens den mere værdipolitiske opposition i form af Radikale og Alternativet gik sammen om en anden.

Det illustrerer en historisk set ret vild udvikling, hvor Radikale Venstre for ikke så mange år siden blev regnet som det centrale midterparti, men i dag hører til et mindretal i oppositionen.

Til gengæld kunne Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, sole sig som debattens midtpunkt. S-leder Mette Frederiksen takkede DF for samarbejdet med at forhindre centrale dele af VLAK-regeringens politik, mens de blå ordførere på deres side holdt kammertonen over for Thulesen.

Det går ufattelig godt
Helt som ventet indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) debatten med at opregne, hvor godt det går i det danske samfund med 130.000 flere private jobs og det laveste antal asylansøgere i ni år.

Statsministeren brugte det økonomiske opsving offensivt til forskel fra første del af regeringsperioden. Løkke er helt klar over, at en regering sjældent belønnes for sine fortjenester. Men det mindsker risikoen for et regeringsskifte, hvis vælgerne generelt har en følelse af, at ”det går meget godt”.

Mette Frederiksen greb bolden i flugten og gav den en skrue. Hun anfægtede ikke, at det på mange måder går ganske godt. Men det skyldes kun, at VLAK-regeringen ikke får sin politik igennem, understregede S-lederen. Noget, ”de nedslidte og lejerne i den almene sektor kan glæde sig over”.

Thulesen fortsatte ad samme spor – om end med en stikpille til Socialdemokratiet. For venstrefløjen måtte jo glæde sig over regeringsskiftet i 2015, drillede Thulesen. Efter at Thorning blev erstattet med Løkke, er der som noget nyt igen kommet vækst i kommunerne, og det årlige toprocents sparekrav i sundhedsvæsnet er væk. Alt sammen på grund af DF, måtte man forstå.

Radikalt angreb
Den radikale leder, Morten Østergaard, var tydeligt frustreret over udviklingen. Men han udnyttede den isolerede position til at profilere sit parti. Han anklagede Venstre og Socialdemokratiet for at løbe i hælene på Dansk Folkeparti, et angreb, der i særlig grad havde brod mod Mette Frederiksen.

Østergaards strategi udstiller splittelsen i rød blok, men det er politisk logisk for Radikale at forsøge at stemmemaksimere, når den direkte indflydelse er minimeret.

Den radikale position blev udnyttet af de blå ordførere, der konsekvent mindede om de lempelser af udlændingepolitikken, der var kommet under Thorning-regeringen. Et tema, der med sikkerhed vil blive rendyrket i selve valgkampen.

Men den socialdemokratiske leder var forberedt. Mette Frederiksen understregede ”mandaternes logik”, altså at et mindretal i Folketinget ikke skal have lov til at tvinge sine synspunkter igennem. Hun afviste blankt, at det vil lykkes Radikale at påtvinge en S-regering en anden udlændingepolitik.

Det ændrer bare ikke på, at modsætninger om udlændingepolitikken fortsat vil være præcis det sted, hvor regeringspartierne vil sætte ind i valgkampen. Men til forskel fra nullerne er det efter de mange kaotiske situationer svært at påstå, at der er en harmonisk enighed i blå blok.

Klima på vej op
Klima fyldte mere i afslutningsdebatten end normalt. Men selvom næsten alle partier lige nu kappes om at være grønne, gør Socialdemokratiet alt for at fastholde temaet som en politisk skillelinje mellem blokkene.

Her er situationen den stik modsatte af udlændingepolitikken: Venstre kører på, at der de sidste mange år er ført grøn politik – ganske uanset om V eller S har haft regeringsmagten. Mens Socialdemokratiet angriber ”den sorte klimapolitik, der er ført i store dele af denne regeringsperiode”.

Det er ikke et område, der flytter mange stemmer mellem blokkene. Men det er vigtigt for S at holde fast i, fordi det er det eneste område, hvor der er en høj grad af enighed i hele oppositionen. Og hvor partier som Radikale og Alternativet kan få mere gennemført under en socialdemokratisk regering.

Afslutningsdebatten er en slags generalprøve på den kommende valgkamp. Det nye samarbejde mellem S og DF har rykket positionerne, og onsdagens debat understregede, at valgkampen ikke bare bliver en kamp mellem to blokke.

Sværdslagene kommer også til at stå internt i blokkene.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00