Om  
Stén Knuth

Tidligere folketingsmedlem begynder en ny fast hverdag hos Dansk Firmaidræt

Stén Knuth har 20 års erfaring med politik og har de seneste måneder stået i spidsen for at sætte større fokus på Dansk Firmaidræts mærkesager. Fra 1. januar tiltræder han en fast stilling i organisationen.

"Efter ni måneder i en projektansættelse i Dansk Firmaidræt skifter jeg, sådan at jeg fra 1. januar overgår til at blive fast ansat," skriver tidligere borgmester og idrætsordfører Stén Knuth på LinkedIn.
"Efter ni måneder i en projektansættelse i Dansk Firmaidræt skifter jeg, sådan at jeg fra 1. januar overgår til at blive fast ansat," skriver tidligere borgmester og idrætsordfører Stén Knuth på LinkedIn.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sophie Bavnhøj

Tidligere folketingsmedlem og idrætsordfører Stén Knuth har de seneste ni måneder været politisk konsulent hos Dansk Firmaidræt.

Fra 1. januar 2024 tiltræder han en fast stilling i organisationen, oplyser han på sin LinkedIn.

Stén Knuth har over 20 års politisk erfaring og har blandt andet været borgmester i Slagelse Kommune samt idrætsordfører for Venstre og medlem af Folketinget fra 2019 til 2022.

Da Stén Knuth tilbage i marts tidligere i år begyndte hos Dansk Firmaidræt, skulle han være med til at sætte politisk fokus på organisationens mærkesager. 

”Jeg glæder mig meget til at komme i gang – idræt og foreningslivet har fyldt rigtigt meget i mit politiske arbejde, så jeg er enormt glad for, at jeg nu skal være med til at kæmpe for foreningslivet og for mere motion i de voksne danskeres liv som en del af Dansk Firmaidræts hold,” udtalte Stén Knuth i forbindelse med jobskiftet i marts.

Med fastansættelsen kan han nu fortsætte arbejdet, som ifølge ham selv er et, der giver mening.

"Jeg har de bedste kollegaer, man kan drømme om. En dygtig og modig ledelse. En bestyrelse, som de næste fire år skal sætte endnu mere retning for bevægelsen på blandt andet arbejdspladserne, ungdomsuddannelserne og alle mulige andre steder. Det synes jeg, er fedt at arbejde med og for," skriver han i opslaget.

0:000:00