Tidligere folketingsmedlem: Et lobbyregister vil være symbolpolitik af værste skuffe

Lobbyisme er en del af folkestyrets DNA

Som både tidligere medlem af Folketinget og generalsekretær i en NGO samt i dag direktør for public affairs i et kommunikationsbureau har jeg i al beskedenhed en vis indsigt i det forkætrede fænomen: lobbyisme.

Min påstand vil være: Hvis lobbyisme ikke fandtes, måtte politikerne skynde sig med at opfinde det — og hvorfor så det vil en og anden nok spørge?

Ganske enkelt fordi: Uanset hvor vidende og dygtig, man er som politiker, har man ikke en chance for at have kendskab til, hvordan hver eneste detalje, for eksempel i et lovforslag, kan tænkes at påvirke en virksomhed, organisation eller andet i deres daglige arbejde.

En af de fornemmeste opgaver for en lobbyist er at fremlægge relevante fakta og viden for politikerne. Derefter er det helt op til den enkelte politiker, hvordan vedkommende ønsker at bruge informationerne.

Thorstein Theilgaard
Public Affairs-direktør, Holm Kommunikation, tidl. MF (SF)

Derfor var det helt essentielt for mig som MF'er, og er det givet også for dagens politikere, at være i kontakt og dialog med så mange af dem, et lovforslag kan tænkes at påvirke, som overhovedet muligt.

Det er ganske enkelt med til at sikre bedre lovgivning og mindre lovsjusk, fordi politikerne har fået belyst et større eller mindre hjørne af et lovforslag af dem, der vil blive påvirket positivt såvel som negativt.

Og inden den sædvanlige kritik kommer: Nej, det er langt fra ensbetydende med, at skumle særinteresser kan fjernstyre politikerne — også her er de meget bedre end deres rygte, fristes man til at sige.

En af de fornemmeste opgaver for en lobbyist er at fremlægge relevante fakta og viden for politikerne. Derefter er det helt op til den enkelte politiker, hvordan vedkommende ønsker at bruge informationerne. Det er således ikke lobbyisternes magt, men politikernes mandat, der afgør udfaldet.

Og det er vel essensen i vores folkestyre? At vores folkevalgte løbende er i dialog med så store dele af samfundet som muligt, det være sig borgeren på gågaden, NGO'en med den gode sag, eller virksomheden med et konkret ønske til ændring af det ene eller det andet.

Lobbyregister skaber falsk tryghed

Jeg deler fortalerne for et lobbyregisters ønske om mest mulig åbenhed i forhold til den politiske proces, men jeg deler ikke begejstringen for et lobbyregister, og lad mig hilse og sige, at det var også min holdning, dengang jeg lobbyerede for det, de fleste vil kalde en god og ædel sag.

Min manglende begejstring handler blandt andet om, at lobbyisme ikke alene handler om de formaliserede møder med politikere. Hvad med den omfattende lobbyisme, der foregår mellem organisationer og virksomheder på den ene side og embedsmænd på den anden?

Det er embedsmændene i centraladministrationen, der skriver udkast til lovgivningen, bekendtgørelser og meget andet, og af samme grund foregår der masser af lobbyisme i forhold til ministerier og styrelser.

Eller hvad med den lobbyisme, der handler om at påvirke medierne til at bringe en sag på dagsordenen med det formål at ændre lovgivningen og/eller sætte en specifik særinteresse på den politiske dagsorden?

Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg har derfor mere end svært ved at se, hvordan et lobbyregister i forhold til Folketinget vil kunne bidrage til større reel åbenhed. Min bekymring vil være, at det udelukkende vil skabe en følelse af falsk tryghed og derfor i bedste fald være symbolpolitik uden nævneværdig virkning.

Sat på spidsen er de eneste sikre vindere med et lobbyregister: Mig og mine kollegaer i de andre bureauer — et lobbyregister, og dermed en oversigt over, hvilke politikere, vi er i dialog med, er ensbetydende med en gave i markedsføringssammenhæng.

Og hvem ved, måske er det derfor, at nogle af mine kollegaer i branchen taler så varmt for et lobbyregister?