
Den tidligere danske EU-parlamentariker Christian Rovsing er gået bort. Han blev 89 år gammel.
Det oplyser familien til Ritzau ifølge Berlingske.
Christian Rovsing var medlem af Europa-Parlamentet i 17 år fra 1989 til 2004 og igen fra 2007 til 2009. Han var valgt ind for Konservative.
Han har ligeledes været konservativt byrådsmedlem i Rødovre og København.
I et opslag på Facebook skriver Konservatives formand, Mona Juul:
"Jeg vil gerne på vegne af Det Konservative Folkeparti takke for hans store og mangeårige arbejde for vores parti. Både politisk og organisatorisk. Mine tanker går til Christians efterladte, hans hustru, tre børn og fire børnebørn."
Udover en længere karriere i Bruxelles vil Christian Rovsing blive husket som it-ingeniør og iværksætter.
Han var også flittigt i medierne som rumfartsekspert og kommenterede ofte på rumkapløbet mellem USA og Rusland samt månelandingen i 1969.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama










































