Kim Kielsen
Mimi Karlsen
Qupanuk OlsenTidligere landsstyreformand bliver formand for Grønlands parlament

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Han stod i spidsen for Grønland, da præsident Donald Trump kom med sit første købstilbud i 2019.
Mandag blev Kim Kielsen udnævnt som den grønlandske pendant til Søren Gade.
Altså formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.
Foruden at være tidligere landsstyreformand har Kim Kielsen også været formand for sit parti, Siumut, inden han blev væltet af Erik Jensen. Han var senest naalakkersuisoq, altså minister, for fiskeri og fangst i Múte B. Egedes koalitionsregering mellem Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut. Han er uddannet politibetjent og sømand.
"Der er sket meget i dag - jeg aftrådte som medlem af Naalakkersuisut og tiltrådte stillingen som formand for Inatsisartut. Så jeg takker for dem, som stemte på mig. I har givet mig styrke til det videre arbejde," skriver Kim Kielsen på Facebook.
Inatsisartut holdt mandag, 27 dage efter valget, sin konstituerende samling. Parlamentet har samtidig godkendt Jens-Frederik Nielsen som ny formand for Naalakkersuisut.
Dermed har Grønland også fået sin brede regering bestående af Demokraatit, IA, Siumut og Atassut.
Formandskab fra alle partier
Det øvrige formandskab for Inatsisartut tæller nu:
- Den tidligere formand Mimi Karlsen (IA) er nu 1. næstformand med Pipaluk Lynge (IA) som suppleant.
- 2. næstformand er Mette Arqe-Hammeken (Naleraq) med influenceren Qupanuk Olsen som suppleant.
- Per Berthelsen (Demokraatit) med Simigaq Heilmann (Demokraatit) som suppleant.
- Atassut-formand Aqqalu C. Jeremiassen med Knud Kleemann fra Demokraatit som suppleant.
Omtalte personer





































