Tidligere regionsrådsformand bliver lobbyist

NAVNENYT: Eks-regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk (V) skifter spor og bliver ny seniorrådgiver i konsulentbureauet Rud Pedersen, der arbejder med interessevaretagelse og politisk lobbyisme.

Tidligere venstrepolitiker Jens Stenbæk skal fremover arbejde med politisk lobbyisme og interessevaretagelse som seniorrådgiver i Rud Pedersen.

Det skriver mediet sn.dk.

Stenbæk var borgmester i Tornved Kommune fra 1998 indtil kommunesammenlægningen i 2005, hvorefter han blev viceborgmester i Holbæk Kommune frem til 2009.

I 2014 blev han regionsrådsformand i Region Sjælland, og den post bestred han indtil regionsrådsvalget i november 2017, hvor han valgte ikke at genopstille.

Det er således en erfaren politiker, der nu kommer til at arbejde som lobbyist. I Rud Pedersen bliver han en del af firmaets sundhedsteam, hvor han skal arbejde med at skabe relationer og samarbejde mellem politiske beslutningstagere, organisationer, patientforeninger og private virksomheder.

"Jeg skal først og fremmest arbejde på at formidle det, jeg kalder det gode samarbejde mellem de her forskellige aktører. Altså skabe nogle relationer og samarbejder imellem dem. Men jeg skal også stå for noget rådgivning omkring interessevaretagelse," fortæller han til sn.dk i forbindelse med sit nye job.

I første omgang er jobbet ikke på fuld tid. Det betyder, at han fortsat vil stå for kurser og træning af nyvalgte borgmestre i Kommunernes Landsforening og at han fortsætter som formand i det sjællandske energiselskab Seas-nve.

Forrige artikel Dagens overblik: Støjberg varsler kamp mod genopdragelse og stadig ingen OK18-aftale Dagens overblik: Støjberg varsler kamp mod genopdragelse og stadig ingen OK18-aftale Næste artikel Vestager udskriver milliardbøder for karteldannelse i bilindustrien Vestager udskriver milliardbøder for karteldannelse i bilindustrien
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.