
BRUXELLES. Sveriges tidligere statsminister Stefan Löfven er blevet valgt som formand for sammenslutningen af europæiske socialdemokratier (PES) for endnu et år.
På partiets årlige kongres i Amsterdam modtog han fredag støtte fra 88,31 procent af deltagerne til en fjerde periode på posten.
"Jeg brænder stadig for at vende den udvikling, vi ser i verden omkring os," siger han til Altinget over telefon fra Amsterdam, om hvorfor han ønsker at fortsætte endnu et år.
"Der er så meget, der går i den forkerte retning: trusler mod demokratiet, øget ulighed. Vi har klimakrisen, som er en virkelig trussel, selvom nogle stadig ikke har forstået det. Vi har krig lige uden for døren. Vi er nødt til at mobilisere," konstaterer han.
Styrk det sociale Europa
Rent konkret handler mobiliseringen, ifølge Stefan Löfven, om at tage kampen for gode og vellønnede jobs, at sikre at mennesker har en bolig, som de faktisk har råd til, og at der findes et sundhedsvæsen og uddannelsessystem, som alle har adgang til.
"Selvom en del af mandaterne ligger på nationalt niveau, må vi samordne os og sikre, at vi som kontinent styrker os selv og vores befolkning."
Det handler også om, at Europa skal styrkes globalt.
"Europa skal ikke isolere sig, tværtimod. Europa skal række hånden ud mod Afrika, mod Amerika og Latinamerika, Asien og så videre. Vi har brug for at finde en måde at håndtere det multilaterale samarbejde på, som der i dag bliver sat spørgsmålstegn ved. Her gælder det både om at se på, hvad der er brug for i Europa som kontinent, og hvordan vi skal håndtere det multilaterale samarbejde."
Socialdemokratiet på tilbagegang
Stefan Löfven og hans partikammerater arbejder dog i modvind. I flere lande i Europa går de socialdemokratiske partier tilbage.
Hvor der for blot nogle år siden sad et flertal af socialdemokratiske stats- og regeringschefer – heriblandt Stefan Löfven selv – omkring bordet på EU’s topmøder, er det i dag kun i fire af de 27 medlemslande, at en socialdemokrat leder landet: Mette Frederiksen i Danmark, Pedro Sánchez i Spanien, Robert Abela på Malta og Inga Ruginienė i Litauen.
Af disse fire er det kun Pedro Sánchez, der deltog i sidste uges kongres – trods kongressens tydelige ambition om at mobilisere. Det er helt naturligt, mener Stefan Löfven.
"Jeg har selv været statsminister og ved, at det ikke er muligt at være til stede overalt," siger han og understreger, at blandt andre både Pedro Sánchez og Det Europæiske Råds formand António Costa var til stede.
Han ønsker også at nuancere alvoren i socialdemokratiets tilbagegang og peger på, at udviklingen ofte går i bølger, og at antallet af socialdemokratiske ledere omkring bordet plejer at variere.
"Men det er helt rigtigt, at ikke mindst det ydre højre og det ekstreme højre har vundet terræn," konstaterer han.
Indvandring - et splittende spørgsmål
At det er gået i denne retning skyldes i høj grad, at det yderste højre hævder at have enkle løsninger, mener Stefan Löfven.
Når mennesker er urolige og usikre på deres egen fremtid, er det let at ty til en enkel forklaring og sige at "Hvis bare de her mennesker ikke var kommet hertil, så ville alt være perfekt."
Det er dog ingen løsning, hævder Stefan Löfven.
"Her må vi i stedet vise, at vi har en ansvarlig udlændingepolitik, men frem for alt en integration, der sikrer, at mennesker, som kommer hertil, bliver en del af vores samfund på bedst mulige måde. Den såkaldte enkle løsning skaber kun splittelse," siger han.
Indvandring er dog et spørgsmål, som splitter de socialdemokratiske partier i Europa. Mette Frederiksen, som altså ikke deltog i kongressen, går i spidsen for en stramning af udlændingepolitikken, og også i Sverige bliver tonen stadig mere restriktiv. Fra spansk side fortsætter man derimod med at forsvaret en mere blød tilgang.
Banet vej for mere socialt initiativ
Også arbejdet med de sociale spørgsmål er en balancegang for socialdemokraterne. Under sin tid som Sveriges statsminister tog Stefan Löfven initiativ til et socialt topmøde i 2017, som etablerede EU’s såkaldte sociale søjle.
Dette skridt har fået megen kritik fra højrefløjen for at have banet vej for, at EU har taget nye skridt på det sociale område – blandt andet med det omdiskuterede direktiv om mindsteløn, som er blevet udpeget som en trussel mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
Stefan Löfven afviser den kritik.
"De, der kritiserer det, bryder sig ikke om, at vi bevæger os fremad på det sociale område, at man styrker den sociale tryghed. Det er dét, de er imod. De ved lige så godt som jeg, hvad der står i EU’s traktater – det er meget tydeligt, hvad EU må bestemme om, og hvad de ikke må. Men der er intet, der siger, at vi ikke kan koordinere os og samarbejde for, at vi alle bevæger os i samme retning," siger han.
"Man vælger forskellige løsninger, men vi må bevæge os i samme retning netop for, at mennesker skal kunne se, at EU ikke bare eksisterer for varer, tjenester, kapital og virksomheder, men også for dem selv, og at det styrker deres muligheder i livet."
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt






































