Til syvende og sidst er det pengene, der regerer i Musks univers

Kan verdens rigeste mand med 85 millioner følgere tage fejl?

Det korte svar er ja. Uanset hvor meget man beundrer Tesla-skaberen, Elon Musk, så er han først og fremmest styret af beslutninger, som gavner ham selv. Det er ikke nogen dårlig egenskab, men Musks ideelle verden flugter ikke nødvendigvis med samfundets og demokratiets ideelle verden.

Derfor er denne spektakulære handel til over 300 milliarder kroner for købet af hele Twitter også et tema, der pinedød må optage samtlige politikere i "normale" demokratier og dermed også politikere i EU og på Christiansborg.

Musks bilimperium, Tesla, er en kommerciel magtfaktor, Twitter er en politisk magtfaktor og personen Elon Musk er - alle hans gode sider ufortalt - en uforudsigelig størrelse, der ikke altid respekterer demokratiets spilleregler.

Elon Musk vil selvfølgelig forsøge at presse mere profit ud af Twitter

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Demokratiet og den fulde ytringsfrihed er det vigtigste - siger Musk selv. Det handler ikke om cool-business. Men det er værd at huske på, at dette altså er Elon Musks opfattelse af demokratiet og ytringsfriheden. Og det er Musks formue, der vokser, når hans virksomheder stiger i værdi.

Nok er Musk verdens rigeste, men konstruktionen Elon Musk, Tesla, rumfart, Twitter og banklån til finansiering er så sammenblandet, at det kun hænger sammen, hvis det også økonomisk hænger sammen. Derfor vil Elon Musk selvfølgelig forsøge at presse mere profit ud af Twitter. Og mere profit i Twitter flugter ikke nødvendigvis med demokratiets spilleregler og ytringsfrihed uden ansvar af nogen art.

Musks overtagelse af Twitter er dog endnu ikke en done-deal. Twitter-aktionærerne skal sige endeligt ja, og konkurrencemyndigheder rundt om i verdens skal hver især give deres accept.

Det kan sagtens tænkes, at aktionærerne vil forsøge at presse prisen op, og det kan også sagtens tænkes, at konkurrencemyndighederne har et spørgsmål eller to, men overordnet set tyder det mest på, at Elon Musk lykkes med at overtage Twitter og gøre det til en privatejet virksomhed.

Det rigtigt spændende er, om politikerne, både i USA og Europa, vil bruge Twitter-handelen som en anledning til at tage et konkret opgør med sociale medier som Twitter, Facebook, Google med flere. Og dermed tage den demokratiske kontrol tilbage fra techgiganterne.

For få dage siden blev EU-politikerne med EU-kommissær Margrethe Vestager som pennefører enige om at indføre den såkaldte "Loven for Digitale Tjenester (DSA - digital service Act.)"

Det handler i korthed om, at disse sociale medier selv har et ansvar for, hvad der kommer ud på deres medier - og skal stå til regnskab for det. Samt krav om mere gennemsigtighed med de algoritmer og data, der styrer siderne.

Overtrædelser kan straffes med enorme bøder. Præcis hvor denne grænse går, er dog endnu uvist. Det vil i yderste konsekvens kun en retssag kunne afgøre.

Interessant i den forbindelse er det, at Elon Musk på den ene side vil arbejde for fuld ytringsfrihed på Twitter og samtidig give fuld gennemsigtighed til de algoritmer, der styrer Twitter. Altså en demokratiets vogter, skal man tro Elon Musk selv. Det må dog komme an på en konkret prøve. 

Techgiganternes magt og indflydelse er bare steget og steget, mens de offentlige tilsynsmyndigheder hidtil har måttet se til fra sidelinjen

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Hvis påstanden "Penge er lig med magt og indflydelse" står til troende, så er Elon Musk blandt de ti mest magtfulde mennesker i verden. Måske kun overgået af den amerikanske præsident og Kinas politiske overhoved. Som bekendt er den amerikanske præsident valgt i et demokrati, mens det ikke er tilfældet i Kina.

Det hævdes ofte, at man med en stor pose penge kan købe sig til politisk magt, især kendt fra de amerikanske valgkampagner, der efterhånden kræver beløb i milliardstørrelsen for at kunne gøre sig gældende. Set i det perspektiv kan man hævde, at Elon Musks køb af magt i nogen udstrækning ligner en amerikansk præsidents køb af magt.

Pointen er, at hvor der er penge, og især så enorme summer involveret, flyder det hele sammen. Lovgiverne kan sætte nogle grænser op, men privatejede holdningsmaskiner som Twitter og Facebook har for længst bevist, at lovgivningen ofte kommer til kort. Eller kommer til at halte langt bagefter den aktuelle udvikling.

Techgiganternes magt og indflydelse er bare steget og steget, mens de offentlige tilsynsmyndigheder hidtil har måttet se til fra sidelinjen. Facebooks ejer, David Zuckerberg, har flere gange måttet stå skoleret for Kongressen i USA, uden de store og alvorlige konsekvenser for Facebook.

Elon Musk har ved flere lejligheder som Tesla-ejer sendt mystiske tweets ud, som har påvirket Teslas aktiekurs. Mest alvorligt med et tweet om, at han nu havde penge til at købe Tesla af børsen, der sendte rystelser gennem børsmarkedet, og vupti sprang aktiekursen i vejret. Om det var ment som en spøg, et stunt eller alvorligt er ikke til at vide.

Det er ulovligt at manipulere med børskurser. De amerikanske børsmyndigheder, SEC, gik ind i sagen, gav Elon Musk en bøde på 50 millioner kroner og krævede, at han trådte tilbage som bestyrelsesformand for Tesla. Dette rap over fingrene stoppede dog ikke Elon Musks lyst til udbrede sig om alt og alle på Twitter.

Spørgsmålet er således, om techgiganter som Facebook, Google og Twitter for længst har vokset sig over hovedet på de love og regulativer, der normalt regulerer et demokrati. Om bøder og formanende politiske pegefingre har en reel betydning.

Og her kunne man tage verdens næstrigeste, Jeff Bezos fra Amazon, med i klyngen. Han har sit eget medie, det politisk meget indflydelsesrige Washington Post.

Armlægningen mellem lovgiverne i USA og EU på den ene side og de magtfulde og superrige techgiganters ejere på den anden side skal vise, om det er kapitalen eller demokratisk valgte politikere, der til syvende og sidst har den reelle magt på demokratiets vegne.

Hvis det ikke er tilfældet, risikerer techgiganterne at blive konfronteret med truslen om opsplitning i flere af hinanden uafhængige enheder og selskaber.