Tilliden til politikerne styrtdykker

Befolkningens tillid til politikerne styrtdykker. På få år er andelen, der har meget eller ret stor tillid til politikerne halveret til kun 36 procent af danskerne. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? Det spørgsmål har valgforskerne stillet vælgerne efter hvert valg siden 1994. Indtil 2011 har mellem 54 og 70 procent af vælgerne sagt, at de har stor eller ret stor tillid til politikerne.

Tilliden har altså ikke været lavere end lige nu. Op gennem halvfemserne steg tilliden ellers til de danske politikere og toppede midt i nullerne med kontraktpolitikken under Anders Fogh (V).

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdFZ6UE9OMnRPVjVlNFk1UDMwVFRyamc&transpose=0&headers=1&range=A1%3AB8&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"animation":{"duration":500},"width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Procent","useFormatFromData":true,"minValue":0,"viewWindowMode":"explicit","viewWindow":{"min":0,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"chartArea":{"height":"","width":"","left":"","top":""},"booleanRole":"certainty","title":"Udviklingen i tilliden til politikerne","height":400,"domainAxis":{"direction":-1},"legend":"none","tooltip":{},"isStacked":false},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram2"} </script>Kilde: Andelen, der har meget eller ret stor tillid til politikerne. Valgundersøgelser efter folketingsvalgene fra 1994 og frem til 2011. Målingen fra 2013 er lavet af A&B Analyse for Altinget.dk. Her er der blevet brugt ordret samme spørgsmål, som forskerne bag valgundersøgelsen benytter sig af. 

Kurven knækkede i 2011
Men ved 2011-valget knækkede kurven. Og siden da har tilliden været i frit fald. Efter valget har der været en hård diskussion om S og SF's løftebrud om alt fra efterløn til SU og betalingsring.

Oven i den økonomiske krise og en lang række omstridte reformer, har der tilmed været en række personsager. Særligt V-formand Lars Løkke Rasmussen image fik et ordentlig hak med hans rejsesag i efteråret. Dertil kom en række uskønne konstitueringer efter kommunalvalget.

Men hovedårsagen til den dalende tillid er den økonomiske krise. Det vurderer en af valgforskerne bag de tidligere undersøgelser Rune Stubager fra Aarhus Universitet. 

"Nedenunder de akutte personsager på Christiansborg og diverse borgmesterkup, så er der en generel trend til, at tilliden til politikerne er dalende. Det skyldes især den økonomiske krise, fordi den stiller spørgsmålstegn ved, om politikerne kan levere det, de skal, nemlig vækst og arbejdspladser," siger Rune Stubager.

"Vi kan se, hvordan politikere ikke bare i Danmark, men i hele verden slås med at finde den rigtige løsning på krisen," siger Rune Stubager.

Lidt over hver femte vælger angiver nu, at de har meget lille tillid til politikerne. Det er mere end en fordobling i forhold til tidligere. Når valgforskerne har spurgt om det samme siden 1994, har det aldrig været over hver tiende, der havde meget lille tillid til politikerne.

"Løftebruds-debatten spiller helt sikkert også en rolle. Der er en del vælgere, som oplever, at de har fået en anden politik end den, de troede, de havde stemt på. Derfor har vi også set ret store vælgervandringer væk fra især S og SF efter valget," siger Rune Stubager.

Krisetegn for folkestyret
Hos Folketingets Præsidium ser både formanden Mogens Lykketoft (S) og næstformand Bertel Haarder (V) alvorligt på udviklingen.

"Det er et klart krisetegn for folkestyret. Vi skal som politikere tage det meget alvorligt. Og det skal pressen også. Den har jo nogenlunde samme troværdighed som politikerne," siger Bertel Haarder.

Han mener, at der er blevet en hårdere tone politikerne imellem, som også smitter af i pressen. Derfor opfordrer han sine kollegaer til at holde igen med mudderkastning.

"Vi politikere skal selvfølgelig begynde med os selv. Vi skal være opmærksomme på, at hvis vi kaster med mudder, så bliver mudderet kastet tilbage, Og det er ikke sikkert, at den der kaster med mudder får særlig stor glæde af det," siger Bertel Haarder.

Lykketoft: Stort arbejde at rette op på
Også Mogens Lykketoft mener, at tallene er bekymrende.

"Det er alvorligt. Der er et stort arbejde at gøre fra alle sider for at rette op på tilliden. Politikerne skal i højere grad gøre sig umage for at undgå personsager. De skal ikke bare spille efter reglerne, men også have øje for, hvad der er god adfærd for ministre og folketingsmedlemmer," siger Mogens Lykketoft.

Han peger på, at tallene formentlig ser endnu værre ud nu, end da Altinget.dk fik lavet meningsmålingen i begyndelsen af december.

For en uges tid senere måtte Morten Bødskov (S) gå af som justitsminister, da han var blevet taget i at lyve for Folketingets Retsudvalg.

"Det politiske liv har desværre leveret en lidt for stor del af grunden til, at det ser sådan ud med tilliden. De kommunale konstitueringer, hvor man kan stille op for et parti den ene uge, og så gå over i et nyt parti ugen efter. Den slags forræderi giver helt sikkert folk en stor afsmag for politik," siger Mogens Lykketoft.

Krisen den primære årsag
Både Lykketoft og Haarder er enige med valgforskeren Rune Stubager i, at den økonomiske krise er den primære årsag til den styrtdykkende tillid.

"Den væsentligste faktor er den økonomiske krise, og de indgreb den medfører i dagpenge, efterløn og så videre. Folk føler, at de bliver berøvet nogle velerhvervede rettigheder. Det bidrager selvfølgelig til mistilliden til politikere," siger Bertel Haarder.

Med den økonomiske krise forsvandt også kontraktpolitikken. Men det skete for sent.

"Der kom nok en for sen erkendelse af, at kontraktpolitik ikke virker, hvis man vil udvise rettidig omhu i den økonomiske politik," siger Mogens Lykketoft med slet skjult henvisning til Venstre.

Løftebrud og ærlig tale
Men hos S og SF kom denne erkendelse også for sent set i lyset af planen "Fair Løsning" og alle de efterfølgende løftebrud, da de to partier kom i regering.

Lykketoft mener, at løftebrud er "en lidt forkert betegnelse", fordi intet parti kan få fuldstændigt flertal for deres politik efter et valg. Men han erkender, at S og SF ikke fik kommunikeret deres planer og løfter godt nok.

"Vi skal forstå nødvendigheden af at tale ærligt til hinanden om, hvad begrænsningerne er i, hvad man politisk kan udrette. Og hvilke begrænsninger økonomien sætter. Det er klart, at afstanden mellem, hvad folk tror, de kan få, og hvad de har fået, den skaber større mistillid," siger Mogens Lykketoft.

Han påpeger, at den manglende realisme i løfterne altid kendetegner den til enhver tid siddende opposition.

"Der er vel ingen i opposition nogensinde uanset politisk farve, som ikke stiller forslag, som man med det blotte øje kan se, enten er langt dyrere, end de selv siger, eller også er totalt politisk ufremkommelige uanset enhver tænkelig flertalskombination. Det er jo ikke reel oplysning til borgerne, når et parti siger, at man har stillet forslag til finansiering af sin politik, hvis der ikke er et eneste af de andre partier i Folketinget, der kunne drømme om at stemmer for den finansiering," siger Mogens Lykketoft.