Tre år efter millionløft af gruppestøtten: Her er de fem vigtigste tendenser

OPGRADERING: S hyrer konsulenter, V fastansætter, og DF sætter pris på millionopsparing efter kæmpe vælgerlussing. Her er fem tendenser i partiernes forbrug af den øgede gruppestøtte.  

I 2016 var det gruppeformændene Henrik Sass Larsen (S) og Søren Gade (V), der stod fadder til den forøgede gruppestøtte. Nu er det Karsten Lauritzen (i midten), gruppenæstformand i Venstre, og Flemming Møller Mortensen, gruppeformand i Socialdemokratiet, der skal stå på mål for reglerne. 
I 2016 var det gruppeformændene Henrik Sass Larsen (S) og Søren Gade (V), der stod fadder til den forøgede gruppestøtte. Nu er det Karsten Lauritzen (i midten), gruppenæstformand i Venstre, og Flemming Møller Mortensen, gruppeformand i Socialdemokratiet, der skal stå på mål for reglerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

I november 2016 aftalte et flertal i Folketinget at give folketingsgrupperne en lønforhøjelse på 40 procent.

Den forøgede gruppestøtte, der nu samlet set er på 183,1 millioner kroner, er sat i verden for at styrke partierne over for regeringen, der nyder godt af centraladministrationens enorme muskelmasse, når det kommer til både politik, administration og kommunikation.

I 2017, det første år, gik det trægt med at bruge de ekstra gruppestøttepenge. Men i 2018 var partigrupperne meget mere rundhåndede med de ekstra millioner. 

Det viser en gennemgang af folketingsgruppernes gruppestøtteregnskaber for 2018. Men hvad bliver pengene brugt på?

Fakta
Her kan du se, hvor meget partierne modtager i partistøtte i 2018

Socialdemokratiet: 41,2 millioner
Dansk Folkeparti: 33,8 millioner
Venstre: 27,5 millioner kroner. 
Enhedslisten: 16 millioner kroner 
Liberal Alliance: 13,4 millioner
Alternativet: 12,9 millioner 
Radikale Venstre: 11,3 millioner 
Socialistisk Folkeparti: 10,5 millioner 
Konservative: 9,7 millioner 

Kilde: Gruppestøtteregnskaber for 2018

Altinget har samlet de fem vigtigste tendenser fra regnskaberne, der blev offentliggjort i denne uge. 

Tendens 1: Folketingsgrupperne udvider deres sekretariater
Det er måske ikke en tilfældighed, hvis køen til buffeten i Snapstinget på Christiansborg bliver længere og længere for hver dag, der går.

De ekstra penge, vi har fået, kunne bruges bedre andre steder i vores velfærdssamfund

Peter Skaarup (DF)
Gruppeformand

For ifølge regnskaberne blev der i 2018 ansat endnu flere assistenter, rådgivere og akademikere i folketingsgruppernes sekretariater.

I forhold til 2017 blev der i 2018 ansat cirka 17 ekstra årsværk. Samtidig steg partigruppernes løn- og arbejdsgiverudgifter fra 125 millioner i 2017 til 139 millioner i 2018. 

Dermed har partigrupperne på et år oprustet med næsten 14 millioner kroner på medarbejdersiden.

(Artiklen fortsætter efter grafen) 

Stigningen er mest markant i Venstre, der er gået fra 44,1 årsværk i 2017 til 54,9 årsværk i 2018. Partiets løn- og arbejdsgiverudgifter er steget fra 16,1 til 19,5 millioner kroner. 

Venstres gruppenæstformand Karsten Lauritzen er sikker på, at tendensen fortsætter i 2019.

“Vi har i Venstre valgt at give vores folketingsmedlemmer mere hjælp og støtte i deres arbejde. Så de fleste af pengene er gået til flere ansatte. Den udvikling har vi fortsat i 2019,” siger han.

Karsten Lauritzen fortæller, at det er op til den enkelte V-politiker at disponere over det afsatte beløb. 

"Nogle fører selv deres kalender, og andre ansætter en sekretær. Nogle har brug for hjælp til presse, nogle har akademikere ansat,” siger han og fortsætter:

“Hvis du er skatteordfører, så har du 20 procent af al lovgivning, og så skal du have nogle, der kan læse lovforslag. Hvis du er forsvarsordfører, så har du brug for nogle, der kan hjælpe med at tegne det store billede i udenrigs- og sikkerhedspolitikken."

Grundlæggende går pengene til at styrke oppositionen over for regeringen, forklarer han.

“Det, folketingsmedlemmerne gør, bliver af højere kvalitet. Det vil forhåbentlig vise sig, at vi bliver en bedre opposition, end vi ellers ville have været. Vi vil gerne stå stærkere over for regeringen,” lyder det fra Karsten Lauritzen.

Enhedslisten har i 2018 ansat 3,67 ekstra årsværk. DF har suppleret med 2,25 ekstra årsværk.

Tendens 2: Socialdemokratiet har et had-kærligheds-forhold til konsulenter  
Stat, kommuner og regioner skal stramme skruen og spare tre milliarder kroner om året på udgifter til eksterne konsulenter. Og provenuet skal bruges på borgernær velfærd og varme hænder.

Sådan lød det bombastiske løfte fra Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i forårets valgkamp.

I finanslovsaftalen tog den socialdemokratiske regering de første spæde skridt i retning af at leve op til målet. Næste år skal ministerierne spare 200 millioner på eksterne konsulenter, og fra 2021 og frem skal der årligt findes 625 millioner i staten.

I Socialdemokratiets egen folketingsgruppe er billedet helt anderledes. Her øges udgifterne til konsulenter.

I 2018 brugte Socialdemokratiets folketingsgruppe 5,3 millioner kroner på konsulent- og advokatbistand. Det svarer til 12 procent af partiets skatteborgerfinansierede gruppestøtte, der i 2018 var på 41,2 millioner. I både rene tal og procentandele er det Socialdemokratiet, der bruger klart flest penge på konsulenter.

Sådan så billedet også ud i 2017. Her brugte Socialdemokratiet fire millioner på eksterne eksperter. 

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Socialdemokratiets gruppeformand Flemming Møller Mortensen er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser vedrørende de høje konsulentudgifter. 

I forbindelse med 2017-regnskaberne skrev Socialdemokratiets daværende gruppenæstformand Dan Jørgensen følgende til Altinget i en sms:

"Vi siger ikke, at alle eksperter og konsulentydelser er dårlige. Og det har helt klart rettet op på en demokratisk ubalance mellem regering og folketing, at der i de senere år er blevet bevilliget flere penge til at kunne rådføre sig."

"Partiet skal sætte sig ind i meget skiftende dagsordener. Her vil man ofte stå i situationer, hvor man ikke har eksperter ansat og derfor må betale for rådgivning udefra. Problemet mange steder i den offentlige sektor er, at man køber dyre konsulenter, som løser opgaver, der enten kunne løses med de medarbejdere, man allerede har, eller som ikke giver nogen merværdi." 

Tendens 3: Enhedslisten er modstander af reglerne, men udnytter dem til fulde
“En beskidt aftale.”

Så prompte var meldingen fra Enhedslistens Pelle Dragsted, da de nye regler for gruppestøtte blev vedtaget i slutningen af 2016.

Modstanden mod stigningen i tilskuddet til folketingsgrupperne har dog ikke afholdt Enhedslisten fra at udnytte de nye muligheder til fulde.

I 2018 brugte Enhedslisten nemlig samtlige af deres lidt over 16 millioner gruppestøttekroner. Faktisk overskred de budgettet med mere end 54.000 kroner.

Men på grund af en opsparing fra tidligere år er der samlet set sorte tal på Enhedslistens bundlinje.

Gruppeformand Jakob Sølvhøj fastholder, at Enhedslisten fortsat er modstander af den høje gruppestøtte, selv om partiet har nydt godt af den nye ordning. I stedet for at styrke partigrupperne bør Folketinget som institution få flere penge, lyder det fra Enhedslisten.

“Vi synes, at Folketinget skal stå stærkt i forhold til centraladministrationen. Og derfor vil vi gerne have en økonomisk enhed i Folketinget, som partierne kan trække på,” siger han.

Enhedslisten har i 2018 brugt over 800.000 kroner på eksterne konsulenter til politikudvikling.

Jakob Sølvhøj fortæller, at pengene er blevet brugt til at udarbejde en række af partiets store politiske udspil frem mod valgkampen i 2019.

Han fremhæver Enhedslistens forslag til en demokratisering af finanssektoren, en klimaplan frem mod 2030 og en drejebog for Enhedslistens første 100 dage i regering. 

“Det er klart, at når vi ikke kan få det, som vi ønsker, så har vi forsøgt at kvalificere vores arbejde med de midler, vi har fået,” siger Jacob Sølvhøj.

Kunne en styrket økonomisk enhed i Folketinget, som I foreslår, virkelig hjælpe Enhedslisten med at lave lige præcis de specifikke forslag og tiltag, som de eksterne konsulenter har hjulpet jer med at lave? For eksempel omkring klimapolitik?

“Vi har haft gavn af at trække på ekspertise udefra, men det skulle man også kunne gøre fra konsulenter ansat af Folketinget.”

Tendens 4: Nu skal DF bruge pengene på kistebunden
Dansk Folkeparti er ligesom Enhedslisten en arg modstander af den forhøjede gruppestøtte. 

Men modsat kollegaerne i Enhedslisten har Dansk Folkeparti ikke skruet nævneværdigt op for investeringerne, efter partiet i 2017 og 2018 fik næsten 10 millioner mere, end før reglerne blev lavet om.

I alt har Dansk Folkeparti lidt over 33 millioner kroner til gode i uforbrugte tilskud i gruppestøtteregnskabet for 2018. Det er med afstand det største beløb blandt Folketingsgrupperne.

I 2017 var billedet det samme. Faktisk er DF’s formue vokset med 7 millioner kroner fra 2017 til 2018.

I andre statslige institutioner skal pengene bruges, inden året er omme. Ellers ryger de tilbage til Finansministeriet. Men folketingspartiernes gruppestøtte går videre til næste budgetår. 

(Artiklen fortsætter efter grafen)   

Partiets gruppeformand Peter Skaarup fortæller, at han er lettet over, at Dansk Folkeparti har haft en “forsigtig tilgang til midlerne”.

“Det kommer os til gode her,” siger han.

DF har ganske vist måttet fyre et par medarbejdere i kølvandet på det pauvre valgresultat i juni, hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater.

Men den store opsparing betyder, at folketingsgruppen i store træk kan fortsætte med det nuværende setup, selv om gruppestøtten bliver skåret ind til benet som følge af det store indhug i folketingsgruppen. 

“Vi har været forberedt på en situation, hvor vi ikke står lige så godt, som vi har gjort tidligere. Hvis vi i store træk skal fastholde vores personale, så er vi nødt til at have nogle midler, vi kan tære på," forklarer Peter Skaarup.

Han fortæller, at Dansk Folkeparti – ud over at spare op – har brugt de fleste af deres penge på at oprette et politisk-økonomisk sekretariat, der kan styrke partiet over for regeringen.

Men han mener stadig, at folketingsgrupperne har unødvendigt mange penge at rutte med.

“De ekstra penge, vi har fået, kunne bruges bedre andre steder i vores velfærdssamfund. Selvfølgelig skal vi have en vis styrke, hvis vi skal matche regeringen. Men det her niveau er alt for højt.”

Tendens 5: Venstre bruger ekstra penge på annoncer og tryksager
Som Berlingske beskrev mandag, valgte Venstre i 2018 at bruge gruppestøtten til at skrue gevaldigt op for investeringerne i politiske reklamer og kampagner.

Partiet har i 2018 brugt 8.127.538 kroner på posten “tryksager og annoncer".

Som følge af den forhøjede gruppestøtte fik Venstre i 2018 27,5 millioner kroner. Det var 10,6 millioner kroner mere, end før partierne omlagde gruppestøtten.

Dermed er mere end 75 procent af den samlede stigning i gruppestøtten blevet brugt på det, der ligner en oprustning før den dengang nært forestående valgkamp.

Den store investering i annoncer og tryksager står i skærende kontrast til det oprindelige formål med øge at gruppestøtten. Meningen var at styrke gruppernes politikudvikling, pressehåndtering og daglig assistance i folketingsarbejdet.

(Artiklen fortsætter efter grafen)  

 

Venstres gruppenæstformand Karsten Lauritzen slår fast, at Venstre har overholdt alle regler for regnskabet. 

Men han anerkender blankt, at Venstre har brugt et “meget højt beløb” på annoncer og tryksager.

“Det vil ikke være det beløb, vi bruger i 2019 eller i de følgende år. Jeg kan ikke forestille mig, vi kommer til at se noget lignende under mig som gruppenæstformand,” siger han.

I 2018 var det Søren Gade, der var Venstres gruppeformand. I maj samme år overtog Karen Ellemann-Jensen posten.

“Vi havde nogle interne drøftelser dengang. Og det år besluttede man at prioritere dem på den her måde. Fremadrettet får vi lavet en fornuftig fordelingsnøgle, der er afspejlet i vores gruppestøtteregnskaber for 2019 og de efterfølgende år,” siger Karsten Lauritzen, der er åben over for at ændre på de nye gruppestøtteregler.

“Vi vil gerne være med til at diskutere de vilkår, der gælder for Folketingets arbejde. Hvad der konkret skal ske, har vi ikke gjort op.”

I oktober åbnede socialdemokraternes gruppenæstformand Flemming Møller Mortensen også døren lidt på klem. 

“Mette Frederiksen har flere gange givet udtryk for, at vi gerne vil drøfte ting bredt i Folketinget. Så er der emner, der bliver rejst, så tager vi naturligvis en drøftelse om det. Men vi har ikke haft den drøftelse endnu,” sagde han til Berlingske i oktober.

I Dansk Folkeparti vækker det glæde, at Socialdemokratiet og Venstre tilsyneladende er klar til at tage et kritisk blik på ordningen. 

“Det næste skridt må være, at socialdemokraternes gruppeformand tager en snak med de andre gruppeformænd. Og det deltager vi selvfølgelig gerne i,” siger Peter Skaarup.

Her kan du gå på opdagelse i partiernes gruppestøtteregnskaber for 2018: 

Dokumentation

Sagen kort: Gruppestøtte til debat 
Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Pengene går primært til gruppernes lønudgifter til sekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere. Gruppestøtten bliver fastsat på baggrund af antallet af partiernes mandater i Folketinget.

I 2017 blev gruppestøtten øget med 52 millioner kroner i form af et såkaldt eksperttilskud. Og dermed steg den fra 127 millioner kroner i 2016 til 179,6 millioner kroner i 2017. I 2018 var den samlede gruppestøtte 183,1 millioner kroner.

De nye penge skulle ifølge lovforslaget gå til det “voksende behov for at anvende ekspertbistand og særligt kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med kommunikation, hvor folketingsgrupperne har et behov for at kunne betjene deres medlemmer i en væsentligt større del af døgnet, og hvor det parlamentariske arbejde har ændret sig i retning af flere møder, større krav til forberedelse og voksende behov for bistand til parlamentariske spørgsmål”.

Det var kun DF og Enhedslisten, der i 2016 stemte nej til at hæve gruppestøtten.

Senest har Nye Borgerlige foreslået, at man skærer to procent af partiernes gruppestøtte.

Et flertal i Folketinget har ifølge Berlingske åbnet for at ændre ordningen, der faldt på plads sideløbende med Venstre, Konservative og Liberal Alliances regeringsforhandlinger i november 2016.

Kilder: Berlingske, Folketinget og Jyllands-Posten.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00