Eik Møller
Arne GrevsenTo nye medlemmer udpeget til Dataetisk Råd
Fremover er der to nye ansigter i Dataetisk Råd. Finansministeren, justitsministeren og erhvervsministeren har nemlig udnævnt kommunaldirektør i Ballerup Kommune Eik Møller og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Arne Grevsen til nye medlemmer.
Det skriver Dknyt.
Med tilføjelsen af de nye medlemmer kommer rådet blandt andet til at have større fokus på de digitale udfordringer, kommunerne står overfor.
"Jeg synes, vi i kommunerne gør os mange anstrengelser for at lykkes med digitale løsninger, der hjælper borgerne og ikke blot gør, at medarbejderne kan arbejde mere effektivt. I krydsfeltet mellem de to hensyn opstår behovet for god dataetisk adfærd. Det kan vi nok godt bidrage noget mere med fra kommunernes side," siger Eik Møller til Dknyt.
Dataetisk Råd blev nedsat i 2019 og har til formål at understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i både erhvervslivet og i den offentlige sektor. Det indebærer blandt andet, at rådet skal bidrage til debatten om brugen af nye digitale løsninger.
Rådets medlemmer er:
- Johan Busse, konstitueret landsdommer, Østre Landsret, formand
- Rikke Hvilshøj, administrerende direktør, Dansk IT
- Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
- Thomas Senderovitz, direktør, Lægemiddelstyrelsen
- Christiane Vejlø, CEO, Electronista Media
- Mikkel Holm Sørensen, administrerende direktør og stifter, /KL.7
- Jesper Bæk Overgaard, direktør for Data & Analytics program, Tryg
- Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder
- Mikkel Flyverbom, professor mso i kommunikation og digitale transformationer, Copenhagen Business School
- Janne Rothmar Herrmann, professor mso i sundhedsret og teknologi, Københavns Universitet
- Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør og advokat, Justitia
- Anette Høyrup, seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk
- René Gade, iværksætter, SustainEye
- Eik Møller, kommunaldirektør, Ballerup Kommune
- Arne Grevsen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?






































