Danskerne hopper på toget i stor stil

Trods massive problemer i DSB, så ser det godt ud med at få sendt flere danskere med toget. Og fortsætter udviklingen som nu, vil den politiske målsætning om at fordoble brugen af togtrafik frem mod 2030 blive nået.

Det viser beregninger, som Altinget | Transport har foretaget.

For hvis brugen af togtrafik skal fordobles frem mod 2030, så kræver det en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 procent. Her viser tal fra Danmark Statistik,  at antallet af passagerkilometer i danske tog og metro steg med 3,45 procent fra 2009 til 2010. Derudover viser de seneste passagertal fra DSB og Metroselskabet, en stigning i de tre første kvartaler i 2011 på hele seks procent i forhold til samme periode i 2010 og 2011.

Så den politiske målsætning, der stammer fra 2009, om at få dobbelt så mange med toget i 2030, begynder godt.

Og det er en paradoksal udvikling, set i lyset af de mange problemer, som DSB har, mener Per Homann Jespersen, der er trafikforsker ved Roskilde Universitet.

"Det er bestemt overraskende, for det stiger på trods af, at store dele af togtrafikken har lidt en kvalitetsnedgang. Der har været problemer med kystbanen, og der har manglet materiel på mange strækninger, og alligevel er der kommet flere passagerer," siger Per Homann Jespersen.

Ikke nok med, at vi har en økonomisk krise, så har vi også stigende benzinpriser. Og det er alt sammen godt for togtrafikken.

Harry Lahrmann
Lektor, Aalborg Universitet

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dEF4YW9FNVZ4NklEYy1rSXhpVm1zMEE&transpose=1&headers=1&range=A1%3AV3&gid=0&pub=1","options":{"reverseCategories":false,"curveType":"","pointSize":0,"backgroundColor":"#FFFFFF","width":450,"lineWidth":2,"logScale":false,"hasLabelsColumn":true,"hAxis":{"maxAlternations":1},"vAxes":[{"title":"V\u00e6kst i procent","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"Procentvis v\u00e6kst i passagerkilometer med tog og metro i Danmark","height":300,"interpolateNulls":false,"legend":"none","reverseAxis":false},"state":{},"chartType":"LineChart","chartName":"Chart 2"} </script>
Blåt diagram viser den procentvise årlige stigning i passagerkilometer.
Rød streg viser påkrævet stigning på 3,5 procent om året for at nå en fordobling over 20 år. (Hold markøren over figuren for at få mere information)

Forskere: Krisen spiller ind
Han mener ikke, at forklaringen kan tilskrives nogen konkrete initiativer, men i høj grad er et resultat af den økonomisk krise, som danskerne befinder sig i.

"Den økonomiske krise betyder højest sandsynligt at færre samtidig tager bilen, og stedet tager toget. Sådan plejer det at være, så jeg gætter på, at det er det fænomen, vi ser," siger Per Homann Jespersen.

Han bliver bakket op af Harry Lahrmann, der er lektor og del af Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, som peger på, at der er en  tæt sammenhæng mellem brugen af bilen og den økonomiske udvikling.

"Ikke nok med, at vi har en økonomisk krise, så har vi også stigende benzinpriser. Og det er alt sammen godt for togtrafikken," siger han.

Tal fra Danmarks Statistik viser således også, at passagerkilometerne i bil i samme periode faldt med næsten dobbelt så meget, som stigningen i togene.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dEF4YW9FNVZ4NklEYy1rSXhpVm1zMEE&transpose=1&headers=1&range=A5%3AV6&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":null,"minValue":0,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":0,"max":8000},"maxValue":8000},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"reverseCategories":false,"title":"Mio. passagerkilometer med tog og metro","backgroundColor":"#FFFFFF","legend":"none","logScale":false,"reverseAxis":false,"hAxis":{"maxAlternations":1},"hasLabelsColumn":true,"isStacked":false,"width":450,"height":300},"state":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Chart 3"} </script>
(Hold markøren over figuren for at få mere information)

De sidste 20 år viste ikke vejen
Men politikerne skal ikke bare læne tilbage og tro, at nu er den hellige gral velbevaret. For når krisen er overstået vil danskerne højest sandsynligt vende tilbage til bilen, mener Per Homann Jespersen.

Og ser man på den gennemsnitlige årlige stigning i de foregående 20 år fra 1990-2010, så lander den kun på 1,37 procent. Og det var oven i købet med åbningen af Storebæltsbroen i 1997, som gav et stort nøk til stigningen. I 1997 steg brugen af togtrafikken således med 7,3 procent.

Alligevel mener Per Homann Jespersen, at den politiske målsætning er realistisk, men at der sandsynligvis skal mere til, end det man allerede har sat i søen.

"Selvom noget af stigningen vil komme af sig selv, så er 3,5 procent pr. år meget. Så der skal mere til end det, der allerede er i støbeskeen. Det handler først og fremmest om at få den kollektive trafik til at fungere meget bedre sammen," siger Per Homann Jespersen, der peger på bedre forbindelser mellem bus og tog, samt bedre billetsystemer, som inkluderer hele rejser, og hvor billetpriserne differentieres alt efter tid og sted.

Glem billigere billetter
Han mener derimod ikke, at billigere billetter vil have den store effekt og peger på, at erfaringen viser, at sænkning af billetpriserne ofte ikke står mål med effekten på benyttelsen af togtrafik.

"En reduktion af billetprisen har en begrænset effekt. Så derfor advarer vi generelt imod at bruge billetprisnedsættelser som det eneste til at få flere til at tage toget," siger Per Homann Jespersen, der dog peger på, at prisnedsættelser kan have en effekt, hvis man samtidig forbedrer kvaliteten af den kollektive transport.

Han peger på erfaringer fra Oslo, hvor man har regnet på, hvordan man mest hensigtsmæssigt bruger to milliarder kroner i den kollektive trafik.

"Der fandt de ud af, at hvis man skulle bruge dem mest effektivt, så skulle man bruge en halv milliarder på at sænke billetpriserne, og halvanden milliard på at hæve kvaliteten," siger han.

Benzinpriserne er afgørende
Harry Larhmann har svært ved at vurdere, om en fordobling frem mod 2030 er en realistisk målsætning eller ej. Men ikke desto mindre mener han, at prisen på brændstof til bilerne kommer til at spille en stor rolle.

"Der er så mange faktorer, og de største ubekendte er benzinpriserne og den generelle økonomiske udvikling," siger Harry Larhmann, der mener, at det spiller en større rolle end fremtidige kvalitetsforbedringer af togtrafikken.

"Vi ved, at pisken er mere effektiv end guleroden. Men det betyder bestemt ikke, at man ikke skal gøre togtrafikken bedre," siger han.