Top 10: Se kommunerne med de højeste skatter

Alle landets kommuner har nu fået budgetterne for næste år på plads, og dermed står det også klart, hvor skatteprocenten for hver af de 98 kommuner kommer til at ligge. Ligesom i år vil Odsherred Kommune i 2016 have det højeste beskatningsniveau, mens borgerne i Gentofte kan glæde sig over det laveste.

10 højeste beskatningsniveauer i 2016*

1. Odsherred: 27,53 procent
2. Langeland: 27,33 procent
3. Lolland: 27,20 procent
4. Brønderslev: 27,03 procent
5. Vesthimmerland: 26,73 procent
6. Læsø: 26,61 procent
7. Guldborgsund: 26,60 procent
8. Bornholm: 26,57 procent
9. Syddjurs: 26,55 procent
10. Halsnæs: 26,50 procent

10 laveste beskatningsniveauer i 2016*

1. Gentofte: 21,69 procent
2. Rudersdal: 22,39 procent
3. Greve: 22,86 procent
4. Hørsholm: 22,86 procent
5. Frederiksberg: 22,91 procent
6. Tårnby: 23,24 procent
7. Lyngby-Taarbæk: 23,28 procent
8. Herlev: 23,63 procent
9. Gladsaxe: 23,63 procent
10. Vejle: 23,65 procent

* Beskatningsniveau er defineret som det samlede provenu fra indkomstskat og grundskyld, sat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Indtægter fra dækningsafgifter indgår ikke i beskatningsniveauet.

På skattesiden reducerer 22 kommuner deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til knap 150 mio. kr. Seks kommuner har valgt at hæve skatten med tilsvarende godt 150 mio. kr., så skatten stort set holdes i ro på landsplan. 

Seks kommuner hæver skatten
Kommunernes indberetninger af skatteoplysninger viser også, at 22 kommuner næste år sænker skatten ved at reducere udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen eller dækningsafgiften for erhvervsejendomme med samlet 147 millioner kroner. Samtidig hæver seks kommuner skatten for i alt 154 millioner kroner. På forhånd havde ni kommuner søgt om at hæve skatten næste år, hvor alle ansøgninger blev godkendt i Social- og Indenrigsministeriet.

De 28 kommuner, som næste år ændrer skatten, kan ses her og en liste med alle landets kommuners beskatningsniveau kan man se her. 

KL: Hård kamp
Det har været en hård kamp for kommunerne at komme i mål med næste års budgetter inden for de givne rammer, slår KL's formand, Martin Damm (V) fast.

”Det er udtryk for tæt samarbejde og stor ansvarlighed, når kommunerne på trods af meget snævre rammer og den usikkerhed, som regeringens omprioriteringsbidrag har skabt, er nået i mål med næste års budgetter,” siger han.

Han peger samtidig på, at hvis politikerne på Christiansborg vedtager omprioriteringsbidraget, der vil reducere det kommunale udgiftsloft med 2,4 milliarder kroner årligt fra 2017 til 2019, vil det presse den kommunale kernevelfærd hårdt.

”Derfor har vi fra KL's side også gjort det helt klart, at hvis Folketinget nu vedtager et omprioriteringsbidrag fra 2017 til 2019, så vil det komme til at berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet,” siger Martin Damm.

V: Skatten skal ikke øges
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) glæder sig over, at flere kommuner sænker skatten på erhverv, og hun peger på, at det er godt nyt for virksomhederne.

”Resultatet viser også, at systemet virker, som det skal, når nogle kommuner sætter skatten ned og giver plads til, at andre kommuner kan tilpasse skatten den anden vej. Kommunerne har ydet en stor indsats for at koordinere skatten. Jeg vil også have stort fokus på, at kommunerne samlet set ikke øger skatten i de kommende år,” siger hun.

Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme, og ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra i sommer skal kommunerne holde den samlede kommunale skat i ro i 2016.