Topmøde: Sådan skal EU-lederne forhindre Brexit-forhandlinger i at gå i fisk

NYHEDSANALYSE: Hvor skal der stås fast, og hvor kan der gives lidt snor i Brexit-forhandlingerne? Det bliver det store spørgsmål til EU-lederne ved et topmøde i Bruxelles i det, der snart er allersidste udkald for at finde en aftale med briterne.

BRUXELLES: Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 EU-chefkolleger vil torsdag skulle se hinanden i øjnene og tage en alvorlig snak om, hvor der kan gives lidt ved dørene for at få en handelsaftale i hus med den britiske regering.

Det bliver én af den slags diskussioner, som er så følsomme, at lederne vil blive bedt om at lade mobiltelefonerne ligge uden for mødelokalet for at være helt sikre på, at det er noget, der bliver mellem dem og ham, der skal lede forhandlingerne på EU's vegne, Brexit-forhandler Michel Barnier.

Udadtil vil der komme et signal fra EU-topmødet om, at man ikke har rykket så meget som et komma i det mandat, EU-landene udstyrede Barnier med, da forhandlingerne gik i gang tidligere på året, efter briterne officielt var trådt ud af klubben 1. februar.

Linjen er hård. Parolen er klar. Fri adgang til EU's indre marked uden kvoter eller toldafgifter bliver ikke solgt billigt, hvis ikke briterne er villige til at give nogle garantier den anden vej om, at man ikke har tænkt sig at udkonkurrere europæiske virksomheder med statsstøtte, og at europæiske fiskere stadig vil kunne fiske i britiske farvande.

Der er også nogen, der vil mene, at der skal sendes et stærkt signal til briterne om det komplet uacceptable i, at de i et nyt lovforslag er ved at give sig selv hjemmel til ensidigt at bryde den skilsmisseaftale om betingelserne for den britiske exit fra Unionen, som de indgik sidste år. 

Leder efter elastik
Men chefforhandleren skal finde ud af, hvor der trods alt er lidt at give af, når han i løbet af de kommende uger skal forsøge at få en aftale på plads for at undgå, at de 27 EU-lande pludselig står uden et ordnet forhold til en nær allieret, når den overgangsperiode udløber ved årets udgang, som har holdt briterne i et slags skyggemedlemskab siden Brexit.

Der er allerede en forståelse blandt landene af, at visse ting ikke kommer til at blive, præcis som EU-siden gerne vil have det, når det kommer til de tre store udeståender, fisk, statsstøtte og de mekanismer, der skal sikre, at parterne lever op til den aftale, de har indgået.

Officielt er mandatet, at briterne skal acceptere noget, der ligner EU's statsstøtteregler – også selvom de skulle ændre sig i fremtiden. Det, ved man godt, ikke kommer til at ske.

Officielt mener EU-siden, at EU-Domstolen skal være overdommer, hvis der kommer uklarhed mellem parterne på en række områder. Den rolle er også ved at blive tonet ned, fordi briterne ikke kan leve med det.

Officielt skal Barnier arbejde for, at de EU-lande, som fanger størstedelen af fiskene i britisk farvand, kan fortsætte, som de plejer, efter 1. januar. Der må landene indstille sig på, at de ikke skal regne med den fulde adgang, som de havde før.

Ekstremt følsomme fisk
Netop fisk er det, der anses som den sværeste knast, fordi det både på britisk og europæisk side er ekstremt politisk følsomt. Det er også der, hvor EU-siden har de dårligste kort på hånden, når briterne efter nytår vil kunne erklære sig herre over egne vande i en radius af 200 sømil rundt om deres territorium.

Det er et kæmpe problem for Danmark, fordi danske fiskere henter 40 procent af deres fangst i britisk farvand ifølge Fiskeristyrelsen, hvilket i rede penge beløber sig til omkring en milliard kroner årligt.

Sammen med syv andre EU-lande, der fisker i britiske vande, har Danmark fastholdt en benhård linje, hvor en god aftale om fisk er en forudsætning for, at der overhovedet kommer en aftale.

Frygten er, at fisk bliver det sidste udestående tilbage på forhandlingsbordet, og at man derfor ender med at ofre de europæiske fiskere i kapløbet om at få nået en aftale.

Derfor peger flere centrale EU-kilder på en noget-for-noget-tilgang, hvor vigtige emner for briterne som samarbejde om energi og finansielle tjenesteydelser bruges som lokkemad til at få briterne til at bide på fiskekrogen.

Mere solidaritet, tak
Men erkendelsen af, at det sandsynligvis ikke bliver helt business as usual i britiske farvande fremover, får også den danske regering til at efterlyse solidaritet inden for EU-kredsen, hvis danske fiskere kommer til at lide et uforholdsmæssigt stort tab sammenlignet med de øvrige fiskerinationer.

"For os er det vigtigt, at der udvises noget fairness, så alle tager noget af byrden," lyder det fra en kilde, der peger på, at der må kunne ses på, hvordan de otte lande rammes, og så dele smerten ligeligt.  

Om det lykkes, er uvist.

Men hvad der står klart, er, at Danmark generelt vil være blandt dem, der holder på, at Barnier skal give så lidt ved dørene over hele linjen som overhovedet muligt, når han går ind i de afsluttende forhandlinger.

"Når først vi får lagt et niveau, så kommer vi ikke tilbage. Derfor er det nu, at det momentum skal bruges til at lande en god aftale," siger en kilde.

Ikke for enhver pris
Samme besked lød der fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag aften efter et telefonopkald med den britiske premierminister, Boris Johnson.

"EU arbejder på en aftale, men ikke for enhver pris," skrev von der Leyen på Twitter efter samtalen med en påmindelse om, at "betingelserne skal være de rigtige", både når det handler om fisk, den såkaldte jævne spillebane på konkurrenceområdet og den måde, aftalen skal håndhæves på.

"Stadig meget arbejde foran os," sluttede hun.

Samtidig konstaterer alle parter, at tiden for alvor er ved at rinde ud. Boris Johnson havde selv sat en deadline for en aftale netop på EU-topmødets første dag 15. oktober. 

Den har han måttet æde igen. Men forståelsen er, at vi nu taler uger, ikke måneder, før der skal ligge en aftale, hvis den skal kunne træde i kraft ved årets udgang.

Forrige artikel Dagens overblik: Radikale ligger i åben krig om sandheden Dagens overblik: Radikale ligger i åben krig om sandheden Næste artikel Lidegaard betvivler ikke Auken: Ledelsen skulle have grebet ind for lang tid siden Lidegaard betvivler ikke Auken: Ledelsen skulle have grebet ind for lang tid siden