Topmøde: Statsministeren øjner chancen for at disrupte EU’s asylpolitik
Migration er tilbage på toppen af den europæiske dagsorden, når EU's ledere mødes i Bruxelles torsdag. Den voksende tilstrømning af flygtninge til Europa giver Mette Frederiksen nye muligheder for at plædere for sit ønske om en strammere europæisk asylpolitik.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ikke skjul på, at hun har gjort sit til, at migrationsspørgsmålet topper dagsordenen ved det EU-møde, som starter torsdag i Bruxelles.
Jo, den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj gæster efter alle solemærker godt nok for første gang EU-hovedstaden siden Ruslands storstilede angreb på hans land begyndte for nu snart et år. Og EU-cheferne skal da også diskutere en total gentænkning af EU’s industripolitiske fundament og brug af statsstøtte i lyset af udfordringer fra Kina og USA.
Men på både Ukraine-spørgsmålet og i diskussionen om EU's konkurrenceevne virker det, som om stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande på forhånd har besluttet, hvor de skal lægge linjerne – i hvert fald for nu.
Til gengæld står det ret åbent, hvordan landene vil håndtere den øgede mængde af flygtninge og migranter, som ikke har set sit lige siden flygtningekrisens højder i 2015 og 2016. Og Mette Frederiksen vil gøre sit til, at den diskussion kommer til at tage en drejning i retningen af den politik, der har været socialdemokratisk hjerteblod siden 2018, nemlig at fokus skal være på, hvordan man bedst får folk til ikke at bevæge sig mod Europa.
EU
EU
Det står lysende klart, at den gennemgribende reform af det europæiske asylsystem, der skulle fordele ansvaret lidt mere jævnt i Unionen, ikke står over for noget gennembrud lige med det første.
Derimod er der voksende interesse for det, der i jargonen kaldes de eksterne elementer af asylpolitikken. Det gælder grænsekontrol, mere effektiv udsendelse af afviste asylansøgere og ikke mindst aftaler med lande uden for Europa.
Der ser Mette Frederiksen en god mulighed for at få placeret nogle af de idéer, som hun mener, at EU-landene burde koncentrere sig om for at få begrænset tilstrømningen.
Derfor har hun også på vegne af de baltiske lande, Østrig, Malta, Slovakiet og Grækenland været pennefører på et opråb til de øvrige ledere og EU-Kommissionen om, hvad der burde gøres i stedet.
