28. februar 2013 kl. 10.33
Torben Hansen (47) er blevet placeret som nummer to på den socialdemokratiske opstillingsliste i Randers - kun overgået af borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).
"Bliver jeg valgt til byrådet, vil jeg søge dispensation, så jeg kan fortsætte mit arbejde i Folketinget valgperioden ud," siger Torben Hansen til Berlingske.
Torben Hansen blev valgt til Folketinget i 2001, og før det sad han to valgperioder i byrådet i Randers, hvor han var gruppeformand og viceborgmester.
Overfor Berlingske nægter Torben Hansen, at der skulle være tale om en flugt fra en folketingsgruppe, hvis kurs han er uenig i:
"Det er bestemt ikke nogen flugt. Overhovedet ikke. Det kan jeg sige uden at få sorte streger i panden. Det er et tilvalg - jeg vil gerne hjem og gøre en indsats i Randers. Længere er den ikke," siger han og tilføjer:
"Jeg har indtil videre haft 11 fantastiske år i Folketinget, men man skal også engang i mellem kigge på sig selv og sige, at det kunne være, man skulle prøve noget andet. Jeg brænder meget for det lokalpolitiske, og det kunne være sjovt og spændende at komme lidt tættere på de borgere, man er med til at træffe beslutninger omkring."
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg
Nyhedsoverblik
Kom med til ministeroverdragelserne










































