Tre anarkister vil lave vores samfund radikalt om. Og civilsamfundet spiller en hovedrolle

Frie Grønne drømmer om et anarkistisk, bæredygtigt samfund præget af lige rettigheder og muligheder. I et nyt visionsoplæg beskriver partiet vejen dertil. En vej brolagt med værdier fra civilsamfundet. 

Nutidens udfordringer kalder på en ny samfundsopbygning, mener Frie Grønne, der slår til lyd for radikal samfundsinnovation. 
Nutidens udfordringer kalder på en ny samfundsopbygning, mener Frie Grønne, der slår til lyd for radikal samfundsinnovation. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Vi befinder os på et skelsættende tidspunkt i historien. De frie markedskræfter har spillet fallit. Og vi kan ikke sætte vores lid til, at staten kommer ridende ind og redder dagen.

Hvis vi vil løse de problemer, der lutrer planeten, er der brug for en radikal ændring af måden, vores samfund er indrettet på. En revolution, ville nogle nok sige. Og det er civilsamfundets værdier, der skal være styrende i den samfundsomvæltning.

Sådan lyder analysen fra Frie Grønne, det anarkistiske parti, der rejste sig fra murbrokkerne efter Alternativets kollaps.

”De kriser, vi står over for i dag, kan ikke løses med den samfundsopbygning, vi har. Det står smerteligt klart efterhånden. Den opbygning passer til industrisamfundet,” siger partiets leder, Sikandar Siddique.

En bro til det post-kapitalistiske samfund
I et nyt visionsoplæg beskriver partiet, hvordan en slugt adskiller os fra det post-kapitalistiske samfund. Et moderne, bæredygtigt, anarkistisk samfund, hvor frie, myndige borgere lever bæredygtigt sammen, har ens rettigheder, er lige og ikke er begrænset af hudfarve, etnicitet, køn eller seksualitet.

Og partiet giver også et bud på den bro, der skal bringe os helskindede over på den anden side til det grønne utopia. Broen hedder den fjerde arena.

”Det her er nyt og radikalt,” siger lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique.

”Vi skal nedbryde eksisterende magtstrukturer, så der vil opstå konflikter, og vi vil møde modstand. Men vi er nødt til at starte diskussionen om, hvor vores samfund skal bevæge sig hen. Det er vores opgave som politikere.”

Den neoliberalistiske tænkning om effektivitet, produktivitet og økonomisk vækst har fået overtaget. Det kan vi ikke bruge til at løse de udfordringer, vi står overfor som samfund.

Sikandar Siddique
Politisk leder, Frie Grønne

Det bedste fra tre sektorer
Det er anden gang på få måneder, at vi sidder på hans kontor på Christiansborg og snakker visioner for verden. Første gang var i december, hvor partiet lancerede sit udspil til styrkelse af det civilsamfund, der skal drive den samfundsinnovation, partiet ser som altafgørende.

Nu gælder det den svære 2’er. Overbygningen, som i Frie Grønnes sprog hedder den fjerde arena. En kombination af det bedste fra det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet samlet under civilt overherredømme.

”I dag har vi det private og det offentlige. Og så har vi civilsamfundet. Den fjerde arena er det bedste fra de tre cirkler. En fællesmængde, der i høj grad er styret af civilsamfundets værdier,” siger Sikandar Siddique.

Det private har taget kontrollen
De tre cirkler, der udgør vores samfund i dag, er dynamiske størrelser, hvis indbyrdes styrkeforhold varierer. Over de seneste 25-30 år har den private boble underlagt sig de to andre bobler og dermed taget styringen over samfundsudviklingen, mener Frie Grønne.

”Den neoliberalistiske tænkning om effektivitet, produktivitet og økonomisk vækst har fået overtaget. Det kan vi ikke bruge til at løse de udfordringer, vi står overfor som samfund,” siger Sikandar Siddique.

Men hvis man står i den private cirkel, så vil man sige, at det er den offentlige cirkel, der har vokset sig for stor, fordi den fylder halvdelen af økonomien og mere end halvdelen af beskæftigelsen?

”Ja, men selv i den stat, der er blevet så stor, er det new public management og effektivisering og produktivitet, der hersker. Det er en tænkning, som ikke tager højde for naturen, for mennesket, for velvære. Den tager ikke højde for noget som helst andet end økonomisk vækst,” siger Sikandar Siddique.

I klassisk venstrefløjstænkning ville svaret være at lade staten overtage mere af styringen. Men Frie Grønne abonnerer ikke på mere stat. Tværtimod. 

”Vi kan ikke lade staten løse alt, for hvad er det så for et samfund, vi får? En topstyret stat, der styrer det hele og bliver langsom og bureaukratisk, og hvor borgerne bliver klienter? Det er ikke et samfund, vi ønsker,” siger Sikandar Siddique.

Den fjerde arena er mere end civilsamfundet
Ifølge Frie Grønne er svaret på tidens udfordringer hverken stat eller marked. Og så er der kun et sted at vende sig mod – nemlig civilsamfundet.

”Vi ønsker flere meningsfulde fællesskaber, hvor man løser samfundsopgaver af lyst og ikke af nød,” siger Sikandar Siddique.

Hvorfor snakker I så om den fjerde arena i stedet for bare at styrke civilsamfundet?

”Det er, fordi den fjerde arena er mere end civilsamfundet. Selv om de dominerende værdier kommer fra civilsamfundet, skal organisationer i den fjerde arena også kunne tjene penge, ligesom vi også skal have et stærkt velfærdssamfund. Vi ønsker flere hybrid-organisationer, der ikke bare er drevet af neoliberale værdier om vækst og profit.”

Hvad er det så for organisationer?

”Lad mig prøve at give dig et konkret eksempel,” siger Sikandar Siddique.

”Forestil dig, at en gruppe mennesker går sammen om en stor begivenhed, der skal skaffe penge til børn i nød. Begivenheden er støttet af staten, og den økonomiske tænkning fra den private sektor indgår, men formålet er meget større end bare at tjene penge. Det er drevet af demokratisk tænkning. Det er et eksempel på en 4. arena-opbygning, hvor det bedste fra alle tre cirkler smelter sammen. Den slags virksomheder og organisationer skal vi have flere af.”

Demokratiske virksomheder gør mennesker myndige
I Frie Grønnes idealsamfund er det staten, der sikrer den grundlæggende velfærd. Virksomheder er i langt højere grad end i dag formålsdrevne og indgår i partnerskaber med det offentlige og med frivillige organisationer.

Demokratiske virksomheder, og ikke mindst de medarbejderejede, er et godt eksempel på organisationer, Frie Grønne gerne ser flere af.

”Når de ansatte får medejerskab af de virksomheder, de arbejder på, gør man dem ansvarlige og myndige. De tager ikke bare imod ordrer syv timer om dagen, men er med til at eje og bestemme virksomheden og tage ansvar for den,” siger Sikandar Siddique og fortsætter:

”Det er det, det post-kapitalistiske samfund går ud på. Her er alle borgere myndige og ansvarlige. Vi skal bevæge os fra det repræsentative demokrati til et involverende demokrati. ”

Hvor skal pengene komme fra?
Bevægelsen fra det repræsentative til det involverende sker ikke af sig selv. Der skal både skub og træk til.

Derfor, mener Frie Grønne, skal der afsættes midler til at skabe den eksperimentalzone, som den fjerde arena er.

Konkret skal pengene gå til at indsamle viden og erfaring fra andre lande, der er længere fremme med hybride organisationer og formålsdrevne virksomheder. Der skal afsættes midler til forskning i feltet og til at lære skoleelever at forstå de tre eksisterende sektorer og navigere i mellemrummene. Og så skal de formålsdrevne virksomheder – blandt andet demokratiske virksomheder – have lettere adgang til kapital og klarere juridisk grundlag at operere på.   

Og pengene?

”De skal komme herfra,” siger Sikandar Siddique og slår ud med armene.

Altså Folketinget?

”Ja.”

Men det betyder jo, at staten skal give magt fra sig – og det er der jo ikke nogen, der gør frivilligt?

Sikandar Siddique bryder ud i et højt latterbrøl, før han siger:

”Det her er jo vores bud på, hvordan sådan noget skal ske. Og det kræver, at der postes penge i forskning og udvikling.”

Nu griner du af det, men hvordan fa’en får du staten til at afgive sin egen magt?

”Det er rigtigt nok. Det har du ret i. Men jeg håber og tror på, at flere og flere af mine kolleger med tiden vil se, at vi ikke kommer over til et grønt og bæredygtigt samfund uden en ny samfundsopbygning. Vi har i 30 år vidst, hvad vi skulle gøre for at løse klimakonflikten, og alligevel har vi i de 30 år udledt mere co2 end i hele menneskeheden op til det tidspunkt. Det vil sige, at vores samfundsstrukturer ikke giver os mulighed for at løse de udfordringer, vi har.”

Så du tror på en ringe-i-vandet effekt, hvor flere og flere til sidst lægger så meget pres på, at staten bliver nødt til at give magt fra sig?

”Ja. Det handler om at give magten til folket. Til civilsamfundet, for det er nedefra, at ændringerne altid er kommet.”

Vi repræsenterer behovet for en ny tænkning, som er nødvendig, hvis vi vil overleve og klare os fremadrettet.

Sikandar Siddique
Politisk leder, Frie Grønne

Svaret kan ikke være kapitalistisk

I taler om solidarisk anarkisme. Men i erhvervslivet ser man virksomheder, som opererer med en dobbelt bundlinje, og investorer, som gerne vil sætte penge i virksomheder, der skaber sociale forskelle. Kunne svaret på udfordringerne ikke lige så godt være kapitalistisk som socialistisk?

”Nej, der er en væsentlig forskel. For jeg hører dig sige: Er det ikke et liberalt samfund, I lægger op til? Kunne det ikke lige så godt blive inden for de rammer?”

Kunne det ikke lige så godt det?

”Nej, det kunne det ikke. I et kapitalistisk, neoliberalt styret samfund er enhver sin egen lykkes smed. Det er du ikke i vores optik. Vi siger igen og igen, at der skal være et sikkerhedsnet, der gør, at de udsatte ikke ryger igennem. Det får du ikke, hvis du er styret af den neoliberale tænkning. Så der er en grundlæggende forskel her.”

Men er du ikke ude i lidt af en stråmand. For der er jo kapitalister, der taler om en ansvarlig kapitalisme, som tager mere ansvar for samfundet?

”Det mangler jeg at se. Det, vi har set indtil videre, er, at den neoliberale tænkning har rovdriftet på mennesket og planetens ressourcer. Det eneste, den har satset på, er den blå bundlinje og vækst. Det er ikke den vej, vi skal.”

En trang til at ændre status quo
Oplægget om den fjerde arena har været undervejs længe. Allerede mens Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer var med i Alternativet, lå tankerne og ulmede. Men det er først nu i Frie Grønne, at tankerne er blevet konkrete nok til at se dagens lys. 

Hvem repræsenterer I med denne her tænkning om radikal udvikling?

”Vi repræsenterer de solidariske anarkister,” siger Sikandar Siddique med endnu et af sine karakteristiske latterudbrud.  

Og I er tre?

”Vi forsøger i virkeligheden at repræsentere de kommende generationer. Planeten. Behovet for en ny samfundsopbygning. Vi repræsenterer folket her, hvis du spørger mig. Og det kan godt være, nogen i folket ikke har set det endnu. Men vi repræsenterer behovet for en ny tænkning, som er nødvendig, hvis vi vil overleve og klare os fremadrettet.”

Men er I så ikke lidt kynisk sagt tre mennesker, som foreslår et benhårdt samfundseksperiment, som resten af befolkningen ikke rigtig gider at blive trukket igennem?

”Det er et sjovt spørgsmål.”

Sikandar Siddique klukler, før han svarer:

”De her diskussioner blomstrer jo alle mulige steder. Man taler om fjerde sektor i USA, og demokratiske virksomheder er begyndt at blomstre. Og så er der alle de her bevægelser som Black Lives Matter og Occupy Wallstreet, hvor folk går sammen i forpligtende fællesskaber og yder modstand mod de herskende magtstrukturer. De er jo bevis på, at det ikke kun er os tre, men at der er en trang til at ændre status quo. ”

Men modstand mod det bestående er jo ikke samme som, at man gerne vil i den retning, I vil?

”Det er rigtigt nok. Men her kommer Frie Grønne med vores bud på, hvad der er behov for. Det her er Frie Grønnes bud på en bro fra et kapitalistisk samfund til et post-kapitalistisk samfund.”

Så pointen er at få startet en diskussion om, hvordan vores samfund skal udvikle sig?

”Ja, og så skal det helt praktisk udmøntes i, at vi skal sætte penge af til at forske i den fjerde arena.”

Og hvad er så realismen i det her?

”I 1813 oplevede vi en statsbankerot, og i 1814 indførte vi gratis undervisning for alle. Det var visionære folk, der kom med visionære svar på den krise, man stod i. Kan du forestille dig, hvor radikalt det må have virket i 1814?” siger Sikandar Siddique:  

”I dag står vi med nogle andre problemer, som der er behov for, at vi snakker om. Og det kan godt være, at det her virker fuldstændig radikalt, men jeg tror på, at det er visionært.” 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sikandar Siddique

Politisk leder, Frie Grønne
cand.comm.

0:000:00