Om  
Rasmus Prehn

Tre jyske teatre rykker en liga op og vælger nye bestyrelser

De tre teatre Fredericia Teater, Vendsyssel Teater og Randers Teaters nye status som regionale kraftcentre træder i kraft 1. januar 2020. I den forbindelse er der blevet valgt nye bestyrelser til de tre teatre. 

Julie Rind Rasmussen

Fredericia Teater, Vendsyssel Teater og Randers Teater bliver fra det nye år regionale kraftcentre. 

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse

Den nye status betyder, at teatrene hver især får regionale eller landsdækkende opgaver og tilsammen et øget tilskud fra staten på tilsammen 10,5 millioner kroner årligt. Det blev besluttet som led i den brede politiske aftale om scenekunstområdet i marts 2019.

"De tre markante teatre vil fremover skulle række længere ud, så endnu flere forskellige mennesker møder scenekunst og oplever glæden ved at gå i teatret. Det er vigtigt, at der er teatre, som kan gå foran og udvikle dansk scenekunst, gerne i samarbejde med andre teatre, scenekunstnere eller lokalsamfund," udtaler fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S).

De tre teatre får også hver især nye bestyrelser fra årsskiftet. Bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af kulturministeren, kommunerne, Statens Kunstfond og valgt af teatrenes medarbejdere.

Fredericia Teaters nye bestyrelse:
• Formand Gitte Lillelund-Bech
• Christian Have, Have Kommunikation
• Ole Steen Hansen, medlem af Fredericia Byråd (S)
• Pernelle Jensen, medlem af Fredericia Byråd (V)
• Ina Miriam Rosenbaum, skuespiller og instruktør
• Tim Høyer, cheflysdesigner og leder af lydafdelingen ved Fredericia Teater

Randers Egnsteaters nye bestyrelse
• Jes Weyhe Grønbæk, advokat i Advokatfirmaet Grønbæk og Huuse I/S Ret & Råd Randers
• Rina Valeur Simonsen, sekretariatsleder i Seges
• Steen Bundgaard, medlem af Randers Byråd (S)
• Anders Buhl Christensen, medlem af Randers Byråd (V)
• Henrik Vestergaard Friis, daglig leder af Live Art Danmark
• Lisbeth Knopper, skuespiller og instruktør ved Randers Egnsteater

Vendsyssel Teaters nye bestyrelse
• Henrik Jørgensen, medlem af Hjørring Byråd (V)
• Ole Peter Christensen, direktør i Spar Nord i Hjørring
• Dorte Maarbjerg Stigaard, innovationsdirektør på Aalborg Universitet
• Mogens Bjerre, medlem af Hjørring Byråd (S)
• Julie Maj Jakobsen, dramatiker
• Anders Budolf Andersen, belysningsmester ved Vendsyssel Teater

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00