Trepartsforhandlinger afgør skæbnen for de faglige fradrag

Retten til fuldt skattefradrag for fagforeningskontingentet er et fagbevægelsens hovedkrav som modydelse for at nikke ja til øget arbejdstid i de højspændte trepartsforhandlinger.

Selvom S og SF forud for folketingsvalget sidste år lovede at fjerne den fradragsgrænse, som VKO havde gennemført, så stod der ikke et ord om de faglige fradrag, da regeringen i sidste uge præsenterede sit udpil til en skattereform.

De faglige fradrags skæbne bliver nu i stedet en del af forhandlingerne om en trepartsaftale. Dermed bliver det lønmodtagerne og fagbevægelsen selv, der kommer til at betale med øget arbejdstid for at få genindført det fulde faglige fradrag.

LO-formand Harald Børsting talte dunder mod fradrags-loftet i sin 1. maj-tale i år, fordi det gør ondt på en fagbevægelse, der i forvejen er hårdt presset af faldende medlemstal. Loftet rammer kun de røde fagforeningers medlemmer, som dermed har et større incitament til at melde sig ud eller ind i en af de billige gule fagforeninger.

Over de sidste ti år har cirka 100.000 lønmodtagere forladt et af LO-forbundene for i stedet at melde sig ind i en af de gule fagforeninger som eksempelvis Kristelig Fagforening.

LO-forbund vil have fradraget på bordet
Hos LO-forbundene er der en klar forventning om, at regeringen er til at tale med, når det gælder de faglige fradrag. I kommissoriet til forhandlingerne er der et selvstændigt punkt, som hedder styrkelse af den danske model.

"Jeg forventer, at det bliver en del af trepartsforhandlingerne, når det ikke var en del af skattereformen. Vi skal have en løsning på det private hævntogt, Lars Løkke lavede mod fagbevægelsen," siger FOA's formand Dennis Kristensen.

"Vi kommer ikke igennem trepartsforhandlingerne, uden at skattefradraget kommer på bordet, men om vi får det opfyldt, ved vi ikke," siger HK's formand Kim Simonsen.

Betyder det, at I er klar til at give køb på kravet om fuldt fradrag for faglige kontingenter?

"Når vi kommer til det første møde, så hverken køber eller sælger vi noget. Vi venter og ser på, hvordan pakken ser ud til sidst," siger Kim Simonsen.

Hos Socialdemokraterne vil skatteordfører Thomas Jensen ikke udtale sig om enkeltelementer om skattereform eller trepartsaftale, mens forhandlingerne står på.

EL vil minde regeringen om sit løfte
Det vil man derimod gerne hos regeringens støtteparti Enhedslisten, som tidligere har revset regeringen for ikke allerede at have gjort op med grænsen for faglige fradrag.

"Det ville have været naturligt, at det havde været med i regeringens udspil til en skattereform. Men der skal jo være noget at forhandle om, og vi skal nok minde dem om det. Det er den del af den danske model, at der er høj organisering på arbejdsmarkedet, og med presset fra globaliseringen er det endnu vigtigere med en høj organisering," siger skatteordfører Frank Aaen (EL).

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forventer, at fagbevægelsen får indrømmelser på dette punkt.

"Det vil undre mig meget, hvis man ikke laver en fradragsreform. Hvordan, det kommer til at se ud, er mere usikkert. Problemet er, at det koster op mod 900 mio. kr., men det bliver svært at komme uden om at gøre noget. Hvis man vil støtte den danske model, så skal man støtte den traditionelle fagbevægelse, der indgår overenskomster og vedligeholder den danske model. Og de taber medlemmer til de gule, som går fri med den nuværende fradragsgrænse," siger Flemming Ibsen.

Ligger højt på ønskesedlen
Han vurderer, at fagbevægelsen vil strække sig langt for at få fjernet fradrags-loftet.

"Det her ligger ret højt på ønskesedlen hos fagbevægelsen, og så kan det være, at fagbevægelsen må slå af på nogle af dens andre krav for at få ønsket om fradragene opfyldt. Det er blevet et marked, hvor man konkurrerer på prisen, og der betyder fradraget noget for LO-forbundenes mulighed for at holde på medlemmerne," siger Flemming Ibsen.

Han har tidligere gennem forskning påvist, at prisen på fagforeningskontingentet spiller en stor rolle for lønmodtagernes valg af fagforening.

Han peger på, at en billigere løsning for regeringen kan være at ændre på den nuværende fradragsgrænse, så det i stedet er de første 1.000 kr. af kontingentet om året, der ikke er fradragsberettiget. Den model har FOA's formand Dennis Kristensen tidligere foreslået, og det er en model, som i stedet rammer de gule fagforeninger på pengepungen.