Trivsel, anbringelser og udflytningsplaner: Her er nedslagene i det børnepolitiske halvår

Endnu et forår med corona og hjemmeundervisning har bragt børns trivsel helt op på den højeste politiske dagsorden og kastet en række aftaler af sig.

Samtidig landede regeringen og socialminister Astrid Krag (S) en bred aftale om den anbringelsesreform, der har været på alles læber siden statsministerens nytårstale ved indgangen til 2020 – dog ikke uden store kompromisser.

Foråret blev rundet af med to store udspil: Det ene udspil har til formål at bekæmpe seksuelle krænkelser af børn, og med det andet udspil vil regeringen flytte en række studiepladser på blandt andet pædagoguddannelsen ud af landets fire største byer. Og så faldt en lille del af loven om minimumsnormeringer også på plads.

Altinget ser tilbage på et hektisk forår og giver dig her tilbageblikket på de største højdepunkter:

Regeringen indleder nyt år med længe ventet anbringelsesudspil

Regeringen bruger årets første måned til at præsentere det længe ventede anbringelsesudspil 'Børnene Først', der på grund af corona aldrig blev præsenteret i 2020.

Statsministerens ambitioner fra nytårstalen om flere tidlige anbringelser og bortadoptioner skal med udspillet blandt andet sikres ved at gøre det muligt at træffe afgørelser om bortadoption allerede før fødslen. Derudover vil regeringen med udspillet forpligte kommunerne til altid at overveje, om søskende til et barn, der bliver anbragt, også skal anbringes.  

Med udspillet præsenteret er banen kridtet op til, at de politiske forhandlinger, der skulle vise sig at strække sig helt ind i maj, kan gå i gang. Her går støttepartierne især ind til forhandlingerne med målet om at nedtone regeringens fokus på flere anbringelser og i stedet presse flere initiativer ind, der skal give et større fokus på forebyggelse.

Mistrivselsdebatten intensiveres i de mørke vintermåneder og første trivselsaftale falder på plads

Coronakrisen begynder for alvor at sætte sine spor på børnenes trivsel i januar og februar.

I Berlingske advarer flere børnepsykologer og børneorganisationer om stigende mistrivsel, og beretningerne i flere medier går nu på, at også de mere ressourcestærke børn begynder at mistrives. Blandt andet i Aarhus Kommune, hvor rådmand for Børn og Unge Thomas Meedom (SF) beskriver situationen således:

"Situationen adskiller sig fra tidligere ved i højere grad at gå på kryds og tværs af klasseskel, sociale skel og indkomst hos forældrene. Det er i høj grad noget, der findes i alle samfundslag, hvor de bliver ramt af ensomhed, frygt for afgangseksaminer og frygt for fremtiden," siger han om mistrivslen.

I takt med at historierne rammer medierne, stiger presset for at få åbnet skoler og fritidstilbud for flere børn end dem, der går i nulte til fjerde klasse, som fik lov til at vende tilbage til skolerne 8. februar.

På Christiansborg sættes der gang i forhandlinger om tiltag, der skal forbedre trivslen og eventuelt fagligt efterslæb efter mange måneder foran skærmene med hjemmeskole.

Et bredt flertal bliver derfor enige om at afsætte 600 millioner kroner, der blandt andet gør det muligt at indføre tolærerordninger og turboforløb. Men blækket på aftalen er knapt nok tørt, før aftalen af flere kritiseres for at fokusere for lidt på tiltag, der kan løfte børnenes trivsel.  

Utilfredsheden bliver senere afsæt for forhandlinger om nye trivselstiltag i maj, mens flere partier bruger genåbningsforhandlingerne i de kommende måneder til at kæmpe for at få flere elever tilbage i skolen.

De nationale test overlever nye aflivningsforsøg i foråret

Diskussionen om, hvordan skolebørnenes trivsel kan forbedres fortsætter langt ind i foråret, og det fører til, at de omstridte nationale test endnu en gang kommer i politisk fokus.

Den ene ansøgning efter den anden om at blive fritaget for de nationale test lander i løbet af foråret på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) bord.  

I alt 22 kommuner søger ifølge Politiken om at blive fritaget fra de omstridte test. Ansøgningerne er blandt andet motiveret af, at kommunerne mener, at tiden i stedet bør bruges på at forbedre børnenes trivsel i stedet for at bruge tid på at teste eleverne.

Regeringens støttepartier prøver også flere gange i løbet af foråret at overbevise ministeren om at lade kommunerne slippe. "Det er tåbeligt, at skolerne skal tvinges til at gennemføre de nationale test i en tid, hvor vi ellers har givet dem fuld frihed fra rigide minimumstimetal og elevplaner," lyder det fra SF's Jacob Mark i marts.

Men ministeren holder fast og skriver i et svar til en af de kommuner, der har søgt om fritagelse, at testene er vigtige for at få klarlagt, om der er fagligt efterslæb foranlediget af nedlukningen.

Maj byder på et væld af aftaler og udspil

Det har bølget frem og tilbage med krav gennem det meste af foråret, men i maj lykkes det regeringen at indgå en aftale om anbringelsesreformen 'Børnene Først'.

Det ender med en bred aftale med deltagelse af både blå og røde partier – blandt andet fordi statsministerens oprindelige ambitioner med aftalen er nedtonet i den endelige aftaletekst.

Selvom flere af regeringens oprindelige intentioner fortsat er med i aftalen, hæfter flere partier sig ved, at regeringen har skruet ned for sit fokus på flere anbringelser, som i stedet er vekslet til, at "flere skal hjælpes bedre og tidligere og med den rette indsats fra start," som det lyder i aftaleteksten. Især de retoriske ændringer har spillet en væsentlig rolle til, at de er med i aftalen, ifølge flere af partierne.