Troels Lund afviser ikke jordløse landbrug
"Jordløs produktion kan være interessant nok, men ikke ud fra den givne forudsætning. Hvis man skal have en jordløs produktion, så skal man kunne dokumenter og bevise, at man er fuldstændig miljøneutral. Og det kan dansk landbrug jo ikke i dag. Derfor kan man heller ikke erstatte jordkravene, for de er nødvendige med den produktion, dansk landbrug har i dag," siger Troels Lund Poulsen til Altinget.
Han understreger, at forslaget behandles i regeringens Grøn Vækst-pakke, der ventes fremlagt i februar.
Nye miljøtiltag
Danmarks Naturfredningsforening kalder det et "skrækscenario", hvis landbruget får lov at slippe for jordkravene på de nuværende betingelser. Men det er udelukket, fastslår miljøministeren.
"Der skal klare miljøforbedrende tiltag til, og landbruget skal afkoble produktion og miljøbelastning," siger ministeren.
Hvis man skal have en jordløs produktion, så skal man kunne dokumenter og bevise, at man er fuldstændig miljøneutral. Og det kan dansk landbrug jo ikke i dag.
Troels Lund Poulsen
Miljøminister (V)
Arealkravene er indført for at sikre, at svineproducenter har noget jord at sprede gyllen på, men Dansk Landbrug mener ikke, at svineproducenten selv behøver eje jorden, og peger desuden på, at ny teknologi kan betyde, at gyllen i fremtiden kan bruges til for eksempel biogas.
Af samme grund mener miljøministeren, at der er brug for endnu mere fokus på miljøteknologi.
"Vi skal have fokus på, hvordan vi kan afkoble produktion og miljøbelastning. Der vil også være et eksportmarked i teknologier, der gør det muligt at producere med en lav miljøbelastning i et normalt miljøtungt erhverv," siger han.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads







































