Tyskland og Danmark lander aftale om finansiering af Energiø Bornholm

Uklar fordeling

Hvordan prisen på det store projekt så konkret fordeles mellem de to lande, melder regeringerne dog ikke noget om.

Det fremgår således alene af pressemeddelelsen, at "Danmark og Tyskland er blevet enige om at dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden". 

"Fordelingen af omkostningerne afspejler en god balance mellem gevinsterne ved projektet og den forventede fordeling af grøn strøm," lyder det videre.

Altinget har spurgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvad det konkret indebærer, og hvor meget henholdsvis de danske og tyske skatteborgere dermed forventes at skulle betale af projektets samlede omkostninger.

Fra ministeriet lyder det dog, at regeringen ikke har noget yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.

Et turbulent forløb

Planerne om danske energiøer blev lanceret af tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) i 2021, men har siden været præget af et turbulent forløb.

I 2023 blev regeringen nødt til at sætte den planlagte energiø i Nordsøen på pause, da beregninger viste en regning til staten på over 50 milliarder kroner. Samme år blev partierne bag aftalen om energiøen ved Bornholm også enige om et ”støtteløft” på 17,6 milliarder kroner til projektet.

En stor del af de penge skulle komme fra indtægterne fra det historisk store havvindsudbud, der dog som bekendt endte uden bydere sidste år.

Tilbage i august viste tal fra Energinet desuden, at prisen på Energiø Bornholm bliver flere milliarder kroner højere end ventet, og at projektet desuden forventes at blive fire år forsinket.  

Projektet har omvendt fået stor opbakning fra EU-systemet.

Tilbage i januar sidste år fik energiøen en håndsrækning i milliardklassen af sin egen fader, energikommissær Dan Jørgensen, da EU-Kommissionen gav tilsagn om at støtte Energiø Bornholm med cirka fire milliarder kroner.

Kommissionen og Dan Jørgensen har siden også udpeget energiøen som én af i alt otte ”energimotorveje”, der skal bidrage til at løse de mest presserende problemer med flaskehalse i det europæiske elnet.