Uenighed i blå blok efter aftale om integrations­uddannelse

JOBFORLØB: Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at forlænge integrationsgrunduddannelsen (IGU) til 2022. Men det huer hverken Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti – de har dog forskellige grunde til at være imod.

Meget er de enige om, men ikke alt. Lars Løkke Rasmussen vil nu forlænge sin første trepartsaftale om jobforløb for flygtninge, som Kristian Thulesen Dahl tidligere har forsøgt at presse regeringen til at opgive.
Meget er de enige om, men ikke alt. Lars Løkke Rasmussen vil nu forlænge sin første trepartsaftale om jobforløb for flygtninge, som Kristian Thulesen Dahl tidligere har forsøgt at presse regeringen til at opgive.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Den er blevet et symbol på integration, og derfor er der delte meninger om, hvorvidt den fortsat skal eksistere.

Integrationsuddannelsen – den såkaldte IGU-ordning – er et toårigt forløb, som skal være en trædesten for flygtninge og familiesammenførte til arbejdsmarkedet.

Mandag indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om at forlænge ordningen, som efter snart tre års prøveperiode nærmede sig sin udløbsdato. Nu skal den køre til i hvert fald 2022.

Aftalen vækker dog langtfra begejstring hos Dansk Folkeparti, som under de turbulente forhandlinger om en skatteaftale i vinteren 2016/2017 lagde regeringen under pres for at foretage markante forringelser af ordningen.

"Det er ikke med vores accept, at de nu vil forlænge den her ordning. Og det er ikke noget, vi vil støtte, når det kommer i folketingssalen," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

1.890 IGU-aftaler
Forløbet veksler mellem lønnet praktik og uddannelse og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har været i Danmark i mindre end fem år.

Siden ordningens fødsel i 2016 er der registreret 1.890 IGU-aftaler. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er derfor stærkt tilfreds med, at ordningen nu kan fortsætte.

Dansk Folkeparti er imod IGU-ordningen, fordi integration på arbejdsmarkedet ifølge partiet kan medvirke til at fastholde flygtninge i Danmark, som ellers skulle sendes hjem hurtigst muligt.

Konkret er det dog optjeningsretten til dagpenge under IGU-forløb, som udgør den største torn i øjet på DF.

"De får ikke nogen reel uddannelse eller et svendebrev, men de får ret til dagpenge, fordi de har gennemgået en introduktion til det danske arbejdsmarked. Spørgsmålet er, om ikke mange af dem, som går på en IGU-uddannelse, burde arbejdsprøves og sendes hjem i stedet for," siger Bent Bøgsted.

LA er imod, men stemmer for
Regeringen får dog næppe problemer med at få stemt forlængelsen af IGU-ordningen igennem uden støtte fra Dansk Folkeparti, da Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Alternativet og dele af SF i sin tid stemte for ordningen.

På de indre linjer skaber aftalen med arbejdsmarkedets parter dog uro. Liberal Alliance stemte nemlig imod ordningen, før de blev opslugt i regeringen.

Principielt er partiet fortsat modstandere af ordningen, forklarer integrationsordfører Joachim. B. Olsen.

"Vi har ikke ændret holdning. Det er egentlig fornuftigt nok, at man kan komme ind på arbejdsmarkedet til en lavere løn, men det er problematisk, at det kan bruges som en vej ind i dagpengesystemet," siger han.

Liberal Alliance har dog accepteret forlængelsen som led i et kompromis i regeringen, og Joachim. B. Olsen forsikrer, at alle medlemmer af folketingsgruppen kommer til at stemme for aftalen.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarkedhvor du også får fagbevægelsens syn på aftalen.

Dokumentation

IGU-aftalen

Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Det centrale element var integrationsgrunduddannelsen (IGU), en treårig forsøgsordning, der skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Et flertal bestående af V, K, R, S og ALT stemte den efterfølgende lovgivning igennem. DF, EL og LA stemte imod, mens SF var splittet i spørgsmålet.

Integrationsgrunduddannelsen er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført til en flygtning og omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode. IGU er dermed et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger.

Ordningen er etableret som en mulighed for nytilkomne, hvis kompetencer ikke kan oppebære et arbejde på ordinære danske løn- og ansættelsesvilkår. Den var oprindeligt en forsøgsordning, der skulle løbe i tre år.

Et IGU-forløb varer i to år og består af lønnet praktik og 20 ugers skoleundervisning. Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, og som har været i Danmark i mindre end fem år.

Undervejs i forløbet får flygtninge løn svarende til overenskomsten på området. Men der er stor forskel på overenskomsterne, hvilket betyder, at flygtninge i et offentligt IGU-forløb må nøjes med en timeløn på 49 kroner, mens lønnen i det private kan løbe op i over 120 kroner i timen.

Som en gulerod for arbejdsgivere, som ansætter flygtninge, vanker der en bonus på 40.000 kroner – fordelt på 20.000 kroner for det første halve år og 20.000 kroner mere efter ét år.

Aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job. Men der er ingen konkrete måltal for, hvor mange flygtninge der skal i job eller IGU-forløb, før aftalen kan erklæres for en succes.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at forlænge ordningen frem til 2022.

Den oprindelige aftale fatsholdes, men parterne er enige om en række justeringer, blandt andet at der gives et løft til danskundervisningen i ordningen og en sikring af, at barsel og længerevarende sygdom kan forlænge IGU-perioden, samt at IGU-elever skal have sikkerhedsudstyr stillet til rådighed uden modregning.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00