Uffe Elbæk: Ny bog afslører, hvad der har banet vejen for Trump

ANMELDELSE: Naomi Kleins seneste bog "Nej er ikke nok" er en eminent afsløring af de tankemønstre og tendenser, der har banet vejen for Trump og lignende, og vil forme fremtiden, hvis ikke vi formår at mobilisere en bred modstand, skriver Uffe Elbæk (ALT).

Altingets vurdering: 6/6

Uffe ElbækAf Uffe Elbæk
Politisk leder for Alternativet

Da jeg af Altinget blev inviteret til at skrive en anmeldelse af Naomi Kleins seneste bog, tænkte jeg, at det skyldtes, at Alternativet var medarrangører af den danske lancering af forgængeren: ’This Changes Everything: Capitalism vs Climate’.

Men efter jeg har læst den, tænker jeg, at årsagen lige så vel kunne være en anden og mere dybtliggende: Alternativet og Naomi Klein deler langt mere tankegods end blot kampen for at overlevere kommende generationer en grøn og bæredygtig klode. Det vil jeg vende tilbage til.

Eminent afsløring
Igennem de første tre dele af bogen inddrager Naomi Klein især sine tidligere bøger ’No Logo’ og ’Chokdoktrinen’ i sin forklaring af, hvordan Trump kom til magten og hvad hans projekt egentlig går ud på.

I betragtning af de chokbølger, som Trumps valgsejr gav, samt den gentagne forargede overraskelse over hans politiske ideer, er det faktisk en præstation i sig selv, at Naomi Klein igennem de første 210 sider præsenterer en så sammenhængende forklaring, som det er tilfældet. Og det er egentlig det, der er den eminente afsløring; at der faktisk er en sammenhængende forklaring under den tilsyneladende tilfældige galskab, der udspringer fra Trumps præsidentembede.

I sin forklaring af, hvordan Trump kunne blive valgt, peger Klein blandt andet på det håbløse i at opstille establishmentkvinden Hillary Clinton, men dedikerer mest plads til et andet forhold. Nemlig den hvide mands oplevelse af at miste privilegier, og at disse bliver ”taget” af ufortjenende minoriteter.

Herefter punkterer Naomi Klein denne oplevelse; det er ikke udvalgte minoriteter, men derimod den økonomiske magtelite, der ved at skabe en evigt øget og ekstrem ulighed har forårsaget privilegietabet. På trods af, at denne ulighed rammer kvinder, sorte, latinamerikanere, muslimer, transpersoner, homoseksuelle og så videre mindst lige så hårdt, har Trump ganske effektivt etableret en opfattelse af, at det hele er deres skyld.

Og det har været nogenlunde nemt, fordi netop det hvide USA er vant til at have det bedre, hvorfor privilegietabet føles voldsomt. For den, der er vant til ulige gunstige privilegier, føles lighed som undertrykkelse.

Rammer arbejderklassen 
Her er det selvfølgelig paradoksalt, at ingen af Donald Trumps politikker vil forbedre vilkårene for den arbejdende klasse. Trump har, ifølge Kleins gennemgang af hans politikforslag, kun ét for øje: En øget magt- og økonomisk koncentration på egne, sine børns, sine venners og sin administrations - der i øvrigt består fortrinsvis af olie- og finansfolk - vegne.

Dermed bliver det tydeligt, at Trump-vælgere blandt arbejderklassen har stemt efter en oplevet egeninteresse, der er så langt fra reel egeninteresse, som det er menneskeligt muligt. De har stemt med følelserne, som Trump nøje har formet til et åbenlyst had (blandt andet) til en række minoriteter – hvilket også har vist sig som en markant stigning i antallet af hadforbrydelser siden Trumps valgsejr. Ved at spille på følelser er det lykkedes ham at spille svage grupper ud mod hinanden.

Og det fik i hvert fald mig til at tænke på, da Dansk Folkepartis Peter Skaarup for nylig sagde, at politik handler om følelser: ’Der findes ikke noget facit i politik – kun følelser og holdninger.’ Det er selvfølgelig indlysende forkert. Lige så vel som facit er, at Donald Trumps skattelettelser til erhvervslivet, afskaffelse af ”Obamacare”, deregulering af finanssektoren, fjernelsen af miljøkrav og så videre ikke vil forbedre vilkårene for arbejderklassen, lige så veletableret et facit er det, at Dansk Folkeparti har stemt for 13 ud af de 16 mest ulighedsskabende reformer de seneste 20 år.

"Nødvendighedens politik"
Klein zoomer også ind på Trump-administrationens meget aktive brug af oplevede kriser til at bane vejen for politik, som befolkningen under normale aldrig ville acceptere. I Danmark kender vi dén strategi som ’nødvendighedens politik’.

I bogen citerer Naomi Klein den neoliberalistiske økonom Milton Friedman: ’Kun en krise – faktisk eller oplevet – bringer virkelig forandring. Når den krise opstår, vil de handlinger, der bliver foretaget, afhænge af de ideer, der findes’. Klein peger på, at Trumps administration desværre ikke mangler idérigdom, når det gælder antidemokratiske tiltag. Det gælder for eksempel begrænsning af sortes stemmemuligheder og en udpræget ringeagt for domstolene. Og Trump vil anvende enhver (oplevet, opstået eller selvskabt) krise til at gennemføre dem. Hvorfor? Fordi demokratiet er en forhindring for udbytning af arbejdere, fortsat deregulering af finanssektoren, afskaffelse af miljø og klimakrav til private virksomheder og så videre.

I Danmark er vi (heldigvis) endnu langt fra så åbenlyst antidemokratiske tiltag, som er tilfældet i USA, men nedbrydelsen af principper og den fælles forståelse af ret og rimelighed er for længst begyndt. Overvej blot masseovervågningens ophævelse af privatlivets fred i terrorbekæmpelsens uhellige navn. Overvej den såkaldte imampakkes begrænsning af en nøje udvalgte minoritets ytringsfrihed, overvej den foreslåede lukning af alle muslimske friskoler og den evigt tilbagevendende debat vedrørende et forbud mod burkaen.

Der er ikke blot tale om ’Vestens hykleri’, som Venstres Jan E. Jørgensen kalder nogle af disse tiltag, nej, der er tale om en systematisk nedbrydelse af demokratiet for at bane vejen for evigt mere marked.

Overvej også skattefordelene til Mærsk, afskaffelsen af PSO’en og dermed princippet om, at forurenere betaler, overvej Esben Lunde Larsens (V) dybe engagement i de ultrarige kvotekongers yderligere koncentration af rigdom, overvej afskaffelsen af adskillige støtteordninger til grøn energi og forskning.

Isnende indblik i Danmarks fremtid
Parallellerne til udviklingen i USA er til at få øje på. På den måde giver bogen et nærmest isnende indblik i en mulig fremtid for Danmark. Én, hvor demokratiske principper og almindelig retfærdighed tilsidesættes for at bane vejen for en evig tilførsel af magt til det marked og dets private aktører, der i særlig grad tilgodeser de allerede rigeste, hvis formuer øges i takt med frekvensen af krige (især dem, der øger olieprisen), bortsalget af offentlige værdier, forureningen af vor jord, luft og vand samt dereguleringen af den finansielle sektor.

Ja, klimakrisens point of no return nærmer sig hastigt, men slaget er ikke tabt – og som Naomi Klein konkluderer igen og igen, så er det ikke nok blot at sige ’nej’. Det er heller ikke nok at reagere med overrasket forargelse, hver gang Trump sender et tweet ud. Forargelse er heller ikke nok, når hans politik uundgåeligt vil føre til de kriser, som han – ifølge Naomi Klein – blot venter på at udnytte til evigt mere yderligtgående tiltag.

Brug for alternativer
Skal slaget og fremtiden vindes, kræver det derimod, at alle, der vil noget andet, mobiliserer en markant modstand fokuseret omkring ’alternative ideer’, der kan bringes i spil det øjeblik, én af disse kriser opstår.

’Den afgørende lære, vi kan drage af Brexit, Le Pen og Trumps sejr, er, at ledere, der bliver opfattet som repræsentanter for det fejlslagne neoliberalistiske status quo, ikke kan klare sig over for demagoger og neo-fascister. Kun en modig og ægte omfordelende, progressiv dagsorden kan komme med brugbare svar på uligheden og de demokratiske kriser, samtidig med at de retter den populistiske vrede hen, hvor den hører til: Mod dem, der har draget så ekstravagant nytte af bortsalget af offentlige værdier, mod forurenere af jord, luft og vand og mod dereguleringen af den finansielle sektor.’

Denne af Naomis konklusioner er selvfølgelig særligt interessant og glædelig for mig, idet Alternativet jo blandt andet opstod som et opgør med neoliberalismen og ønsket om at skabe en helt ny, visionær, politisk platform; én, der brød med den økonomiske og politiske vanetænkning.

 

Naomi Klein: "Nej er ikke nok – modstand mod Trump, højrepopulisme og chokpolitik" udkommer på dansk 24. august på forlaget Klim

Forrige artikel Adam Holm: Ny bog er en sjældent god indføring i det tyske højres fremmarch Adam Holm: Ny bog er en sjældent god indføring i det tyske højres fremmarch Næste artikel Fem statsministre kæmper for eftermælet i ny tv-serie Fem statsministre kæmper for eftermælet i ny tv-serie
Sundhedsudspil uden psykiatere vækker kritik

Sundhedsudspil uden psykiatere vækker kritik

SUNDHEDSUDSPIL: Trods stor psykiatermangel er rekrutteringsudspil blottet for nye initiativer. Det har ikke været i fokus, siger sundhedsministeren og sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).