Underretninger af børnesager eksploderer hos Ankestyrelsen

BARNETS REFORM 1 ÅR: Underretninger om f.eks. overgreb mod børn er væltet ind hos Ankestyrelsen under det første år med Barnets Reform, der roses for at øge fokus på børnesager - et udtryk for at mange går uden om kommunerne, frygter Børnerådet og Socialcheferne.
Foto: colourbox.com
Kasper Frandsen

Selvom Barnets Reform har øget bevidstheden om underretningspligten, tror jeg i høj grad også, at mange af underretningerne skyldes frustration over langsom behandling af underretninger i kommunerne.

Lisbeth Zornig Andersen
Formand for Børnerådet

Antallet af underretninger ved mistanke om for eksempel misrøgt eller misbug af børn eller unge hos Ankestyrelsen steg kraftigt i 2011 med knapt 20 procent - i alt 523 underretninger nåede Ankestyrelsens bord.

Henrik Horster, der ankechef i Ankestyrelsens børnekontor, slår hurtigt fast, at han også i 2011 kan konstatere en stor stigning i antallet af underretninger til Ankestyrelsen.

"Hellere en underretning for meget end en for lidt. Så vi ikke igen skal opleve meget ubehagelige enkeltsager igen," siger han.

Et af hovedelementerne i Barnets Reform, der trådte i kraft i starten af januar 2011, var netop, at politikerne ønskede at skærpe fagpersoners opmærksomhed på underretningspligten i børnesager.

"Debatten om og indholdet af Barnets Reform har hjulpet til, at især fagfolk som lærere og pædagoger er blevet mere opmærksomme på deres underretningspligt, når de ser børn eller unge, der mistrives," siger Henrik Horster.

Han tillægger også en række "forfærdelige" sager som Brønderslev-sagen stor betydning for øget bevågenhed i børnesager.

Mistillid til kommuner
Udgangspunktet er, at man underretter sin mistanke i børnesager til kommunen, mens Ankestyrelsen ifølge Henrik Horster fungerer som et "sikkerhedsnet", som borgere og fagfolk kan henvende sig til, hvis de mener at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser i sager om børn, der mistrives.

Kommunerne har i flere omgange været hårdt kritiseret for blandt andet langsom sagsbehandling, manglende efterværn og generel dårlig sagsbehandling.


Derfor frygter Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, at den store stigning i antallet af underretninger skyldes mistillid til kommunerne.

"Selvom Barnets Reform har øget bevidstheden om underretningspligten, tror jeg i høj grad også, at mange af underretningerne skyldes frustration over langsom behandling af underretninger i kommunerne," siger hun.

"Men på den anden side er det positivt, at folk ikke giver op," følger hun hurtigt op.

Hun mener også, at "uhyggelige" enkeltsager som Brønderslev-sagen har haft en "stor effekt", så folk er blevet mere bevidste om for eksempel sager om misrøgt mod børn og unge.

Politikere sår tvivl
Ole Pass er formand for Socialchefforeningen. Han vil ikke afvise, at det øgede antal af underretninger hos Ankestyrelsen kan bunde i mistillid til kommunerne.

"Der er fra centralt politisk hold blevet slået tvivl, om kommunerne følger op på underretningerne. Så jeg forstår det egentlig godt," siger han.

Fakta

Antal af underretninge til Ankestyrelsen:

2011: 523
2010: 441
2009: 308

I den enkelte sag kan der være flere børn, hvis underretningen omhandler en søskendefolk. Underretningerne kommer både fra fagfolk og privatpersoner.


Kilde: Ankestyrelsen

Kommunerne kan sagtens gøre det bedre, mener Ole Pass. Han fastholder alligevel, at man bør gå til kommunen, hvis man vil underrette om en børnesag.

"Det er kommunerne, der kan hjælpe børnene i deres hverdag. I stedet for at droppe kommune og gå til Ankestyrelsen, bør man opbygge et tillidsforhold til kommunerne. Ankestyrelsen skal alligevel kontakte os, hvis der skal gøres noget ved problemerne," siger han

Han erkender, at "der ligger en stor pædagogisk opgave" foran kommunerne for at fortælle lærere og pædagoger, at underretninger ikke nødvendigvis medfører en fjernelse af barnet.

"Mange bliver utålmodige, hvis underretningen ikke fører til en fjernelse af barnet, men ofte tilbyder vi andre sociale foranstaltninger," siger han.

I 2010 vurderede Ankestyrelsen i ca. hver 5. underretning, at der var grundlag for, at Ankestyrelsen så nærmere på kommunens håndtering af barnets forhold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Pass

Fhv. socialdirektør, Rødovre Kommune, fhv. landsformand, Foreningen af socialchefer i Danmark
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Lisbeth Zornig Andersen

Stifter, leder, Huset Zornig, formand, SIF, Herberget Overførstergården, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00