Jens Christian Nielsen
Christina Rosendahl
Esben DanielsenUngdomsforsker bliver analysechef hos Kulturens Analyseinstitut

Kulturens Analyseinstitut henter analysechef fra Aarhus Universitet.
Det bliver ungdomsforsker Jens Christian Nielsen der 1. maj tiltræder stillingen i det nyoprettede analyseinstitut.
Det oplyser Kulturens Analyseinstitut via en pressemeddelse fredag.
Kulturens Analyseinstitut blev politisk besluttet i forbindelse med finansloven 2022, men er først for alvor søsat i starten af 2023, hvor analyseinstituttet ansatte Esben Danielsen som direktør.
Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt selvejende analyseinstitut med en bestyrelse udpeget af Kulturministeren. Bestyrelsesleder er filminstruktør Christina Rosendahl.
Kulturens Analyseinstitut har til formål at skabe overblik og indsigt på kunst og kulturområdet "på scenen, foran scenen og bag scenen".
”Kulturens Analyseinstitut skal gøre os klogere på kunst og kultur gennem analyse og formidling. Jeg ser frem til at skulle opbygge et analyseinstitut, der på et vidensbaseret grundlag kan være dagsordenssættende kulturpolitisk. Jeg glæder mig til at styrke vores viden om betydningen af kunst og kultur. Kulturens Analyseinstitut har en vigtig opgave i at skabe, sammenfatte og formidle viden om kunst og kultur,” udtaler Jens Christian Nielsen.
Jens Christian Nielsen kommer fra en stilling som lektor i ungdomsforskning ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Her har han gennem 25 år forsket i unge og ungdomskultur, og derudover har Jens Christian været med til at etablere og lede Center for Ungdomsforskning.
Jens Christian Nielsen er uddannet cand.mag. i historie og pædagogik, og har en ph.d. i ungdomsforskning fra Roskilde Universitet.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Efter dansk pres: Her er 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg
- De headhunter nye departementschefer. Det er blevet en sværere opgave
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder




















































