Unge har forandret journalistfaget

DET BEGYNDTE HERHJEMME i stuen – de fire andetårs-medicinstuderende havde beskedent selv taget drikkevarer med for at fejre, at de alle havde fået topkarakter. "Blomsten af den danske ungdom", tænkte jeg nok – og begyndte at småinterviewe dem om medievaner. De må vel orientere sig i Information, P1, Dagens Medicin, Videnskab.dk ... ja, måske endda Altinget?

Nej, nej. Ingen uvildige medier blev nævnt. Jo, en læste en gang imellem Politiken hjemme hos forældrene. Men det var ikke rigtig noget. Man får ikke noget at vide, og man kan ikke rigtig forstå, hvorfor man skal læse det. Hvorfor skal det hele være så negativt? Hun havde som den eneste også stiftet bekendtskab med en avis selv, nogle dages friabonnement på Information, men den fandt hun "for venstreorienteret", hun delte ikke de holdninger, og så var det lige meget.

ÉN NÆVNTE DEBATTEN. Altså ikke DR's tv-kanaler men et konkret program. Ellers var det over hele linjen sociale "medier". Disse teknologiveje for afsenderstyret, gerne selvpromoverende ord. Og gedulgt censureret efter småsnerpede amerikanske værdier.

Uafhængig journalistik er demokratiets forudsætning. I årtier har det været entydigt, hvad journalistik var. Fagets udøvende håndværkere byggede på uvildighed, høre begge parter, bringe det frem, nogen ikke ønskede (ellers er det reklame) – og væsentlighed. 

De sidste 15-20 år har de etablerede medier i stigende grad verden over klaget deres nød, fordi forretningsmodellen til alles overraskelse var ved at smuldre. Digitalt indhold havde ikke samme værdi for annoncører og abonnenter som journalistik på print. Og senest er også tv-kanalernes seertal styrtdykket. TV 2-regionernes samlede seertal f.eks. fra 1,3 mio. dagligt til godt en halv million.

Længe har medierne set det som alene et spørgsmål om at opfinde produkter direkte til nettet (som denne netavis). Men det er et større og mere fundamentalt spørgsmål end om forretningsmodeller. Det er et spørgsmål om, hvordan demokratiets udøvere oplyser og, ja, opdrager næste generation til vores styreform. Der skal et andet håndværk til end det gammelkendte journalistiske.

"De unge" under 25-30 år, teenagere og unge voksne nævnes gerne eksplicit, fordi deres medievaner er helt anderledes end deres forældres. Det har været diskuteret på jeg-ved-ikke-hvor-mange fagkonferencer – men nu har en skolelærer fra Nordsjælland bragt klarhed over det som sjældent set. Som det er frafaldne studerende, programmører og ingeniører, der har opfundet de fleste nye medier, er det åbenbart fra lærerstanden, journalisterne skal høre sandheden.

ASLAK GOTTLIEB AFSLUTTEDE sidste år et studieophold på SDU for at kortlægge unges mediebehov, og hans analyse er netop udkommet i bogform.  Han opsummerer deres interesse i "engagementskriterierne", som nu er forudsætningen for, at unge gider læse eller se med. Han er selv en god kommunikator. Underviser han i breaking news, møder han frem i gul jakke.

"Engagementskriterierne er tænkt som en overbygning på de klassiske nyhedskriterier," skriver han, der til daglig som selvstændig veloplagt og kompetent vejleder bl.a. hjælper organisationen Danske Medier med projektet Avisen i Undervisningen, der bringer ikke bare dagblade, men også netaviser som denne gratis ud til eleverne i udvalgte undervisningsuger.

Spørgsmålet er, om de fem engagementskriterier ligefrem må erstatte de gamle nyhedskriterier.

De fem kriterier er:

Trending: Lyt mindst lige så meget til dine brugere, som de lytter til dig. Unge sammensætter deres nyhedsrepertoire som bland-selv-slik. De får medieindhold fra mange kilder og kanaler, som du er nødt til at kende for at gøre dit eget indhold relevant. 

Meningsfuldhed: Forklar dine brugere, hvorfor de skal bruge tid på din historie. Unge føler, de støder panden mod muren, hvis ikke de forstår, hvor du vil hen med dem. Du kan ikke falde tilbage på dit brand eller autoritet som nyhedsmedie. Journalistikken skal give mening for dem hver gang, hvis de skal vælge dig til. 

Engagement: Mødet med dit indhold skal give brugerne lyst til umiddelbart at gøre noget med det. Dele, kommentere, bidrage, søge videre. Men også mere vidtgående afledte tanker og handlinger. Genoverveje, reflektere, forstå, stemme, støtte, protestere, sympatisere, diskutere, melde sig, arbejde for en sag. 

Overraskelse: Find den vinkel, dine brugere ikke havde set komme. Grav de informationer frem, brugerne ikke anede, fandtes. Vælg et format eller en genre, som bryder med konventionerne. Du er i skarp konkurrence med en digital verden af gøgl og gadgets, som optager de unge. You can’t beat them – so join them.

Konstruktivitet: Lad ikke dine konflikthistorier stå og blafre i vinden. Unge ønsker at fastholde en tro på, at der findes løsninger på de problemer, vi og verden står i. Søg optimistiske udgange og sidevinkler, hvis du ikke kan finde en konstruktiv vinkel på selve historien.

SKAL UDGIVERE OG redaktører leve op til disse kriterier, er der tale om en fuldstændig omkalfatring af vores journalistiske kriterier. Nærmest som en elektriker, der får at vide, at fra nu af skal han erstatte sine kabler med rør, der kan løbe vand igennem.

Derfor: Går det over? Nej, det gør det ikke. Som musikvaner dannes medievaner i teenageårene. Unge bliver på kort tid en større del af vælgerhavet og medieforbrugerne, og de kridter dermed linjen for boldbanen. 

Såvel medier som demokratiets interessenter har fået en varig opgave med at kommunikere efter den digitale generations forbrugsmønster.

Man kan være nervøs for, om det økonomisk lader sig gøre. Eller om statens egne medier og stemmer bliver helt dominerende. Og man kan være nervøs for, om frie medier overhovedet kommer til orde i konkurrence med totalt dominerende og ydermere fremadstormende sociale medier Google og Facebook, der nu tager 20 % af al verdens annonceindtjening. De er supermagter, som vi kendte det fra USA/Sovjet-tiden. Over almindelig national politisk magt.

Det nytter ikke at stritte imod. Tale om, at fake news fra "uautoriserede" kilder svækker eller i værste fald ødelægger demokratiet. 

For terningen er kastet. Udviklingen sker. Verden er forandret. Hop på hesten. Eller bliv spist.

Rasmus Nielsen er udgiver af Altinget.dk, Altinget.se og Mandag Morgen. Næstformand Danske Medier.