Universiteter bør tage ansvar for dimittendledighed

Videnskabsministeriet tildelte i foråret 10 millioner kroner til universiteter, som gerne vil gøre en ekstra indsats for at få studerende hurtigt i beskæftigelse. Projekterne som blev tildelt penge blev i mandags præsenteret på konferencen "Dimittender hurtigere i job - Universiteternes rolle og ansvar nu og i fremtiden".

De fremmødte karrierevejledere var overordnet enige i forhold til den fremtidige indsats. Særligt det, at karrierevejledningens arbejde og virke skal integreres bedre på universiteterne og i uddannelsesforløbene.

Universiteternes incitament til karrierevejledning
Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet som var vært ved konferencen, understregede, at universiteterne ikke har karrierevejledning som et oplagt indsatsområde.

"Universiteterne belønnes ikke for at sørge for, at dimittenderne kommer i job," sagde Jens Oddershede.

Det er helt tosset, at universiteterne ikke har incitament til at sørge for, at dimittenderne får job.

Michael Rosholm
Vismand og professor på Aarhus School of Business

Michael Rosholm, vismand og professor på Aarhus School of Business, så Jens Oddershedes pointe som meget relevant.

"Det er helt tosset, at universiteterne ikke har incitament til at sørge for, at dimittenderne får job," sagde Michael Rosholm.

Man er fra politisk hold opmærksom på problemet. Dog har hverken blå eller rød stue hidtil været parat til at gøre universiteternes bevillinger afhængige af, hvor mange de får i job. Argumentet er, at det ikke vil være rimeligt over for universiteterne, fordi de ikke er herre over de økonomiske konjunkturer, som afgør hvor mange der får job efter endt uddannelse.

Anita Lindquist, områdeleder i Studie- og Karrierevejledningen Københavns Universitet, forklarede, at dimittendledigheden fra hendes syn er en strukturel udfordring, hvor beskæftigelsesindsatsen skal imødekommes som et hele.

"Det interessante er, hvordan vi kan skabe en bæredygtig karrierevejledning. I min optik er det vigtigt, at universiteterne har et incitament. Universitetsledelsen skal bakke op om karrierevejledningen, og det videnskabelige personale skal have incitamentstrukturer og tilrettelægge god undervisning, hvor der også kigges ud over bøgerne," sagde Anita Lindquist.

Integration af karrierevejledningsforløb
En integration af karrierevejledningsforløb i uddannelserne vil kræve opbakning fra mange parter.

Mette Hansen, daglig leder ved Karrierecentret på Syddansk Universitet, understregede, at der skal startes en debat i universitetsverdenen på området.

"Forskningsbaseret undervisning indeholder ikke karrierevejledning. Det er en vigtig del af en uddannelse, at de studerende kender til deres muligheder og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Der skal startes en debat i universitetsverdenen," sagde Mette Hansen.

Også Arne Kjær, lektor og prodekan Aarhus Universitet, bakkede op om karrierevejledningen som et fast element i uddannelsen.

"Karrierevejledningen skal ikke være et vedhæng men en integreret del af studiet. De studerende har travlt nok i forvejen, og det bør overvejes som led i projekterne," sagde Arne Kjær.

Et forslag i den retning var, at de studerende blev tildelt ECTS-point ved deltagelse i karrierevejledningens kurser. Derudover har man på Aalborg Universitet god erfaring med at lave semiobligatoriske forløb, hvor karrierevejledningen er planlagt i tråd med semesterrytmen og på den måde motiverer og informerer de studerende til at deltage.