Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?

HYPOTETISK: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er historisk tæt på en valgdeadline forud for folketingsvalget. Men hvornår kan han senest udskrive det, og hvad sker der, hvis han helt vælger ikke at udskrive valget?

Placeholder image
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Folketingsvalget skal senest finde sted 17. juni, men ventetiden har fået flere til for sjov at spekulere i, om Løkke overhovedet har tænkt sig at udskrive valg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lader nemlig valget vente på sig og er nu historisk tæt på den senest mulige dato.

I anledningen af den lange ventetid giver Altinget her et lille overblik over valgreglerne:

Hvornår skal en statsminister senest udskrive valg?
Grundloven fortæller, at der skal være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år, men at statsministeren kan udskrive valg, når han har lyst.

Hverken grundloven eller folketingsvalgloven indebærer dog nogen regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af et valg.

Folketingsvalgloven indeholder derimod nogle frister i forbindelse med selve afholdelsen, som skal overholdes. En af fristerne er, at nye partier senest 15 dage før valget skal anmelde, at de ønsker at stille op.

Men hvad sker der så, hvis Løkke ikke vælger at overholde dem og udskriver valg to uger før valgdatoen?

”Han bryder strengt taget ikke loven, fordi der står ikke nogen steder, hvor lang en valgkamp skal være. Men han vil eksempelvis lukke af for, at der er nogen, der kan blive opstillet. Det kunne man måske godt have politisk lyst til, men det ville give anledning til en masse ballade, som han nok helst vil være foruden,” vurderer Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Derfor fremgår det også af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, at ”et folketingsvalg ikke bør udskrives med kortere varsel end 20 eller 21 dage.”

Med andre ord skal en statsminister senest udskrive valg 20 dage før den senest mulige valgdato. I dette tilfælde er det altså den 29. maj 2019.  

Hvad sker der, hvis en statsminister nægter at udskrive valg?
Det er aldrig sket før, og det sker formentlig heller aldrig.

Det er af de grunde derfor også svært at forestille sig, hvad der helt præcist vil komme til at ske, hvis Lars Løkke Rasmussen simpelthen bare helt lader være med at udskrive valg:

”I en sådan situation får vi det, man ville kalde en forfatningsmæssig krise. I så fald overholder statsministeren ikke grundloven, og mit bedste bud i den ekstremt hypotetiske situation vil derfor være, at et flertal i Folketinget ville udtale mistillid til ham, hvorefter han ville være tvunget til at gå af,” siger Rune Stubager og tilføjer:  

”Jeg vil også forvente, at der ville være et flertal for en rigsretssag i en sådan situation, fordi det ville være så uhørt.”

Men hvad så, hvis et flertal i Folketinget støtter ham i ikke at udskrive valget?

Faktisk er der ingen lovgivning, der i så fald kan tvinge statsministeren til at gå af, og rent praktisk vil han derfor formentlig blive fjernet med fysisk magt:

”I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvor hæren og politiet står,” sagde Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, til DR om den hypotetiske situation tilbage i 2015.

Læs også

Hvilken rolle spiller dronningen?
Rent principielt udskriver statsministeren ikke selv folketingsvalget, men indstiller det til dronningen, som så udskriver det.

Så kan dronningen vælge at udskrive valget over hovedet på statsministeren i den hypotetiske situation, at statsministeren nægter?

Nej, lyder svaret fra Rune Stubager:

”Dronningen har ingen personlig magt. Hendes handlinger er kun forfatningsmæssigt gyldige, hvis de ledsages af en ministers underskrift, så hun har ingen muligheder selv,” siger han.

Dokumentation

Disse fire tidsfrister skal overholdes i forbindelse med et folketingsvalg
Af rent praktiske hensyn vil der normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. For eksempel kan der allerede brevstemmes 21 dage før, et folketingsvalg afholdes (dog i sagens natur ikke før, at valget er udskrevet). I folketingsvalgloven er der endvidere fastsat en række andre tidsfrister, der indebærer, at det rent praktisk vil være vanskeligt at gennemføre et folketingsvalg på meget mindre end 20-21 dage, for eksempel:

  • Senest 15 dage før valget afholdes skal nye partier anmelde over for økonomi- og indenrigsministeren, at de ønsker at stille op ved valget.
  • Senest klokken 18 tolv dage før valget afholdes, skal vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan bevæge sig hen på valgstedet på valgdagen, søge kommunen om at brevstemme i hjemmet.
  • Senest klokken 12, elleve dage før valget afholdes, skal kandidater til valget anmelde over for anmeldelsesmyndighederne, at de ønsker at deltage i valget. Partierne skal godkende kandidaterne over for de samme myndigheder senest klokken 12 ti dage før valget.
  • Senest ti dage før valget afholdes, skal økonomi- og indenrigsministeren i landets dagblade bekendtgøre dato og tid for, hvornår valget skal afholdes. 

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Omtalte personer

Jens Elo Rytter

Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser