Utålmodig Bertel vil jagte unge uden uddannelse

Det afgørende er at få kommunerne til at interessere sig for de 16-17-årige, der ingenting laver. De skal åndes i nakken, deres forældre skal kontaktes, og de skal have at vide, at de ikke kan vide sig sikre på kontanthjælp, når de bliver 18 år, hvis ikke de passer deres skole.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Der blev sat vigtige ting i gang under Ulla Tørnæs, men så opdagende vi nogle sejlivede problemer med andelen med en ungdomsuddannelse, og så har vi sat ind over for dem.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Som en af grundpillerne i regeringens uddannelsespolitik skal 95 procent af de unge have en ungdomsuddannelse. Men især opgangstiderne med rekordlav ledighed har indtil for nyligt gnavet sig godt ind i grundpillen og gjort den usikker. Men den økonomiske jubeltid er nu vendt til krise, og sammen med effekterne af en række tiltag fra regeringen og en ungdomspakke til efteråret vil det få unge tilbage til skolebøgerne og samtidig få grundpillen til at finde fast grund.

Det siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i et interview med Altinget.dk.

"Den vigtigste årsag til faldet i andelen med en ungdomsuddannelse er den vældige opgang i konjunkturene. Krisen begyndte først for trekvart år siden, og jeg er helt sikker på, at når vi får tallene for 2009, vil der være flere, der begynder, færre der falder fra, og når vi kommer til 2010, vil der være flere, der har gennemført. Det siger jeg med stor sikkerhed, fordi der allerede er sket en reduktion af frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb fra 21 til 16 procent," siger Bertel Haarder.

For lidt praktik - for meget akademikersprog
Mod regeringens forventning er tallet for andelen med en ungdomsuddannelse faldet, men det skyldes ikke kun, at de unge i de seneste år har valgt et job og fravalgt en uddannelse. For en række aspekter som for lidt praktiske uddannelser, for lidt niveaudeling på især erhvervsskolerne, og et akademikersprog, som de unge ikke forstår, har også gjort det sværere, siger undervisningsministeren.

"Når det er så svært at nå de 95 procent, skyldes det også, at de praktiske indgange er mangelfuldt belyst for de unge. Og måske er der også for få praktiske indgange. Der er tydeligvis 20 procent af de unge, der er dødtrætte af at gå i skole, men som gerne vil have en uddannelse. Og selv om der findes tilbud til den slags unge, er tilbuddene måske ikke tilstrækkeligt mange og ikke synlige nok," forklarer Bertel Haarder.

Han peger på et konkret eksempel som den nye mesterlære, som ifølge Bertel Haarder er blevet en kæmpe succes der, hvor man har peget på modellen. Men problemet er ifølge ministeren, at mens nogle erhvervsskoler har brugt modellen med tydelig succes, har andre skoler bevidst fravalgt den.

"Det er jo forkert, når Folketinget har vedtaget det. Og jeg vil ikke nævne navne på skoler, men der er er kæmpe forskel på, hvor mange der går i mesterlære på de forskellige skoler," siger Bertel Haarder.