Vælgere stemmer nej i Glostrup: Vi kan godt klare os selv

I dag stemmer danskerne om retsforbeholdet. Skal det være et ja til at erstatte det med en tilvalgsordning, eller bliver det et nej, så retsforbeholdet bliver bevaret i sin nuværende form? Mange meningsmålinger peger nu på, at det bliver et nej fra danskerne.

Det bliver det i hvert fald, hvis det står til de vælgere på Vestervangskolen i Glostrup, som Altinget torsdag morgen har talt med.

De borgere, som stemmer på Vestervangskolen, er nogle af de mest EU-kritiske vælgere i Danmark. Til Europa-Parlamentsvalget i 2014 stemte 57,2 procent af dem på de partier, der i dag anbefaler et nej til folkeafstemningen. Samme dag stemte 58,4 procent nej til Patentdomstolen.

Dermed er Vestervangskolen det sted i landet, hvor tredjeflest af vælgerne forholder sig skeptisk til EU. Og i dag bliver formentligt ikke meget anderledes. Det vurderer valgstyreformanden Freddie Rose, som har mange års erfaring på valgstedet.

”Jeg vil ikke blive overrasket, hvis det var det her sted i kommunen, vi har de fleste nej-sigere,” siger Freddie Rose og peger på, at området tidligere har været meget socialdemokratisk, men at Dansk Folkeparti nu står stærkt.

For mange trusler i debatten
En af Vestervangskolens nej-sigere er Thomas Olsen på 45 år. Han er servicetekniker i Glostrup Ejendomme og er meget sikker i sin sag.

”Jeg synes, det er fint nok, som vi har det. Vi kan godt klare os selv. Jeg mener ikke, vi skal være så bange for, at vi ikke kan være med i Europol mere. Så må vi lave andre ordninger,” siger Thomas Olsen.

Han har stemt på Socialdemokraterne ved det sidste folketingsvalg, men han er ikke en inkarneret socialdemokrat, fortæller han. For ham er det vigtigt, at Folketinget ikke skal have mulighed for at tilvælge EU-retsakter, uden at det kommer til folkeafstemning først.

”Det skal ikke være sådan, at de kan stemme om ting inde i Folketinget, som vi ikke får noget at vide om i befolkningen,” siger Thomas Olsen.

63-årige Eva Andersen, som er på efterløn, har også sat stemt nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Hun har altid stemt nej til folkeafstemninger om EU, og efter hendes mening er debatten for præget af, at politikerne har kommet med trusler mod at stemme nej. Men de skræmmebilleder køber Eva Andersen ikke.

”Jeg synes, det er fuldstændigt åndssvagt. Jeg har lige siddet og læst i avisen i dag om alle de trusler, der har været de andre gange, og der er jo ikke noget af det, der er gået i opfyldelse,” siger Eva Andersen.

Har ikke fulgt debatten
Det er dog ikke alle vælgerne på Vestervangskolen, der har fulgt debatten om retsforbeholdet i aviserne og på andre medier. Mange tilkendegiver, at de ikke har haft tid eller ikke har været særligt interessede i debatten. Sådan lyder det også fra 22-årige Mark Hindø, der stemte på Dansk Folkeparti til folketingsvalget, og i dag har stemt nej.

”Jeg har ikke fulgt så meget med i det. Men vi har haft nogle debatter på skolen, og der har folk også stemt nej,” siger Mark Hindø, der er bekymret for, at Danmark med et ja vil blive ”styret for meget udefra.”

Selvom de fleste ved valgstedet i Glostrup deler Mark Hindøs bekymring for, at EU kan komme til at bestemme for meget over Danmark, er der dog også enkelte, der ser fordele i det europæiske samarbejde.

Det gør 68-årige Kirsten Jensen. Hun har været ansat i politiet i 47 år, og derfor mener hun, det er vigtigt, at Danmark kan blive i Europol.

”Det er vigtigt at være med i fællesskabet. Det tror jeg, vi har brug for,” siger Kirsten Jensen.

Lav valgdeltagelse
Mange holder i dag øje med, hvor høj valgdeltagelsen bliver, da der har været bekymringer over, om stemmeprocenten ved denne folkeafstemningen bliver lav. Valgstyreformand Freddie Rose er også bekymret, da han peger på, at der er mange sofavælgere i området omkring Vestervangskolen.

Tidligt på dagen er der dog mange vælgere, der allerede er dukket op.

”Der er et udmærket flow. Men der kommer nogle stille perioder sidst på dagen, så jeg tror stadig, at vi lander omkring de 60 procent,” siger Freddie Rose.