Vælgerne siger nej tak til Løkkes reform-drømme

MÅLING: Der er stor modstand mod regeringens ønske om at hæve pensionsalderen. Ligeledes er et flertal af vælgerne imod en SU-reform. Venstre fastholder nødvendigheden af at finde midler til fremtiden, mens Dansk Folkeparti deler befolkningens modstand.

I sin nytårstale gentog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens målsætning om at se på pensionsalderen og SU-systemet.
I sin nytårstale gentog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens målsætning om at se på pensionsalderen og SU-systemet.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør begrave sine planer om at hæve pensionsalderen.

Det mener et stort flertal af vælgerne ifølge en måling foretaget af Norstat for Altinget.

70 procent er imod, at pensionsalderen bliver hævet med seks måneder i 2025 til 67,5 år, mens blot 19 procent synes, at det er en god idé.

Modstanden er størst mod forslaget om en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men regeringens anden bebudede reform af SU-systemet vækker også uvilje blandt vælgerne.

Fakta
Fakta om målingen
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 1. december til 4. december 2016.

Her er 51 procent imod en omlægning af SU'en, mens 36 procent er for.

Målingen er foretaget i december i kølvandet på dannelsen af den nye trekløverregering, der i sit regeringsgrundlag har en målsætning om at se på både pensionsalderen og SU-systemet.

I sin nytårstale understregede Lars Løkke de to ønsker.

”Hvis vi bruger lidt færre penge på SU, så kan vi til gengæld investere mere i viden, uddannelser og kompetencer. Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet, så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn,” sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.

Et nødvendigt onde
Ifølge regeringen skal de to tiltag frigive penge på sigt, der skal sikre samfundet mod fremtidige udfordringer, og venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener, de to forslag er gode og kloge prioriteringer.

Han er godt klar over, at det ikke er populære beslutninger, der skal træffes. Men det er nødvendigt, hvis velfærdssamfundet skal opretholdes, siger han.

”Alternativet er at komme med nogle indgreb på et senere tidspunkt, der bliver endnu mindre populære og er mere overraskende. I stedet siger vi: vi ved, at der kommer noget i fremtiden. Lad os gardere os nu i stedet for at vente og tage nogle hårde beslutninger, når fremtiden rammer os,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

DF spænder ben
Planerne om at hæve pensionsalderen og se på SU-systemet var allerede på tegnebrættet, da Venstre-regeringen i august præsenterede sin 2025-plan. Den blev dog udskudt på grund af manglende udsigt til enighed i blå blok.

Selvom ønskerne sidenhen har fundet vej til et regeringsgrundlag for en ny regering, er det stadig usikkert, om der kan findes 90 mandater for planen.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, vil nemlig ikke være med til at hæve pensionsalderen eller skære på SU'en.

”Vi har gjort det, vi skal for at lade pensionsalderen følge levealderen. Og i forhold til SU'en er det for manges vedkommende stadigvæk svært at få enderne til at nå sammen med den SU, vi har i dag,” siger Peter Skaarup.

Der er enkelte gode takter i SU-udspillet, som Dansk Folkeparti er villige til at se på, så som antallet af udenlandske studerende på SU og mulighederne for at tjene mere ved siden af støtten. Men en reform af pension kan ikke komme på tale, understreger Peter Skaarup.

Han foreslår i stedet, at regeringen finder pengene på indvandrerområdet.

”Det er kommet frem, at antallet af indvandrere, der er på kontanthjælp, er voldsomt højt. Der er derfor muligheder for milliardbesparelser i at få indvandrere og flygtninge i beskæftigelse eller hjemsendt,” siger Peter Skaarup.

 

Dokumentation

Hvad vil regeringen med pensionsalderen og SU?

Regeringsgrundlaget om pensionsalder:
"Det er glædeligt, at danskerne lever længere end forudsat, men det betyder også, at reguleringen af aldersgrænserne er kommet bagud. Enhver ansvarlig regering må tage bestik af situationen, når levetiden stiger. Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage."

Forslaget fra DK2025 - Et stærkere Danmark:
"Konkret foreslår regeringen, at pensionsalderen forhøjes med seks måneder pr. 1. januar 2025. Folkepensionsalderen bliver dermed 67½ år i stedet for 67 år i 2025 og 68½ år i stedet for 68 år i 2030."

Regeringsgrundlaget om SU-reform:
"Det danske SU-system er i international sammenhæng meget generøst. Det er derfor muligt at tilpasse SU’en til niveauet i andre lande og samtidig fastholde, at alle har gode muligheder for at uddanne sig. SU-systemets robusthed er presset af blandt andet en stigende tilstrømning af udenlandske studerende. Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en."

Forslaget fra Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system:
"For udeboende studerende betyder forslaget, at det almindelige SU-stipendium reduceres fra omkring 5.100 kr. efter skat pr. måned til omkring 4.300 kr. efter skat pr. måned. Samtidig øger forslaget lånemulighederne fra omkring 3.000 kr. pr. måned til omkring 4.300 kr. pr. måned. Den samlede maksimale støtte inkl. SU-lån bliver derfor forøget fra omkring 8.100 kr. pr. måned til omkring 8.600 kr. pr. måned."

Samtidig foreslog regeringen, at fribeløbet for, hvor meget de studerende må tjene ved siden af SU'en, hæves med 1.000 kr. før skat, at studielån gøres rentefri, mens den studerende er under uddannelse, mens rentesatsen efter uddannelsen fastholdes på diskontoen plus 1 procentpoint. Derudover foreslog regeringen, at nyuddannede får et særskilt beskæftigelsesfradrag på op til 17.000 kr. de første tre år efter afsluttet uddannelse i tillæg i til det eksisterende beskæftigelsesfradrag.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00